Operationsbefalingsmand til 4. Luftværnsbatteri ved 2. Kapacitetsafdeling, Danske Artilleriregiment
Operationsbefalingsmand til 4. Luftværnsbatteri ved 2. Kapacitetsafdeling, Danske Artilleriregiment Vil du være med til at udvikle og forme fremtidens luftværn og være en pioner inden for våbenarten? Så er stillingen i 4. Luftværnsbatteri, lige noget for dig! Om os 4. Luftværnsbatteri er på nuværende tidspunkt et projektteam, der i samarbejde med FMI, Forsvarskommandoen og ildstøtteafdelingen fra Danske Artilleriregiment, har fået til opgave at opbygge og introducerer Hærens nye meget kortrækkende luftværnskapacitet til 1.
Brigade. På sig skal batteriet opbygges til fuld kapacitet og være en del af 1. Brigade og understøtte denne operativt i felten. Dette med den valgte effektorplatform, Skyranger 30. Med denne opbygning, hører der opførelse af nye garage- og kontorfaciliteter, bemandingsforøgelse og udarbejdelse af luftværns-uddannelser.Samtidigt hermed, gennemfører luftværnsbatteriet uddannelse og kompetenceudvikling i ind- og udland, med henblik på at indhente viden, der skal styrke batteriet og vores medarbejdere til det fremadrettede arbejde med luftværn. Teamet består af medarbejdere der vægter professionalisme, udvikling og sociale bånd højt.
Vi har et åbent miljø, med mulighed for personlig og professionel udvikling, samt sparring, alt sammen for at klæde medarbejderne godt på til opgaven. Luftværnsbatteriet er en del af 2.Kapacitetsafdeling, som du kan finde supplerede oplysninger om på www.danskeartilleriregiment.dk. Om stillingen Din primære opgave er først og fremmest at gennemføre kompetenceudvikling og uddannelse, med henblik på at kunne være en faglig nøglefigur ved Luftværnet.
Dette med fokus på skydeuddannelse på den kommende Skyranger platform og dennes kanon og missil. Dette for at kunne indgå som faglærer og instruktør på den pansrede platform, hvor du blandt andet vil have ansvaret for opbygning af og planlæggelse af uddannelse.
Med din viden skal du sparre med batterichefen og delingsføreren om platformen og være med til at teste denne, når den kommer til Danmark. På sigt skal du indgå som batteriets skydeinstruktør. Når luftværnsbatteriet skal opbygges, vil du være den gennemgående figur, rollemodel og traditionsbærer, der skal forme den kultur, som skal tegne og drive batteriet.
På sig skal du indgå operativt med luftværnsbatteriet sammen med 1. Brigade. Som NK/DEL vil du have ansvarets for delingens materiel og dettes indførelse i takt med luftværnsbatteriets opbygning. Du vil, i samarbejde med batterichefen og delingsføreren, være med til at udvikling de kommende luftværnkurser, som eksempelvis kommandør- og skyttekurser.
Fordi batteriet er under opbygning, skal du forvente en altside og dynamisk hverdag, hvor mange forskellige opgaver vil skulle løses. Da luftværnet er under oprettelse, skal du forvente en del kurser og uddannelser i starten af din funktionsperiode, dette for at klæde dig på til at kunne varetage tjenesten hos luftværnet.
Du skal desuden forvente kurser i udlandet og deltagelse i test af udstyr. Gennem denne stilling får du en unik mulighed for at være en del af genindførelsen af Hærens meget kortrækkende luftværn, hvor du skal være med til at sætte kulturen og retningen for en ny enhed Om dig Du er uddannet oversergent og har gerne nogle års erfaring indenfor Hærens direkte skydende pansrede platforme.
Du er selvstændig og nysgerrig på at udvikle dig, da du skal være med til at opbygge luftværnsbatteriet og indhente ny viden. Du skal have et højt fagligt niveau i dit uddannelses- og instruktørvirke samt have en vilje til at udvikle din og andres faglighed.
Da du skal være en af de første medarbejdere, er det vigtigt at du har disciplin og angriber opgaverne med engagement og omstillingsparathed. Da 4. Luftværnsbatteri skal indgå i 1. Brigade, er det vigtigt du har en taktisk og operativ forståelse samt vilje og evner til at bringe dine tidligere kompetencer i spil.
Du skal være initiativrig, villig til at lære og dele ud af din viden, være fleksibel og have et godt humør. Som batteriets første befalingsmand, er det vigtigt at du er samarbejdsvillig på tværs af personalegrupperne. Du skal kunne trives i et job, med stor adspredelse og en dynamisk hverdag, hvor du selv skal kompetenceudvikles, samtidigt med at du skal klargøre luftværnsbatteriet til bemandingsforøgelse.
Det er ønskeligt, at du har: Uddannelseserfaring Erfaring fra større kalibre, direkte skyende våben. Erfaring med pansrede platforme Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til premierløjtnant Emil Nicolai Tidemann Due på telefon +45 22 66 79 52 eller via e-mail: DAR-2A-420A@FIIN.DK. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96. Ansøgningsfristen er den 29. januar 2026 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse snarest herefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Danske Artilleriregiment (DAR) DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne.
DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder. Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer, raketkastrerer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper. 2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse.
2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner. Om Oksbøl Garnison Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger. Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk . Du er meget velkommen til at kontakte: Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644. Fakta Application due29-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/artilleriregimentet/ Share/Print