Har du det store økonomiske overblik og styr på detaljerne?
Vi søger en bogholder som kan holde styr på finanserne og som kan hjælpe os med at optimere vores administrative processer.
Vær med til at gøre en forskel!
Vi søger en selvstændig og struktureret bogholder, som kan varetage og udvikle vores økonomifunktion og administrative opgaver, herunder løn og ansættelseskontrakter.
Din nye arbejdsplads vil være på vores kontor i Kolding.
Vi forestiller os, at du- har et par års praktisk erfaring som bogholder eller økonomimedarbejder
- har erfaring med løn
- erfaring med IT systemer, gerne e-conomics og Danløn
- motiveres af udvikle økonomi og administrationsfunktionen i tæt samarbejde med ledelsen
- at du trives i en dynamisk hverdag, hvor du har stor indflydelse på dine egne opgaver og planlægning
- at du er positiv og energisk, og bidrager til den gode stemning på kontoret
- Daglig bogføring og afstemning i e-conomics
- Debitor- og kreditorbogholderi
- Fakturering af time og abonnementsforretning
- Månedsafslutning og rapportering
- Analyser i samarbejde med ledelsen
- Håndtering af moms og afgifter
- Budgetopfølgning og controlling
- Udarbejdelse af lønbehandling og ansættelseskontrakter i Danløn
- Forberedelse af regnskabsmateriale til årsafslutning i samarbejde med revisor
- Diverse administrative opgaver
- Backoffice for salg
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde en travl hverdag med stor grad af frihed og selvbestemmelse, hvor vi vægter den gode stemning og samarbejde utrolig højt.
Vi har fokus på din faglige og personlige udvikling.
Du bliver del af et team af dygtige og dedikerede kollegaer, som tager ansvar for kunderne, opgaverne og hinanden.
Kontakt
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Dir. Steen Ravn på telefon +45 40 87 79 54 eller mail sra@truckplanner.com.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende dit CV til job@truckplanner.com, hvis du kan se dig selv i stillingen.
Truckplanner A/S
Truckplanner A/S er et software hus der udvikler og leverer moderne og intuitive IT løsninger til Transport og Logistik branchen i Danmark.
Truckplanner er grundlagt i 2012, og har siden start haft en ambition om at gøre en afgørende forskel for vores kunder ved at hjælpe dem med at digitalisere og automatisere deres forretning.
Vi er i dag mere end 30 medarbejdere, som dagligt arbejder hårdt på at opfylde den ambition. Og noget tyder på at vi lykkedes med det, for vi oplever en markant tilgang af nye kunder – og det er kun starten på en fantastik vækstrejse.