To udviklingskonsulenter, der vil drive projekter og processer på myndighedsområdet, til Socialforvaltningen i Københavns Kommune

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling
Ansøgningsfrist:
  1. 12.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du lede projekter og skabe udvikling på socialområdet?

Vi søger to engagerede udviklingskonsulenter, der vil drive projekter og processer på myndighedsområdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Har du kendskab til socialområdet, blik for komplekse opgaver og mod på både koordinering og praktiske opgaver – så er det dig, vi leder efter.

Om Centerteamet i Din Sociale Indgang

Du bliver en del af Centerteamet i Din Sociale Indgang, der er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I Centerteamet understøtter vi driften med at udvikle og implementere forskellige indsatser og initiativer, samtidig med at vi understøtter den overordnede centerledelse med at udvikle og drive de tværgående og bredere indsatser.

Sammen arbejder vi for at socialt udsatte, børn, unge, voksne og mennesker med handicap har mulighed for at leve gode og selvstændige liv. Vi skal hjælpe borgerne hurtigt og mindst indgribende mod øget livsmestring. Og på myndighedsområdet har vi ansvaret for både sagsbehandling og lavtærskeltilbud.

Centerteamet blev etableret i januar 2025 som del af en større omorganisering, Du bliver derfor en del af et nyt, dynamisk team, hvor du selv kan være med til at forme vores arbejdsgange og samarbejde.

Om stillingerne

Der er tale om to stillinger, henholdsvis en fast stilling og et barselsvikariat.

For begge stillinger gælder, at du får ansvar for at lede og drive små eller større projekter, hvor du samarbejder tæt med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Du skal sikre, at udviklingsinitiativer implementeres og forankres i praksis, og du vil arbejde både strategisk og operationelt for at sikre, at forandringerne fungerer i driften.

Du skal trives med at arbejde i et miljø, hvor løsninger ikke altid er givet på forhånd, og du skal være i stand til at navigere i en kompleks struktur.

For den faste stilling gælder, at du skal
  • Assistere med faglig og administrativ understøttelse af myndighedsområdet – både børneområdet og voksenområdet.
  • Bidrage til udvikling og implementering af arbejdsgange og retningslinjer.
  • Deltage i interne møder og arbejdsgrupper og udarbejde referater.
  • Løse konkrete, driftsnære opgaver relateret til sagsbehandling og dokumentation.
  • Sørge for opfølgning på opgaver og sikre korrekt og rettidig gennemførelse af aktiviteter.
  • Kunne arbejde selvstændigt og struktureret.

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra socialområdet og en relevant akademisk uddannelse inden for fx sociologi, samfundsvidenskab eller lignende. Du har interesse for det sociale område og er vant til at arbejde driftsnært med implementering af arbejdsgange og retningslinjer.

For barselsvikariatet gælder, at du
  • Har indsigt i sagsbehandlingspraksis, herunder sagsbehandling for voksne med socialpsykiatriske problemstillinger eller handicap (Serviceloven).
  • Har lyst til at bidrage og tage ansvar for arbejdet med at etablere en ny fagportal, herunder udarbejde arbejdsgange og praksisnære vejledninger.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også indgå i tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
  • Kan kommunikere tydeligt og motiverende – både på ”ølkassen” og i ledelsesrummet.
  • Er omstillingsparat og har mod på at være forandringsagent i en stor organisation.

Vi forestiller os, at du har en socialfaglig baggrund (fx uddannet socialrådgiver/socialformidler) med en overbygning eller akademisk medarbejder med erfaring i arbejdet som rådgiver.

For begge stillinger gælder desuden
  • At du har erfaring med, eller interesse for, implementering og forankring af nye arbejdsgange.
  • At du er initiativrig, opsøgende og kan navigere i en omskiftelig hverdag.
  • at du har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med både ledere og medarbejdere
  • at du kan navigere i en stor, kompleks og ny organisation
  • at du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
  • En spændende stilling i et nyt og udviklingsorienteret team
  • Mulighed for at arbejde med strategisk vigtige opgaver tæt på driften
  • En arbejdsplads med både faglig udvikling og et engageret og positivt arbejdsmiljø
  • En fleksibel og varierende arbejdsdag og – når opgaverne tillader det - mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage
  • En meningsfuld hverdag, hvor du kan se dine forandringer gøre en konkret forskel
Løn- og ansættelsesforhold

Begge stillingerne fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. februar 2026.

Vikariatets varighed er på seks måneder evt. med mulighed for forlængelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Arbejdssted: Din Sociale Indgang, Centerteamet, Borups Allé 43, 2200 København N.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Katrine Østergaard Kirstein på mail d38p@kk.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 5. december 2025

Vi holder samtaler i uge 50 og evt. 2. samtale i uge 51.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Stillingen er tidsbegrænset til den 31. januar 2027 og er på 37 timer ugentligt . Mødetiden er fra kl. 06.00. Vi kan tilbyde et barselvirkariat som rengøringsassistent i Københavns Kommunes (KK) Rengøringsfællesskab, hvor du bliver en del...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Engagerede rengøringsassistenter til daglig rengøring i Københavns Kommunes Rengøringsfælleskab (5-21 timer ugentligt) Apply for position Position typeRengøringspersonale Application due18-01-2026 Work hoursDeltid - alt under 37 timer...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
men også sammen med andre  •  kan skabe god kontakt og stemning Vi er et plejehjem med 158 boliger, produktionskøkken og trænings- og aktivitetsfaciliteter. Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune og er beliggende i Herlev tæt på offentlig transport. Løn...