Genopslag: Børnehuset Godthåb søger en omsorgsfuld medarbejder til barselsvikariat - gerne med pædagogisk uddannelse, men det...

apartmentAarhus Kommune placeLystrup calendar_month 
Om jobbet:
Børnehuset Godthåb i Lystrup-Elsted Dagtilbud søger en omsorgsfuld og positiv medarbejder til et barselsvikariat (33 t/uge) gerne med start 15. maj 2025 eller efter aftale. Du kan være uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller måske noget helt tredje.

Det vigtigste er, at du brænder for børnefællesskaber i trivsel og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.

Du bliver tilknyttet den ene af vores to vuggestuegrupper, hvor du sammen med tre dygtige kolleger får ansvar for, at børnene hver dag er en del af et udviklende fællesskab.

I Lystrup-Elsted Dagtilbud arbejder vi ud fra principper fra neuropsykologisk udviklingsleg, som alle medarbejdere er uddannet i. Med rødder i teorien herfra har vi stort fokus på at skabe et miljø, hvor trygge relationer mellem børn og voksne skaber fundamentet for at børnene kan trives, udvikle sig, lege og lære.

For at give dig de bedste forudsætninger for at lykkes vil du i efteråret blive tilbudt uddannelse i neuropsykologisk udviklingsleg, som vi tilrettelægger for alle nye medarbejdere.

Din profil:
Vi søger en moden og omsorgsfuld person, der har lyst til at skabe trygge rammer for børnene i vores vuggestuegruppe. Vi lægger vægt på, at du er passioneret omkring arbejdet med børn og har en stærk motivation for at støtte deres trivsel og udvikling.

Det er vigtigt, at du har naturligt flair for arbejdet med børn og at du trives i samarbejdet med kolleger og forældre i hverdagen.

Vi lægger desuden vægt på at:

  • Du har en naturlig evne til at være imødekommende, tage ansvar og er handlekraftig.
  • Du er en positiv rollemodel for børnene, der tager ansvar for at skabe positive og trygge relationer til alle børn i børnefællesskabet.
  • Du kan arbejde ud fra børnenes egne initiativer, og tager deres input og ønsker med i betragtning i både planlægning og praksis.
  • Du er dygtig i samarbejdet med forældrene og inddrager dem i arbejdet omkring børnenes trivsel og udvikling.
  • Du trives med at tage ansvar for egne projekter og med at samarbejde i et team for at nå fælles mål.
Derfor skal du vælge os:

Som vores nye kollega i Børnehuset Godthåb får du en spændende hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger arbejder ud fra dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Du får ansvar for både planlægning, udførelse og evaluering af arbejdet med børnegruppen – og masser af mulighed for at lære nyt og udvikle dig, særligt inden for vuggestuepædagogik, i tæt samarbejde med vores erfarne og dygtige pædagoger.

Vi er et hus fyldt med skønne børn, engagerede forældre og en personalegruppe, der brænder for at gøre en forskel.

Hos os kan du glæde dig til:

  • Attraktive rammer – vi har gode faciliteter både ude og inde, som giver plads til leg, læring og nærvær.
  • Et stærkt fagligt fællesskab – du bliver en del af et team, hvor vi er optagede af det enkelte barns trivsel og udvikling.
  • Mulighed for fordybelse – vi støtter op om dine særlige pædagogiske interesser, hvad enten det er musik, motorik, udeliv eller noget helt fjerde.
  • Indflydelse på kulturen – vi sætter pris på nye ideer og giver dig mulighed for at præge både din stue og huset som helhed.
  • Gode kollegiale fællesskaber – vi samarbejder på tværs af afdelingerne og prioriterer også sociale arrangementer som årlige personaleudflugter.
  • Gode fremtidsmuligheder – vi er en del af et stort dagtilbud, hvor der ofte opstår nye jobmuligheder, også efter vikariatets ophør.
Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 33 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Linneberg på telefon 4025 6359 eller mail jalin@aarhus.dk.

Børnehuset Godthåb, Elsted Byvej 36, 8520 Lystrup.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15.maj 2025

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Om os

Børnehuset Godthåb er en integreret institution, som er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. Du kan læse mere om Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 9 km fra Lystrup
Om jobbet: Den Kreative Idrætsinstitution Holme Børnehus i Højbjerg søger en pædagog til vuggestuen 1. august 2025 Holme Børnehus er en 0 - 6 års kreativ idrætsinstitution med 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt i to huse, som ligger side...
apartmentBørn og UngeplaceSkanderborg, 29 km fra Lystrup
Børnehuset Bakkely i Ry søger en pædagog til vuggestue Kan du lide følgende?  •  At have stor grad af medbestemmelse i hverdagen  •  At se på intentioner fremfor handlinger  •  At tænke på hvad der kan lykkes. Se mulighederne.  •  At tænke selvstændigt...
apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 44 km fra Lystrup
Balle Børnehus søger to pædagoger til faste stillinger i vores børnehave på op til 37 timer pr. uge fra 1. juli 2025. Balle Børnehus er en del af Daginstitutionen Skovgården, som består af:  •  Dalhaven  •  Balle Natur Børnehus  •  Balle Børnehus...