Taktiskbefalingsmand til 3. Vedligeholdelseskompagni

apartmentForsvaret placeAalborg calendar_month 
Taktiskbefalingsmand til 3. Vedligeholdelseskompagni Har du teknisk flair og brænder du for at holde kompagniets taktiske kommunikationsmidler kørende, så er det lige dig vi mangler, som vores nye Taktiske Kommunikations Befalingsmand. Om os Vedligeholdelseskompagni er et operativt kompagni under 1.
Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen leverer logistik på kamppladsen, og lægger vægt på, at alt personel er i besiddelse af et højt forandringsberedskab og lever op til deres ansvar som professionelle soldater. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude, hvor selvstændighed og faglig stolthed er en selvfølge.
Vedligeholdelseskompagni opstiller og uddanner en række specialiserede reparationsdelinger, én reservedelsdeling, én driftsdeling samt én kommandodeling som kan holde brigadens materiel og køretøjer operative. Kompagniet er hjemhørende på Aalborg kaserner, men størstedelen af vedligeholdelseskompagniets soldater gør tjeneste på forsvarets forskellige værksteder, når kompagniet ikke er indsat eller uddanner sig.
Om stillingen Du vil indgå i kompagniets kommandodeling, med fast tjenested på Aalborg Kaserner, og stå for kompagniets taktiske kommunikation og signaltjeneste. Rådgivning af chefen, faglærer for kommunikationssystemer og drift af kompagniets signalmateriel vil blive nogle af dine vigtigste opgaver.
En stor del af opgaven vil være fokuseret på Hærens Taktiske Kommunikationssystem (HTK). Foruden at være kompagniets ekspert, faglærer, uddanne instruktører og varetage drift af systemet i kompagniet, vil du ligeledes blive en vigtig del af den fortsatte proces for implementering af systemet i kompagniet.
Under operativ indsættelse vil du have fokus på at kompagniets signaltjeneste fungerer. Det omfatter bl.a. støtte brugerne, håndtering af frekvenser og signalordrer, kryptotjeneste og ikke mindst vejledning af chefen om signaltjeneste. Du vil desuden blive kryptooperatør og koordinerende for kompagniets kryptotjeneste.
Der er med CS aftalt et midlertidigt funktionstillæg på stillingen frem til 31. december 2027. Om dig Det er ønskeligt at du er uddannet oversergent, alternativt er sergent med mulighed for ansættelse på udviklingskontrakt. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.
Du har god teknisk forståelse og flair for IT og taktiske kommunikationssystemer. Samtidig er du selvstændig, initiativrig og forstår at omsætte en teknisk viden til forståelig vejledning for brugerne. Du har en positiv tilgang til dagligdagen, er konstruktiv og motiveret for at dygtiggøre dig inden for taktisk kommunikation og gerne flere områder inden for den grundlæggende militære uddannelse.
Du arbejder struktureret og er initiativrig og tager selvstændigt fat på opgaverne og anvender din arbejdstid bedst muligt. Det er en fordel at du allerede er uddannet og erfaren på de bredt anvendte signalmidler i Hæren, men det er ikke et krav Vi ansætter den rigtige person, med den rigtige indstilling og med den rette profiltype.

Kvalifikationer kan altid opnås via diverse kurser over tid. Ansættelsesvilkår: Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Aalborg. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lars Haugaard på tlf.: 24523318. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 1. februar 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM Trænregimentet Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige.
Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Fakta Application due01-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/traenregimentet/ Share/Print

apartmentE.P. Service.DK ApSplaceAalborg
Har du hænderne rigtigt skruet på, og ved du hvad orden er? Så er dette måske lige jobbet for dig! Jobbet E.P. Service søger en rengøringsassistent med opstart snarest muligt. Opgaver er herunder men ikke begrænset til:  •  Fraflytningsrengøring
apartmentScandic Hotel A/SplaceAalborg
Er du ambitiøs i køkkenet og har lyst til at arbejde med de bedste råvarer og servere kvalitet og madglæde hver dag på arbejde? Vi ved, at din glæde for at lave god mad smitter af på alle os andre – både dem, du arbejder tæt med og alle vores...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Rengøringsassistent/-tekniker - Sulsted Skole Del jobopslag ved at kopiere linket Rengøringsassistent/-tekniker - Sulsted SkoleVi søger en rengøringsassistent/-tekniker til Sulsted Skole.Stillingen er en delt stilling...