Ejendomsservicetekniker med tømrerbaggrund til Tasfo Selskaberne
Jobbeskrivelse
Har du flair for håndværk og et øje for detaljer?
Vi søger lige nu en medarbejder med tømrerfaglig baggrund, der kan varetage de daglige opgaver som ejendomsservicetekniker. Hvis dine hænder er skruet rigtigt på, og du har både hoved og hjerte på rette sted, har du allerede det vigtigste på plads for at trives hos os.
Du bliver en del af et team, der sikrer optimal drift og vedligehold af vores ejendomsportefølje, og du er med til at skabe og opretholde vores omdømme og succes i branchen.
Om stillingen
Som ejendomstekniker får du en central rolle i at planlægge og føre vores større renoveringsprojekter ud i livet - og følge dem til dørs. Opgaverne indbefatter alt fra montering af køkkener, gulvlægning, opbygning af vægge til mindre maler- og mureropgaver.
Derudover bliver du også en del af den daglige drift, hvor du er med til at sikre, at vores lejere får den gode service, vi er kendt for.
Det er vigtigt, at du trives i et team og kommunikerer respektfuldt og venligt med både kollegaer, lejere og samarbejdspartnere. Hos os kommer man længst med en god tone og viljen til at tage ansvar – både for sine egne opgaver og for fællesskabet.
Ingen dage er helt ens – men fælles for dem er, at du arbejder med ejendomme, hvor både håndværket og den menneskelige indsats gør en forskel.
Dine primære opgaver- Større og mindre renoveringsopgaver på flere ejendomme
- Vedligeholdelse af bygninger
- Pasning af grønne arealer
- Serviceopgaver for vores lejere
- Klargøring af flyttelejligheder
- Du er uddannet eller har minimum 3 års erfaring som tømrer eller snedker.
- Du har mod på (og erfaring med) mindre VVS-, maler- og mureropgaver.
- Du kan planlægge og kommunikere med underleverandører på de sager, du arbejder på.
- Du er lige så god til selvstændigt arbejde som til holdarbejde.
- Du har stærke kommunikationsevner og har let ved at samarbejde på tværs af organisationen.
- Du er ansvarsbevidst, omhyggelig og har øje for kvalitet.
- Du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø.
- Du har kørekort B og egen bil til og fra arbejde. Vi sørger for transporten imellem ejendommene.
Om Tasfo Selskaberne
Hos Tasfo Selskaberne arbejder vi med langsigtet ejendomsudvikling, hvor bevaring, æstetik og kvalitet går hånd i hånd. Vores arbejdsplads er præget af et godt arbejdsmiljø, hvor forskellige fagligheder arbejder tæt og respektfuldt sammen. Vi tror på, at gode resultater skabes af stærke teams, og vi arbejder sammen mod vores fælles mål under overskrifterne samarbejde, ansvarlighed, fleksibilitet og professionalisme.
Vi sætter pris på, at vores medarbejdere har lyst til at udvikle sig løbende, og vi søger derfor kolleger, der ser arbejdet som en mulighed for at vokse både fagligt og personligt.Vi tror på, at både fritid og arbejde påvirker vores trivsel, og derfor tilbyder vi løbende udviklingsforløb, der giver plads til refleksion og læring.
Vi tilbyder:
- En spændende og udviklende rolle i en dynamisk virksomhed.
- Et uformelt og godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Fleksible arbejdsforhold, hvor vi hylder frihed under ansvar.
- Spændende og hyggelige sociale arrangementer arrangeret af både virksomheden og medarbejderne.
- En god frokostordning
- Gennemsnitlig arbejdsuge på 35,5 timer inkl. frokostpauser
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Tandforsikring
Formalia
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning og CV via "Ansøg" senest den 30. januar 2026.
Vi læser ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Så skriv endelig, når du er klar – du behøver ikke vente til deadline.
Løn forhandles efter kvalifikationer.
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge – uanset baggrund, alder, køn og øvrige forskelligheder.
Branche: Udlejning af bolig- og erhvervsejendommeAnsættelsestype: Fuldtid
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.