Kundeservice/Koordinator til Lagerkompagniet (30–37 timer/uge)
Kan du holde mange bolde i luften uden at tabe smilet? Og kan du være den, der får kunder til at føle sig trygge, selv når hverdagen er lidt… lager-agtig?
Hos Lagerkompagniet søger vi en kundeservice/koordinator, der bliver bindeleddet mellem vores kunder, vores systemer og vores drift. Du bliver en nøgleperson i onboarding af nye kunder, daglig kundekontakt og i at få ting til at glide, når der opstår udfordringer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores administrerende direktør, en projektleder samt en koordinator på kontoret, så du aldrig står alene med opgaverne, og så vi sammen får sat retning, tempo og kvalitet.
Dine opgaver
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Onboarding af nye kunder i vores IT-systemer og arbejdsgange (i tæt samarbejde med direktør/projektleder/koordinator)
- Daglig kontakt med kunder (mail/telefon) og opfølgning på sager
- “Blæksprutte-rollen”: problemknusning, koordinering og sikre fremdrift på tværs af kontor og lager
- Klargøring af månedligt fakturagrundlag til vores kunder (struktur og detaljesans er vigtig her)
- Samarbejde tæt med drift/lager, så vi får løst tingene hurtigt og ordentligt
- Har stærkt IT-kendskab og trives med systemer (og lærer nye hurtigt)
- Har kendskab til webshopsystemer (fx Shopify, WooCommerce, Magento el.lign.)
- Har gode skriftlige kommunikationsevner og kan formulere dig klart, venligt og præcist
- Er nysgerrig og ekstrovert: du spørger ind, tager kontakt og får folk med
- Arbejder systematisk og kan skabe overblik i en omskiftelig hverdag
- Har godt humør og er “firmaets ansigt udadtil” overfor kunder
- Kan være smilende på mail og i telefonen, også når det går stærkt
- Er grundig, ordentlig og ansvarsbevidst
- Har forståelse for forretning og kan tænke i løsninger
- Er fleksibel og trives med, at plan A nogle gange bliver til plan C
- Ikke er bange for at tage sikkerhedssko på og give en hånd på lageret, når der er brug for ekstra hænder (det gør vi alle)
- Arbejdstid: 30–37 timer/uge (alt efter dit ønske)
- Arbejdssted: Lagerkompagniet, Fruedalsvej 7, 4682 Tureby
- Start: hurtigst muligt (men vi venter gerne på den rigtige)
Hvem er vi?
Lagerkompagniet er en 3PL/logistikpartner, hvor vi håndterer lager, pluk/pack, kundeservice og drift for webshops og virksomheder. Vi er hands-on, direkte og hjælper hinanden. Vi tager opgaverne seriøst, men stemningen må gerne være god.
Lyder det som dig?
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.