Dag-/aftenvagt søges til Kontaktstedet i Mændenes Hjem

apartmentMændenes Hjem placeKøbenhavn calendar_month 
Dag-/aftenvagt søges til Kontaktstedet i Mændenes Hjem Vi søger en dag/aftenvagt til Mændenes Hjems Kontaktsted, Lille Istedgade 2 – et ganske særligt job på et helt specielt sted. Mændenes Hjem, Lille Istedgade er et døgnåbent botilbud og værested som udgøres af 4 afdelinger efter Serviceloven; Kontaktstedet (§ 79), Herberget (§110), Kollektivet (§107) og Bofællesskabet (§ 108).
Kontaktstedet er et døgnåbent lavtærskeltilbud til hjemløse og udsatte stofbrugere. Du bliver en del af et tværfagligt team i Kontaktstedet, men samtidigt en del af et stort hus hvor vi er fælles om i alt 49 beboere samt endnu flere daglige brugere.
Beboerne og brugerne har livserfaringer som er helt særlige og som har betydning for deres prioriteringer og valg i hverdagen. Disse erfaringer stammer fra et liv med afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom og mange andre svære livsvilkår.
Som medarbejder skal du give plads til at den enkelte bruger og beboer får mulighed for at udtrykke dybden af disse erfaringer med henblik på at styrke det enkelte menneske, men også for at vi som samfund bliver mere bevidste og inkluderende.

Det er væsentligt, at du er lydhør, inkluderende, initiativrig, opsøgende og handlingsorienteret i forhold til at finde løsninger. Der vil ikke kun være din faglighed som bliver sat i spil, men også din personlighed og menneskelige tilgang. Opgaverne som nattevagt er: skabe fællesskab og samvær med brugerne af stedet skabe rammerne for en tryg nat, med søvn, samtale, omsorg samt mad og drikke hjælpe med akutte behov og skabe kontakt til samarbejdspartnere tilbyde mere stabilitet, kontakt og støtte til at leve et mindre udsat liv ud over brugerne i Kontaktstedet, indgår man i en koordineret indsats med kollegaer i andre afdelinger i huset for at forbedre vores 49 beboeres hverdag og livskvalitet.

koordinere og rekvirere indsatser og samarbejde med politi, hospitaler, sociolance osv. der indgår praktiske opgaver i stillingen Af og til er du den eneste person, der hjælper, mens det i andre tilfælde handler om at koordinere en indsats. Med det brede samarbejde er det derfor væsentligt, at du er skarp i forhold til at overholde lovgivningen for inddragelse, samtykke og GDPR, ligesom det er væsentligt, at du kan dokumentere sagligt og grundigt.
På Mændenes Hjem er vi i vores faglige tilgang meget optaget af at understøtte selvbestemmelse og empowerment hos vores brugere og beboere. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vores fokus er på, at vores brugere og beboere føler sig set, hørt, respekteret og accepteret.
Vi er derudover optaget af det relationelle aspekt mellem brugerne og os ud fra en tankegang om, at rummelige, anerkendende og autentiske relationer skaber grobund for beboernes udvikling på sigt. Igennem opbygning af relationer med den enkelte forsøger vi at skabe et trygt afsæt for en positiv udvikling hos den enkelte beboer, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme, samt respekt for det liv de ønsker at leve.
Vi er i gang med at implementere metoderne Low Arousal 2 og Nænsom Nødværge, som begge er metoder, der falder i tråd med den praksis, som har været i årevis på Mændenes Hjem. Metoderne har både til hensigt at virke konfliktforebyggende og trivselsfremmende hos vores beboere og brugere og tager udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang til samarbejdet med vores brugere og beboere.
Det praktiske: Arbejdspladsen er Kontaktstedet på Mændenes Hjem på Lille Istedgade2. Ansøgere med pædagogisk, socialfaglig og sundhedsfaglig uddannelse fortrækkes. Stillingen er på 32,5 timer om ugen. Arbejdstiden er imellem kl. 7.00-15.30 i dagvagter og kl. 15.00-23.30 i aftenvagter, samt personalemøder og supervision på månedlig basis.
Dagvagter hver anden weekend i ulige uger. Tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026 og samtalerne vil blive afholdt den 20. august og 21. august 2026. Yderligere spørgsmål om stillingen kan rettes til afdelingsleder Sille Bruun Christiansen på sbc@maendeneshjem.dk. Vi aflønner efter gældende overenskomst og der vil blive bedt om minimum én reference fra tidligere arbejdsplads.
Om Mændenes Hjem Mændenes Hjem tilbyder social- og sundhedsfaglige ydelser til mænd og kvinder i ekstremt udsatte livssituationer, ofte præget af stofbrug og hjemløshed. Vi hjælper mænd og kvinder fra hele Danmark og fra udlandet. Vi driver en lang række afdelinger og indsatser på Vesterbro i København, hvor vi hver dag hjælper ca.
500 socialt udsatte mennesker med at finde fodfæste. Mændenes Hjem beskæftiger mange forskellige faggrupper – Pædagoger, sygeplejersker, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, cafémedarbejdere, kontormedarbejdere og meget mere.

Fælles for vores medarbejdere er, at de besidder en høj faglighed, at de ønsker det bedste for vores målgruppe og at de er meget dedikerede. Application due09-08-2026 Start date01-09-2026 Work hours32,5 Position typeFastansættelse Position categorySocialrådgiverPædagogSygeplejerske WorkplaceKontaktstedet Homepagehttps://maendeneshjem.dk/ Follow us Share/Print Contact Sille Bruun Christiansen Souschef E-mail +45 22692917 E-mail E-mail E-mail

apartmentSolrød KommuneplaceSolrød Strand, 27 km fra København
De seneste år har vi taget nogle store skridt. Vi har samlet Den Kommunale Hjemme- og Sygepleje i én organisation. Vi har etableret faste tværfaglige teams og arbejder målrettet med helhedspleje, rehabilitering og større selvbestemmelse. Vi har styrket...
electric_boltStraks start

Graphic Designer (frivillig)

apartmentUnge IværksættereplaceDanmark
En portfolio med rigtige projekter der faktisk blev brugt. Og vi skriver gerne en anbefaling.  •  Du får et netværk af founders og ambitiøse unge du kommer til at kende resten af livet DU PASSER IND HVIS  •  Du er hjemme i Figma, Canva, Adobe...
apartmentOlivia DanmarkplaceHerlev, 13 km fra København
Rengøringshjælp søges til Brøndby strand i privat hjem - faste timer hver uge. Timerne kan placeres efter aftale. Afløserens opgave er rengøring af hjemmet, så mor kan varetage pasning af hendes søn, der er diagnosticeret med cancer i form...