[ref. o35776301] Juridisk studentermedhjælper til Skatteankestyrelsen

apartmentSkatteankestyrelsen placeKøbenhavn calendar_month 
Juridisk studentermedhjælper til Skatteankestyrelsen i København ”Jeg ser flere paralleller til mit studie og har fået øjnene op for både forvaltningsret og skatteret”. Sådan fortæller Celina, som er studentermedhjælper, om nogle af fordelene ved sit studiejob i Skatteankestyrelsen.
Er du jurastuderende og interesseret i at få indblik i arbejdet i en uafhængig klageinstans, så er jobbet som studentermedhjælper hos os måske noget for dig? Få indblik i juridisk sagsbehandling Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af borgeres og virksomheders klager på skatte- og vurderingsområdet.
Vores 7. kontor i København, som behandler sager om moms- og energiafgiftsret, søger lige nu en studentermedhjælper. Du vil hjælpe vores sagsbehandlere i arbejdet med at sikre retssikkerhed og det rigtige resultat, når vi som klageinstans er med til at fastlægge praksis på skatteområdet.
Som studentermedhjælper får du god indsigt i, hvordan vi arbejder med den juridiske metode og arbejdet som sagsbehandler. Når du starter hos os, sørger vi for, at du får oplæring af en anden studentermedhjælper, og vi tilrettelægger et onboardingprogram til dig.
Du bliver tilknyttet en sagsbehandler, som er med til at følge dig og din faglige udvikling. Du kan selvfølgelig hente hjælp hos alle dine kolleger – hos os står du aldrig alene med dine opgaver. Du bliver en del af et kontor, som har fokus på aktivt at dele viden, fx på møder.
I Skatteankestyrelsen har vi desuden et studenternetværk for studentermedhjælpere på alle vores adresser, som du har mulighed for at deltage i. Du vil arbejde ca. 15 timer om ugen, og der er god mulighed for at planlægge opgaverne fleksibelt efter dit studieforløb.
Dine primære opgaver Du vil varetage en række administrative opgaver, som vil hjælpe sagsbehandlerne. Det kan bl.a. være at: klargøre sager til sagsbehandling og hjælpe til i sagsbehandlingen. lave litteratur- og praksissøgninger og udarbejde bilagssamlinger.
hjælpe til i forbindelse med aktindsigtsanmodninger. udarbejde visse breve til klagere og repræsentanter. Med de opgaver forestiller vi os, at du er i gang med en juridisk uddannelse for at blive cand.jur. eller cand.merc.jur. og interesseret i skatteret og forvaltningsret.
gerne vil hjælpe sagsbehandlerne ved at løse administrative opgaver. arbejder med fokus på detaljer og kvalitet og kommunikerer klart og tydeligt, særligt på skrift. kan prioritere dine opgaver og er opmærksom på at nå i mål med opgaverne til rette tid.
kan lide at arbejde selvstændigt og samtidig bidrager til et godt samarbejde i kontoret. Din nye kollega Celina Sara Varberg glæder sig til at møde dig ”I vores kontor får du indblik i et nicheområde – et sagsområde, hvor dine sagsbehandlende kolleger er eksperter.
Det er fedt at være tæt på dygtige kolleger, som er gode til at forklare og lære fra sig. Jeg oplever, at her er god mulighed for at udvikle sig fagligt i et godt tempo. Da jeg startede som studentermedhjælper, fik jeg en grundig oplæring, og i takt med at jeg har fået erfaring, er der kommet flere opgaver på mit skrivebord.
Jeg lærer hele tiden nyt, og arbejdet er alsidigt og udfordrende. Jeg ser flere paralleller til mit studie og har fået øjnene op for både forvaltningsret og skatteret”, fortæller Celina Sara Varberg. Vidste du… … at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale.
Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
Kontakt og ansættelsesvilkår Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 17. september 2025. Har du spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper, er du meget velkommen til at kontakte HR-partner Helle Harding Hoffmann Kristensen på telefonnummer 3376 0250.
Vi læser ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler i uge 39. Der vil forud for ansættelsen evt. blive indhentet referencer samt straffeattest. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og aftales løbende med hensyntagen til eventuelle eksamener mv. Startdato og arbejdssted Startdato er 1. november 2025 eller efter aftale. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted ligger helt centralt i København tæt på Vesterport Station på adressen Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V. Om Skatteankestyrelsen Skatteankestyrelsen behandler klager over skat og vurdering. Vores opgave er at sikre korrekte, uafhængige og forståelige afgørelser til rette tid.
Vi er et fælles sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene, som træffer den endelige afgørelse i de fleste sager. Vi har medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.
Skatteankestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Stillings-ID150140 Application due17-09-2025 Tip for your applicationskatteankestyrelsen.dk/job/ansaettelsesprocessen Start date01-11-2025 Work hours WorkplaceStorkøbenhavn WorkplaceVed Vesterport 6, 4.

sal, 1612 København V Contact Helle Harding Hoffmann Kristensen Chefkonsulent E-mail 33760250 E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.skatteankestyrelsen.dk More vacant positions Follow us

apartmentKristeligt DagbladplaceKøbenhavn
Luk Studentermedhjælper til HR Kristeligt Dagblad Studentermedhjælper til HR Kristeligt Dagblad Ansøg nu Studentermedhjælper til HR Kristeligt Dagblads HR-afdeling søger en studentermedhjælper, der brænder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
kontraktstyringsteams. Studentermedhjælperne er placeret i Indkøbsjura og arbejder på tværs af alle teams. Dette giver en stor kontaktflade og varierende arbejdsopgaver. Vi arbejder primært med indkøbsprocessen fra behovsanalyse til konkurrenceudsættelse, forhandling...
apartmentVisitDenmarkplaceKøbenhavn
VisitDenmark søger en studentermedhjælper til digitale mediekampagner Er du vild med markedsføring? Og har du lyst til at bidrage til at markedsføre Danmark som rejsemål internationalt? Så læs med her. Hos VisitDenmark har vi brug...