Pædagog til Stjernevejskolens centerklasser

apartmentHedensted Kommune placeHedensted calendar_month 

Brænder du for jobbet som pædagog i en specialafdeling, og kan du bevare overblikket, når tempoet er højt? Har du erfaring med eller lyst til at arbejde inden for det specialpædagogiske felt og trives med struktur, forudsigelighed og tydelighed?

Om jobbet og opgaverne

Så er det måske dig, vi søger til centerafdelingen på Stjernevejskolen i Hedensted. Her mangler vi en uddannet pædagog - en engageret, målrettet og ambitiøs kollega, som har lyst til at arbejde sammen med en række fagligt dygtige medarbejdere.

Som pædagog i centerklassernes indskoling og mellemtrin på Stjernevejskolen indgår du i et tæt samarbejde med dit team, der består af både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Grupperne kan bestå af 6-9 elever, hvor I ofte er to voksne i klassen.

Du vil indgå både i skoledelen og i SFO’en samt i dækning af ferier.

Vi forventer, at du er åben og anerkendende i din tilgang til eleverne, og har en stor portion tålmodighed. Vi arbejder med Low Arousal tilgangen samt mentalisering, så vi altid er den professionelle sammen med barnet, når tingene bliver udfordrende.

I centerklasserne har vi stort fokus på den enkeltes faglige formåen, men ser samtidig den sociale og personlige udvikling som lige så værdifuld. Vi ønsker at gøre eleverne robuste og nysgerrige på den hverdag, der venter, når de afslutter hos os.

Vi tilbyder en fast stilling til besættelse pr. 1. maj 2026.

Vores forventninger til dig

Vi søger en pædagog, der:

  • Har stor interesse inden for specialpædagogik, og gerne særlig viden og erfaring inden for autismeområdet.
  • Arbejder struktureret og kan fastholde en forudsigelig struktur, også når tempoet er højt.
  • Er en tydelig voksen, så barnet altid ved, hvad der forventes, men samtidig er omstillingsparat, hvis der er brug for justeringer ud fra barnets dagsform.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Er positiv, engageret, udviklingsorienteret og parat til at indgå i et tæt samarbejde med dit team af lærere og pædagoger samt med forældre, så vi bedst sikrer elevernes læring og trivsel.
  • Er en robust person, der kan holde hovedet koldt, når tempoet er højt.
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil.
  • Er optaget af struktur, tydelighed, forudsigelighed og rutiner.
  • Er en god kollega, der er tro mod aftaler og forstår, at fælles metoder og samarbejde er en vigtig forudsætning for at skabe den forudsigelighed, som børnene profiterer af.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En udviklingsorienteret skole, hvor vi sammen finder gode muligheder og løsninger.
  • Gode kollegaer, faglig sparring samt supervision ved psykolog.
  • En aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning.
  • Vi kan lide vores arbejde og er stolte af de resultater, vi opnår sammen med vores elever.
  • Vi arbejder i teams og med PLF, som er med til at kvalificere vores arbejde med eleverne.

Vores vision er ”Læring og trivsel for alle”.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøger, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at ringe for flere informationer og evt. besøg til afdelingsleder i centerafdelingen Mette West på tlf. 21 33 85 25/mail mette.west@hedensted.dk eller viceskoleleder Lone Gammelgaard Krag, mail Lone.krag@hedensted.dk.

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside.:

Ansøgningsfrist er torsdag den 19. marts 2026.

Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 24 marts 2026.

Om os

Centerafdelingen på Stjernevejskolen er placeret på samme matrikel som almen skolen, men i egne lokaler. Der er ca. 80 elever i centerafdelingen, og ca. 20 børn i SFO’en. Eleverne er alle diagnosticerede inde for området ASF, flere af dem med en komorbiditet fx ADHD, ADD eller OCD.

På almen skolen har vi ca. 550 elever i 0.-9. kl. og en SFO med ca. 120 børn. Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen.

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed så de bliver parate til uddannelse eller job.

Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder, og involverer os i hvert enkelt barn, for at hjælpe dem bedst muligt på vej.

check_circleNyt tilbud

Pædagog til Bendixminde

apartmentOdder KommuneplaceOdder, 36 km fra Hedensted
Børnehuset Bendixminde søger legeglad pædagog med ansættelse 1. maj! Stillingerne er på 30-37 timer. Har du lyst til at udvikle lege-og læringsmiljøer i et nyt børnehus? Har du mod på at være medskaber af kulturen i huset? Så er det måske netop...
electric_boltStraks start

Pædagog til Strib Børnehus

apartmentMiddelfart KommuneplaceMiddelfart, 29 km fra Hedensted
Pædagog til Strib Børnehus Vi søger en pædagog til børnehaven i Strib Børnehus afdeling Kastanieborgen 1.3 2026 eller snarest herefter. Nu har du muligheden for at blive en del af en faglig stærk personalegruppe med fokus på kreativitet...
apartmentOdder KommuneplaceOdder, 36 km fra Hedensted
Pædagog el. medhjælper til Tidlig SFO, Saksild Skole Spirerne på Saksild Skole søger en medarbejder 30 timer pr. uge i perioden 1. april – 30. juni 2026 Saksild Skole søger en engageret og nærværende medarbejder til vores Tidlig SFO, Spirerne...