Botilbudsleder til opstart af HabitusHuset Mejlskov nær Bogense
Er du en erfaren og entreprenant leder, der vil stå i spidsen for opstarten af et nyt botilbud – med styrken fra en etableret organisation i ryggen? Så har vi din næste udfordring.
Vi søger en erfaren botilbudsleder, som evner og ønsker at tage ansvar for at opbygge det nye tilbud HabitusHuset Mejlskov ved Bogense med høj faglighed, tydelig struktur og en kultur, der skaber de allerbedste rammer og forudsætninger for vores borgere.Samtidig bliver du en del af Habitus og får adgang til gennemarbejdede metoder, stærke ledelsessystemer og en organisation med solid erfaring.
Som botilbudsleder er du den, der skaber ro, retning og fælles standarder – og som sikrer, at faglighed, trivsel og kvalitet bliver omsat til praksis. I første omgang opbygger du et hovedhus (§107/108 og §104) med plads til 8 borgere, mens du på sigt også vil tilføje en række solistprojekter til tilbuddet.
Du kommer til at sætte dit eget team bestående af en daglige leder og en administrativ leder. På sigt vil i sammen ansætte, lede og udvikle ca. 35 til 40 medarbejdere
Ansvarsområder og opgaver:
Ledelse af ledere og medarbejdere: Skabe tydelig retning, forventninger og opfølgning- Budget og driftsansvarlig: Du sikrer drift og økonomi, herunder belægning, kapacitet og bæredygtig ressourceanvendelse
- Udvikling og strategi: Du driver udvikling og strategi, så initiativer bliver prioriteret, gennemført og fulgt til dørs.
- Pædagogiske metoder: Du sikrer vores kvalitet i praksis og fastholde vores faglige DNA i hverdagen
- Kvalitetssikring: Du kvalitetssikrer vores samarbejde og tilsyn, så vi leverer høj kvalitet og står stærkt i samarbejdet med kommunerne
- Bagvagt: Du har ansvar for bagvagtfunktionen, herunder en tryg og velfungerende ordning omkring bagvagttelefon
Vi søger en botilbudsleder, der har:
- Ledelseserfaring: Du har solid ledelseserfaring og kan navigere i en kompleks hverdag samt lede opad og kunne indgå i Habitus’ tværgående ledergruppe
- Tydelig kommunikation: Du kommunikerer tydeligt og kan træde i karakter, når det kræves
- Forretningsforståelse og samarbejdsevner: Du arbejder aktivt med at udnytte vores ressourcer til fordel for vores borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Er fagligt ambitiøs: Du sætter tydelig retning, stiller krav til dig selv og andre – og samler fællesskabet med en saglig, konstruktiv og anerkendende tilgang.
- Målgruppeerfaring: Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
- Muligheden for at være med til at forme et helt nyt tilbud fra start
- Tæt samarbejde med Habitus’ øvrige botilbudsledergruppe og faglige netværk
- Adgang til gennemarbejdede metoder, ledelsesredskaber og støttefunktioner
- Mulighed for efteruddannelse, herunder Diplom i ledelse
Om HabitusHuset Mejlskov:
HabitusHuset Mejlskov ligger i et naturskønt og roligt område tæt ved Bogense og med overskuelig transporttid til Odense. Målgruppen for vores borgere er gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Tilbuddet ligger i det kultur historiske område på Nordvestfyn tæt på Kattegats havnemiljø og omgivet af åbne grønne landskaber, skovområder og markstier.Rammerne omkring Mejlskov er præget af hjemlighed, overskuelighed og sansestimulerende muligheder, der skaber tryghed og understøtter borgernes trivsel og udvikling. Omgivelserne giver gode muligheder for naturbaserede aktiviteter, rolige gåture, struktur i hverdagen og et miljø, hvor beboerne kan udvikle sig i et tempo og på en måde, der matcher deres individuelle behov.
Søg stillingen nu!
Send din ansøgning via linket – vi glæder os til at høre fra dig. Vi ønsker opstart snarest og der indkaldes løbende til samtaler. Stillingsopslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Torben Sander Larsen på +45 25 25 70 43. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Om Habitus
Habitus arbejder ud fra en tydelig mission: at minimere frustration og maksimere livskvalitet for mennesker med udviklingsforstyrrelser og psykiske udfordringer.
Vi driver specialiserede botilbud og dagtilbud efter SEL §§ 104, 107 og 108 samt indsatser efter ABL §105/SEL §85. Du bliver en del af en landsdækkende organisation med ca. 1500 medarbejdere.