Køkkenansvarlig til Ølholm Skole og Børnehus
Du bliver den vigtigste person i køkkenet og får stor metodefrihed til at sætte dit præg på arbejdet.
Om jobbet og opgaverne
Ølholm Skole og Børnehus er en lille landsbyordning, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af vuggestue, børnehave, skole og SFO. Hos os bliver du en del af en hverdag fyldt med engagerede kollegaer, der brænder for deres pædagogiske praksis og læreropgaven.
Du vil også møde nysgerrige børn, der elsker at kigge forbi køkkenet, spørge ind til, hvad du laver – og måske endda tilbyde en hjælpende hånd.
Vi har i øjeblikket ca. 40 børn i børnehaven, 14 børn i vuggestuen og 110 børn i skolen. Antallet af børn kan variere hen over året.
Vores forventninger til dig
Vi søger en medarbejder, der kan varetage følgende opgaver:
- Tilberede den samme daglige mad til vuggestue-, børnehave- og skolebørn.
- Hjælpe med forberedelse af eftermiddagsmad til SFO’en.
- Bestille varer og holde styr på lager.
- Udarbejde menuplaner, herunder skolemad.
- Rengøring af køkken og opvask.
- Udføre egenkontrol efter gældende regler.
- Brænder for at lave god, nærende og børnevenlig mad.
- Er selvstændig, struktureret og kan bevare overblikket.
- Trives med frihed under ansvar.
- Er fleksibel og kan håndtere både hverdagens rutiner og travle perioder med et smil.
- Holder af at være en vigtig del af børnenes hverdag og måske træde til som vikar når det brænder på.
Derfor skal du vælge os
Hos Ølholm Skole og Børnehus bliver du en del af en lille, tryg og nærværende landsbyordning, hvor samarbejdet på tværs af vuggestue, børnehave, skole og SFO er tæt og meningsfuldt.
Stillingen er på 25 timer om ugen med opstart den 1. august 2025. Du får en hverdag fyldt med engagerede kollegaer, stor frihed i dit arbejde og mulighed for at sætte dit personlige præg på køkkenet. Her er der plads til faglig stolthed, hjemmelavet mad og kreative ideer til børnevenlige måltider.
Vi har børn, der er nysgerrige og gerne kigger forbi køkkenet – og som ser dig som en vigtig og kendt voksen i huset.
Der er mulighed for, at det nuværende personale kan hjælpe dig godt i gang, hvis du har behov for støtte i opstartsperioden.
Kort sagt - du får lov at lave god mad, der gør en forskel – og blive en betydningsfuld del af børnenes hverdag i et hus med varme, fællesskab og faglighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen er på 25 timer.
Tiltrædelse pr. 1. august 2025.
Har du spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Stoustrup på tlf. 30 36 13 21 eller institutionsleder Linda Lautrup på tlf. 24 79 14 81.
Du er også velkommen til at kigge forbi.
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 23. maj 2025.
Der vil være samtaler i uge 22 eller 23.
Om os
Vil du vide mere om os, kan du se mere på dette link Ølholm Skole og Børnehus.