Akademiker/specialkonsulent til strategisk ledelsessupport

apartmentLægemiddelstyrelsen placeKøbenhavn calendar_month 
Akademiker/specialkonsulent til strategisk ledelsessupport Vil du arbejde helt tæt på ledelsen og samtidig have en aktiv rolle i at drive strategiske og tværgående processer? Har du overblik, gennemslagskraft og politisk tæft – og trives du med at drive processer og skabe konkret fremdrift på tværs af fagområder og organisatoriske skel?
Vi søger en dedikeret medarbejder til ledelsesbetjening, som skal yde tæt og strategisk support til vores to enhedschefer i Virksomheder & Kontrol samt Beredskab & Forsyning. Du bliver en integreret del af ledelsen i begge enheder og får ansvaret for at sikre, at cheferne er klædt på til både daglig drift og strategiske beslutninger.
Dit kommende job Som vores nye medarbejder får du en central rolle i det strategiske maskinrum. Stillingen er unik, da du kommer helt tæt på vigtige strategiske beslutninger inden for områder i hastig udvikling og med betydning for patienter og sundhedsvæsnet.
Du får en vigtig rolle i at skabe sammenhæng for cheferne og omsætte strategiske mål til konkret handling. Du får ansvaret for at koordinere og løse en bred palet af tværorganisatoriske opgaver, der har ophæng til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og andre interessenter.
Dine primære arbejdsopgaver: Understøtte og drive arbejdet med udvikling og implementering af strategi, mål og arbejdsgange i de to enheder. Klæde ledelsen på til møder med eksterne interessenter. Drive og koordinere komplekse projekter og sikre, at intet falder mellem to stole – uanset om det handler om akut lægemiddelforsyning eller kontinuitetsplanlægning Udarbejde beslutningsoplæg og analyser, hvor komplekse emner omsættes til klare beslutningsgrundlag.
Koordinere og besvare bestillinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt andre aktører. Planlægge og facilitere møder - alt fra statusmøder til ledelsens strategiseminarer. Varetage sekretariatsbetjening og opfølgning på beslutninger i ledelsesfora og bidrage til opgaveløsning på tværs af styrelsen.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse. Du kan for eksempel være uddannet cand.polit, cand.pharm., cand.scient. eller lignende og gerne med kendskab til lægemiddelområdet Vi lægger vægt på, at du: Har erfaring med ledelses- eller sekretariatsbetjening, gerne fra en politisk styret organisation.
Arbejder struktureret og kan drive processer selvstændigt og sikre fremdrift. Er relationsstærk og samarbejder godt på tværs af fagligheder. Kommunikerer klart og ubesværet på dansk og engelsk. Trives i fleksible rammer og udviser en høj grad af selvledelse og proaktivitet.
Derudover gælder følgende afhængigt af niveau: For ansættelse på AC-niveau forventer vi, at du har en god forståelse for organisatoriske processer og lyst til at udvikle dig inden for ledelsesbetjening og tværgående koordinering. For ansættelse som specialkonsulent forventer vi, at du har flere års relevant erfaring og selvstændigt har drevet komplekse, tværgående processer – gerne i en politisk organisation.
Du er vant til at rådgive ledelse og navigere i en kontekst med mange interessenter. Vi lægger desuden vægt på, at du som person er positiv, har masser af gå-på-mod og trives i en travl og afvekslende hverdag, hvor prioritering af opgaver er en naturlig del.
Vi tilbyder Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen, så vi som team kommer i mål med vores opgaver. Du vil have mulighed for aktivt at præge både opgaveløsning og prioriteringer. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver i et aktivt fagligt miljø.
Kulturen i enhederne er præget af en uformel tone og et godt samarbejde. Vi prioriterer trivsel og balance og tilbyder gode rammer på Islands Brygge med træningsfaciliteter og mulighed for hjemmearbejde. Om ansættelsen Stillingen er på AC‑niveau eller som specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.
Opgaver og ansvar tilpasses tilsvarende. Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeret og akademikernes centralorganisation. Stillinger kræver, at du bliver sikkerhedsgodkendt af PET umiddelbart efter ansættelsen, da du kan forventes at bidrage til beredskabsrelaterede opgaver.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Kontakt os gerne Har du spørgsmål til stillingen, opgaverne eller vores hverdag? Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak: Jeanne Majland, Enhedschef for Beredskab og Forsyning: tlf.
20 92 12 03 Nina Bøggild, Enhedschef for Virksomheder & Kontrol: tlf. 29 21 86 41 Mette Paradiis Veje, Sektionsleder (personaleleder): tlf. 21 39 58 10 Du kan læse mere om os og vores opgaver på www.laegemiddelstyrelsen.dk Er du interesseret? Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 22-24. Om Beredskab & Forsyning Enhedens opgaver er bl.a. håndtering af indberetninger om forsyningssvigt, ansøgning om udleveringstilladelser, beredskab og apotekerdrift.
Enheden består af 2 sektioner, hvor du bliver en del af sektionen Beredskab & Forsyningsovervågning. Sektionen består af 22 medarbejdere fordelt på 2 teams. Du bliver en del af teamet Beredskab & Tværgående Samarbejder, som består af 9 medarbejdere med direkte reference til Sektionslederen.
Om Virksomheder & Kontrol Enheden arbejder med håndtering af kvalitetsfejl på lægemidler, behandling af ansøgninger om virksomhedstilladelser samt tilsyn og inspektioner på lægemiddelområdet og inden for medicinsk udstyr. Gennem kontrol, inspektioner og analyser i styrelsens laboratorium sikrer enheden, at regler og god praksis overholdes med henblik på at beskytte patientsikkerheden.
Enheden består af tre sektioner og ca. 95 medarbejdere. Om Lægemiddelstyrelsen Vi er ca. 650 medarbejdere, som samarbejder om at sikre, at alle i samfundet kan få effektiv og sikker medicin og medicinsk udstyr – både når vi for eksempel går på apoteket, bliver behandlet på sygehuset eller vores dyr har brug for behandling.
Vi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Medarbejdernes trivsel og Lægemiddelstyrelsens resultater hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt for os at have en arbejdsplads med meningsfuldt arbejde, høj faglighed og udviklingsmuligheder – i balance med gode rammer for sundhed og trivsel.
Vi prioriterer derfor også en sund kantine, træningsfaciliteter, kontormotion, store, lyse lokaler på Islands Brygge i København, og mulighed for hjemmearbejde. Lægemiddelstyrelsen har røgfri arbejdstid. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 14-05-2026 Tiltrædelsesdato: 01-08-2026 Følg oss Hjemmeside LinkedIn Twitter Del/Skriv ut Vision Forrest i nationalt og internationalt samarbejde. Mission Vi skaber værdi for borgere, dyr og samfund med effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr.

Fire strategiske pejlemærker: Værdiskabende vidensdeling og sagsbehandling Bedre brug af data og ny teknologi Internationalt engagement Fantastisk arbejdsplads

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Akademiker med politisk tæft, sans for koordination og gode samarbejdsevner til Politisk Team i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden Apply for position Position typeAkademisk medarbejder Application due06-05-2026 Work hoursFuldtid...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner. Der vil lønmæssigt være tale om en fuldmægtigindplacering. Pensionsbidraget er p.t. på 21 %. Stillingen er til besættelse den 1. juli 2026. Fik du ikke svar på det hele? Har du spørgsmål...
apartmentBanedanmarkplaceKøbenhavn
adgang til gode træningsfaciliteter. Løn Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer...