Serviceleder til EL afdeling
Om BeSafe
Hos BeSafe er vi ca. 30 passionerede kollegaer indenfor traditionelt el arbejde og sikring, med base i Rødovre. Vi har fokus på kvalitet, professionalisme og stærke kundeløsninger inden for el og sikring. Vi kombinerer teknisk ekspertise med rådgivning og service i topklasse.Vi lægger vægt på et udviklende arbejdsmiljø, frihed under ansvar og et tæt samarbejde på tværs af teamet.
Vi er autoriseret elinstallatør og løser projekter og serviceopgaver for alt fra kommuner og ejendomsselskaber til erhverv. Vi søger endnu en passioneret medarbejder, der skal overtage rollen som Serviceleder til at styrke vores el-forretning.
Stillingen
Som serviceleder får du ansvaret for den daglige drift af vores el-serviceafdeling. Du bliver bindeleddet mellem kunder, teknikere og ledelsen. Du sikrer, at opgaver udføres med høj kvalitet og gode kundeoplevelser.
Dit overordnede ansvarsområde er bl.a.- Personaleledelse af 5-10 svende og lærlinge.
- Overordnet ansvar for planlægning og opgavestyring af serviceopgaver.
- Kvalitetssikring og teknisk sparring.
- Kundekontakt, tilbudsgivning og opfølgning.
- Optimering af processer og ressourcestyring.
Om dig
Du kommer fra en lignende stilling med 5 års erfaring fra branchen. Du er uddannet som elektriker og elinstallatør og har et stærkt branchekendskab, med erfaring med kunder inden for ejendomsservice, varmemestre og erhvervssegmentet. Du har solide IT-kompetencer og har gerne erfaring med Office 365 og Ordrestyring.
Ydermere er du…- En synlig leder der løbende sikre høj arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne
- Skarp til ressourceplanlægning og at tænke 2 – 3 trin frem for at komme i mål med opgaverne i henhold til tidsplaner og aftaler.
- Din overbevisende kommunikation gør, at du nemt får andre med på dine ideer
- Du trives i et miljø med mange bolde i luften og din energi driver dig mod dine mål.
- Er struktureret, beslutningsdygtig og har stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
Hvad får du hos os?
Du bliver en del af en ejerledet virksomhed, og du får et varieret job med stor frihed og beslutningskraft. Vi er en virksomhed med korte beslutningsveje og en flad organisation, der værdsætter langvarige relationer med både kunder og medarbejdere baseret på tillid.
Vi tilbyder også:
- Indflydelse på afdelingens retning, fremtid og egne opgaver.
- Tæt sparring med ledelsen og en flad struktur hvor alle bliver hørt i øjenhøjde.
- Et stærkt kontor- og supportteam i ryggen.
- Gode sociale rammer: Morgenmad, teamevents og kollegaskab der faktisk mærkes.
- Pension, sundhedsforsikring og løn efter kvalifikationer.
- Hvidplade bil kan stilles til rådighed som en del af lønpakken.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bjarke Terndrup, afdelingschef EL på 40 42 85 18 eller bte@besafe.dk. Du kan læse mere om BeSafe og LHG på www.besafe.dk og www.lhg.dk/.
Send gerne en kort motiveret ansøgning og CV via linket. Vi indkalder løbende til samtale, så kontakt os allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.