Engageret og selvstændig sygeplejerske eller SoSu assistent søges til Lægeklinikken Trøjborg

apartmentLægerne Sandvej og Lyngholm placeAarhus calendar_month 

Ansættelse fra 1. februar 2026

Vil du være en del af en moderne og imødekommende lægeklinik i hjertet af Trøjborg? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter!

Hos Lægeklinikken Trøjborg får du kolleger, der brænder for faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi er en klinik med to faste læger, tre faste medarbejdere samt vikarlæge, uddannelseslæge og medicinstuderende. Klinikken ligger centralt i Trøjborg Centeret.

Da vores mangeårige sygeplejerske går på efterløn, søger vi en dygtig, selvstændig og struktureret sygeplejerske eller evt. SoSu assistent, gerne med erfaring fra almen praksis eller hjemmeplejen.

Om jobbet

Hos os får du en varieret og menningsfuld hverdag, hvor du gør en mærkbar forskel for patienterne. Du får:

  • En central rolle i arbejdet med kroniske patienter, bl.a. KOL og diabetes
  • Opgaver inden for akutte konsultationer, sårpleje, kontroller, blodprøver og EKG
  • Ansvar for medicinhåndtering, kvalitetssikring og patientflow
  • En arbejdsplads med god struktur, klare rammer og mulighed for indflydelse
  • Et stabilt, trygt miljø med tid til at bruge din faglighed
  • Et stærkt team, der prioriterer humor, samarbejde og godt kollegaskab

Hvem er du?

Du trives i en hverdag med både patientkontakt og driftsopgaver, og du værdsætter at gøre en forskel for patienterne. Du vil passe godt ind, hvis du:

  • Holder af tæt patientkontakt og brænder for god kvalitet i hverdagen
  • Arbejder systematisk og har blik for både detaljen og overblikket
  • Trives i et lille team, hvor vi har hinandens ryg og løser opgaverne sammen
  • Har lyst til at udvikle dig og blive endnu dygtigere inden for almen medicin
  • Sætter pris på en arbejdsdag med både selvstændighed og samarbejde
Praktisk
  • 30-32 timer/uge (vi tilpasser efter behov)
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026

Lyder det som dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning til: kristiansandvej@dadlnet.dk

Ansøgningsfrist: 10. december 2025

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: kristiansandvej@dadlnet.dk eller laurafaunoe@gmail.com

De bedste hilsner
Kristian, Laura og resten af teamet
Lægeklinikken Trøjborg

Otte Ruds Gade 106, 1. tv.

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
og struktureret med opgaverne som SOSU-assistent/sygeplejerske  •  Du er udadvendt, da du vil få stor kontakt med beboere, familier og kollegaer  •  Du brænder for at skabe hjemlighed, glæde og tryghed for beboerne  •  Du er interesseret i gode muligheder for faglig...
apartmentSat2020 ApSplaceAarhus
Har du erfaring som sygeplejerske, SOSU-assistent eller klinikassistent, er du måske lige den medarbejder, vi står og mangler Arbejdsdagen i klinikken er alsidig og i perioder travl. Du vil indgå i de fleste funktioner: såsom allergi...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Om jobbet: Vi søger en sosu-medarbejder med en stærk fagprofil og med et skarpt øje for vagtplanlægning. Stillingen er fordelt med 15-20 timers vagtplanlægning og 17-22 timer i arbejdet omkring og med beboerne i huset. Der vil forekomme...