Håndboldlærer til Sportsefterskolen Aabybro
Vil du arbejde et sted, hvor håndbold, efterskoleliv og unge menneskers udvikling hænger tæt sammen?
På Sportsefterskolen Aabybro (SEA) søger vi en håndboldtræner/lærer, der brænder for håndbold – og for arbejdet med unge mennesker. Stillingen er som udgangspunkt fast på fuld tid, men deltid kan også være en mulighed for den rette.
Hos os er håndbolden vigtig. Men efterskolelivet er endnu vigtigere.
Vi tror på, at sport kan være en stærk ramme for udvikling – både sportsligt og menneskeligt. Derfor arbejder vi med håndbolden som en del af et større fællesskab, hvor sport, faglighed, fællesskab og fremtid hænger sammen.
Håndboldlinjen på SEA
Håndboldlinjen er en af skolens største linjer og har et meget engageret trænerteam.- Fire trænere og en målmandstræner
- Ca. 60 håndboldspillere fordelt ligeligt mellem piger og drenge
- 3 ugentlige træningspas
- Deltagelse i turneringer og stævner
- Fra kommende skoleår har vi etableret et samarbejde med Aalborg Håndbold
Vi er ikke en eliteskole, men vi har et ekstra tilbud til spillere med særlige ambitioner. Samtidig er det vigtigt for os, at alle elever – uanset niveau – oplever udvikling, glæde og fællesskab gennem håndbolden.
Det er derfor ikke afgørende, om du primært ser dig selv træne drenge eller piger. Vi er fleksible og leder først og fremmest efter det menneske, der passer ind i vores håndboldteam.
Vi leder efter en kollega som- har stærke håndboldfaglige kompetencer
- gerne har erfaring som træner – alternativt spillererfaring fra højere niveau
- kan arbejde relationelt og skabe tillid hos unge mennesker
- kan udvikle spillere på forskellige niveauer
- er energisk, engageret og humoristisk
- trives i et tæt samarbejde med kolleger
- er nysgerrig på faglig udvikling
- kan arbejde i et efterskolemiljø præget af spontanitet, nærhed og fleksibilitet
Du skal kunne se unge mennesker i et udviklingsperspektiv – både på og uden for banen.
Erfaring med arbejde med unge er en klar fordel. En læreruddannelse er en fordel, men ikke et krav.
Efterskolelivet – en vigtig del af jobbet
Som medarbejder på SEA er man en del af hele efterskolelivet. Det betyder, at håndbolden kun er en del af arbejdet.
Du vil også skulle bidrage til skolens hverdag gennem fx:
- undervisning i boglige fag
- praktisk arbejde (fx i pedelteamet)
- kontaktlærerfunktion
- elevstøtte og relationsarbejde
- tilsyn og fælles aktiviteter
Efterskolelivet er intenst – men også noget helt særligt.
Om Sportsefterskolen Aabybro
Sportsefterskolen Aabybro er en veldrevet efterskole med 260 elever, god økonomi og stor elevsøgning.
Vi arbejder ud fra værdier som ordentlighed, nysgerrighed, mod og ambitioner, og vi prioriterer:
- et stærkt professionelt samarbejde
- gode arbejdsvilkår
- et godt arbejdsmiljø
Vi ser efterskolen som en træningsbane til livet, hvor eleverne får mulighed for at udvikle sig – både som spillere og som mennesker.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC/Frie Skolers Lærerforening (FSL).
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist: Søndag den 19. april kl. 23.59.
Første samtalerunde:- april – almindelig ansættelsessamtale.
- maj – her vil der indgå en praktisk prøve samt en uddybende samtale.
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag til skolen via knappen ’Ansøg’.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Esben Sevelsted Mathiasen på 3070 1099 eller administrativ leder Jan Frederiksen på 2537 8015.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.