Nærværende og engageret pædagog (35 timer) søges til vores hyggelige private børnehave, Garnisonskirkens børnehave – det lille hus med det store hjerte

apartmentGarnisonskirkens Børnehave placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du være en del af vores lille hus, hvor der er tid til nærvær, stærke relationer og pædagogisk kvalitet? Hos Garnisonskirkens børnehave søger vi dig, som har lyst til at gøre en forskel – både for børnene og for fællesskabet.

Om os

Vi er et privat dagtilbud med 44 børnehavebørn og syv medarbejdere, hvor alle kender hinanden – både børn og voksne. Vi ligger tæt på Kongens Nytorv omgivet af smukke kulturelle muligheder. Børnene er opdelt i tre grupper: lille, mellem og store, og vi arbejder med at skabe trygge rammer, hvor hvert barn bliver set, hørt og forstået.

Vi har desuden en mindre legeplads, som vi bruger aktivt i hverdagen til leg, bevægelse og udeliv, ligesom vi arbejder tæt sammen med Garnisonskirken. Her går vi glade på – og hjem fra – arbejde.

Hos os er der kort vej til ledelsen, plads til idéer og mulighed for at sætte sit præg på hverdagen. Hos os har alle en vigtig rolle i at skabe en god hverdag. Vi er en engageret og dynamisk medarbejdergruppe, som værdsætter hinandens forskelligheder.

Hos os er der højt til loftet, plads til grin og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Vi prioriterer en varieret hverdag med plads til leg og kreativitet – blandt andet har vi fast musik hver torsdag, som er et stort hit blandt børnene.

Dine opgaver:

  • Skabe trygge relationer og nærvær i hverdagen
  • Understøtte børns trivsel, udvikling og fællesskaber
  • Planlægge og deltage i pædagogiske aktiviteter
  • Samarbejde tæt med kollegaer og forældre

Vi leder efter dig, som:

  • Er uddannet pædagog
  • Har et anerkendende børnesyn
  • Er engageret, nærværende og ansvarsbevidst
  • Trives i et mindre hus med tæt samarbejde
  • Har lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet

Det får du hos os:

  • En mindre institution med 44 børn
  • En hverdag med tid til relationer og nærvær
  • Et trygt og uformelt arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde og gode kollegaer
  • Mulighed for indflydelse på hverdagen
  • 2 timers ugentlig forberedelsestid
  • Åbningstid kl. 7:15 – 16:45
  • Gode parkeringsmuligheder

Kom og oplev os

Vi vil meget gerne møde dig. Du er velkommen til at kontakte os og komme forbi til et besøg, inden du søger.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen.

Tlf. nr.: 51 40 79 41

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentLyngby-Taarbæk KommuneplaceLyngby, 15 km fra København
Høj faglighed, 80% pædagoger og et hus fuld af humor og arbejdsfællesskab Ressourcepædagog søges tol Bondebyens Børnehave – 32 timer ugentligt Er du fagligt engageret og brænder du for arbejdet med børn med særlige behov? Vil du være en del...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
forløb? Så læs med her. I Søstjernen prioriterer vi din faglige udvikling og tilbyder dig nogle gode fysiske rammer for dit pædagogiske arbejde. I Søstjernens lille ”by-børnehave” på Grækenlandsvej har vi 30 børn og fire medarbejdere. Vores lille...
apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceHedehusene, 25 km fra København
er det måske dig, vi søger i Stenbuen. Vi søger en pædagog eller PAU til vores børnehaveafdeling, og vi har plads til flere, så tag gerne din bedste arbejdsmakker med. Om børnehaven i Stenbuen I Stenbuens børnehave arbejder vi i åben plan. Det betyder...