Gør en forskel for Danmarks natur – vi søger sagsbehandlere til grønne tilskudsordninger

apartmentStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø placeTønder calendar_month 
Vil du være med til at gøre en konkret forskel for klima, natur og miljø – én ansøgning ad gangen? Hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i Tønder søger vi flere engagerede sagsbehandlere, der vil være med til at omsætte grønne visioner til virkelighed.

Vi arbejder med stor samfundsmæssig betydning, og du bliver en del af et dedikeret fællesskab, hvor opgaverne er både meningsfulde og afvekslende.

Din nye arbejdsplads

Vi er en styrelse med et klart formål: At bidrage til et grønt danmarkskort. I enheden Projekttilskud arbejder vi med at fordele tilskudsmidler, der skaber varige forbedringer for klimaet og naturen i Danmark. Det betyder fx mere skov, bedre biodiversitet og renere vandløb.

Som sagsbehandler bliver du en vigtig del af den samlede indsats. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, og din indsats har direkte betydning for både mennesker og miljø.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og rummeligt fællesskab med 40 kolleger. Vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og balance i hverdagen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor der er plads til at være sig selv.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Behandle ansøgninger og træffe afgørelser om tilskud til grønne projekter
  • Sikre en effektiv og gennemskuelig proces fra ansøgning til udbetaling
  • Indgå i faglige og tværgående samarbejder
  • Bidrage til udvikling og videndeling i teamet

En god start

Vi ved, at en god start er vigtig – uanset om du har mange års erfaring eller er ny på arbejdsmarkedet. Derfor har vi fokus på at give dig de bedste forudsætninger for at lande godt i rollen.

Du bliver introduceret til både opgaver, systemer og kolleger i et tempo, der giver plads til læring og nysgerrighed. En erfaren kollega står klar som din sparringspartner, og vi har et introforløb, der klæder dig på til at forstå både den grønne dagsorden og vores arbejde som myndighed.

Samtidig bliver du en del af et åbent og hjælpsomt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til spørgsmål – og hvor vi hjælper hinanden godt på vej.

Hvem er du?

Vi leder efter personer med forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver. Det vigtigste er din motivation for at bidrage til den grønne omstilling og din lyst til at samarbejde med andre om at skabe værdi for samfundet.

Du vil passe godt ind hos os, hvis du:

  • Arbejder struktureret og besvarer overblikket – også når opgaverne er mange
  • Kan formulere dig klart og præcist skriftligt
  • Trives i en hverdag præget af samarbejde og faglig sparring

Du kan fx have en kontoruddannelse, være nyuddannet fra en erhvervsakademisk uddannelse eller have erfaring fra offentlig administration eller naturforvaltning. Kendskab til landbrug og miljøprojekter er et plus, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO (Det statslige område) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Pioner Allé 9, 6270 Tønder.

Stillingerne er fuldtidsstillinger, dels faste og dels tidsbegrænsede til 31. december 2025 og ønskes besat senest pr. 1. juni 2025, eller pr. 1. august 2025.

Nærmere oplysninger

Du kan læse mere om styrelsen på www.sgav.dk.

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Lars Bech Jacewicz på 61 98 86 34 eller kontorchef Stig Gronwald-Jørgensen på 21 13 47 59.

Ansøgningsfrist

Du søger stillingerne ved at sende en motiveret ansøgning med CV, eksamensbevis med karakterudskrifter og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem senest søndag den 18. maj 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 22. maj 2025 i Tønder.

apartmentMarsk Hotellet ApSplaceTønder
Vi søger snarest muligt en hotelmedarbejder til en kombineret stilling, hvor man starter dagen med at gøre morgenbuffet klar, og efterfølgende rengøring af fællesområder og værelser. Vi forventer at du er mødestabil, og det er en fordel hvis du har...
business_centerHøj løn

Produktionsmedarbejder

apartmentRandstadplaceTønder
For Alunited i Tønder søger Randstad 2 dygtige og engagerede produktionsmedarbejdere til et try & hire forløb på skiftehold. Er du klar på at tage del i en spændende produktion og udvikle dine tekniske færdigheder? Så er det måske dig, vi søger!dine...
electric_boltStraks start

Some- og marketingmedarbejder

apartmentDet Gamle Apotek A/SplaceTønder
Vi søger en kreativ og nytænkende kollega Bliv en del af vores web- og marketingafdeling Som marketingmedarbejder hos Det Gamle Apotek får du en stor berøringsflade med varierende opgaver for både vores B2B og B2C segment. Du vil spille en central...