Økonomiassistent med styr på detaljen
Vil du være en del af et positivt og dynamisk arbejdsmiljø med inspirerende kollegaer, hvor gensidig faglig respekt og samarbejde er nogle af nøgleordene? Så er du vores nye økonomiassistent!
Ansøg nu, og bliv en del af vores fantastiske team hos DANISH ENDURANCE!
Vi søger en økonomiassistent med passion for regnskab og erfaring med at jonglere med tal. Det er en fuldtidsstilling på vores dejlige kontor i Gramrode ved Juelsminde med tiltrædelse så snart som muligt.
Hvad kan du forvente af jobbet?- En attraktiv stilling, hvor du får ansvaret for kreditorbogholderiet samt varemodtagelse
- En del af en kompetent og erfaren regnskabsafdeling på tre medarbejdere
- God mulighed for sparring og en hjælpende hånd fra resten af afdelingen, ligesom teamet dækker ind for hinanden ved ferie og sygdom
- En alsidig hverdag i en spændende og hurtigt voksende virksomhed
- En organisation med en uformel omgangstone og plads til smil
- Et godt kollegialt samarbejde, hvor vi dagligt sparrer med hinanden på tværs af teams
- Løn efter kvalifikationer
- Varemodtagelser
- Sikre korrekt håndtering og registrering af kreditorfakturaer
- Diverse afstemninger, herunder lagerafstemninger
- Intrastat
- Periodisk assistance på lageret i spidsperioder til pakning af ordrer, vareleverancer m.v.
- Andre relevante kontoropgaver
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du arbejder struktureret med dine opgaver, har en god forståelse for detaljer og forstår at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.
Derudover ser vi gerne, at du har:
- Erfaring med bogholderi fra lignende stilling
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Rutineret IT-bruger af Excel
- Erfaring med Business Central er en fordel
- Dansk og engelsk i skrift og tale
Sådan ansøger du
Send venligst din ansøgning og CV i ét dokument til msl@waternlife.com med ”Økonomiassistent” i emnefeltet.
Vi vurderer ansøgningerne løbende, så jo før du ansøger, desto bedre.
Du er velkommen til at kontakte Marianne Lyster på msl@waternlife.com eller på telefon +45 2936 8325 for yderligere information om jobbet.
Læs mere om DANISH ENDURANCE på www.danishendurance.com
Hvem er Danish Endurance?
DANISH ENDURANCE er et globalt sports- og outdoorbrand inden for e-commerce. Vi er en ung virksomhed i hastig vækst og med en flad struktur samt et positivt og dynamisk arbejdsmiljø. Vi er et internationalt team bestående af 65 medarbejdere med mere end 25 forskellige nationaliteter, hvorfor meget af vores kommunikation foregår på engelsk.Vores kontorer er beliggende i København og Gramrode ved Juelsminde. Vi lægger vægt på dansk design og bæredygtig produktion i Europa og Asien og vores produkter er udviklet med olympiske- og udholdenhedsatleter. Vi har en skalérbar og unik forretningsmodel, vores ambitioner er tårnhøje, og vi tror på, at alt er muligt.