Enterprise Arkitekt til EA-værktøj og tværgående rådgivning i Andel

apartmentAndel Holding A/S placeLyngby calendar_month 

Vil du være med til at fortsætte implementeringen og udviklingen af vores EA-værktøj og forbedre arkitekturfagligheden i en kompleks organisation? Så har vi en spændende mulighed til dig i Andel.

Vi søger en Enterprise Arkitekt til en central rolle i vores Enterprise Architecture-team. Stillingen er oprettet som led i vores strategiske udvikling af EA-området med øget fokus på at modne arkitekturdisciplin og værktøjsunderstøttelse.

Som Enterprise Arkitekt får du ansvar for at videreudvikle vores EA-værktøj, ABACUS, og sikre, at det skaber værdi i vores arkitekturarbejde på tværs af forretningen og IT. Du vil indgå i tæt samarbejde med kollegaer fra både IT og forretningen og yde rådgivning og sparring i konkrete initiativer, projekter og strategiske indsatser.

{{

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor enterprise-arkitektur bliver en integreret del af vores daglige arbejde. I denne rolle får du mulighed for at sætte struktur på komplekse sammenhænge og hjælpe organisationen med at træffe bedre beslutninger.

Du bliver en nøgleperson i at få vores EA-værktøj, ABACUS, til at leve – og du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, der værdsætter faglighed og samarbejde.

fortæller afdelingsleder, Bo Dalberg.

}}

Værktøjer, struktur og samarbejde i fokus

Du bliver en del af et erfarent team med faglige dybder og 8-9 kollegaer i Enterprise Architecture. Vi arbejder tæt sammen og lægger vægt på faglig sparring og samarbejde – både i hverdagen og i større udviklingsopgaver. ABACUS er vores centrale EA-værktøj, som vi anvender til at skabe overblik over sammenhængen mellem forretningens behov og Andels systemlandskab.

Det giver os et solidt grundlag for beslutningsstøtte, governance og compliance – og styrker den arkitekturfaglige kvalitet i hele organisationen.

I din hverdag vil du:

  • Videreudvikle og sikre implementering af EA-værktøjet ABACUS
  • Understøtte arkitekturarbejdet i både linjen og projekter
  • Bidrage til dokumentation, governance og datakvalitet i EA
  • Sparre med kollegaer om arkitekturprincipper og -modeller
  • Skabe overblik og struktur i komplekse IT-landskaber
  • Arbejde tæt sammen med forretningen om konkrete behov og løsninger

Vi mødes jævnligt på lokationen i Virum – ikke på faste dage, men efter behov og koordinering med interessenter i IT&DI.

For at trives i denne stilling forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring med enterprise-arkitektur og EA-værktøjer (gerne ABACUS)
  • Evne til at skabe struktur og overblik i komplekse sammenhænge
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at rådgive og støtte kolleger
  • Relevant videregående uddannelse inden for IT eller ingeniørfag
  • Erfaring med arkitekturprincipper, governance og dokumentation

Det er en fordel hvis du desuden har kendskab til ArchiMate, TOGAF eller lignende rammeværk og erfaring med arkitekturdokumentation og diagrammering. Du trives i en kompleks organisation og har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og teknologi.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og målrettet sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en naturlig del af dagligdagen.

Vores særlige andelskultur bygger på et solidt fællesskab og på tillidsfulde relationer. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget unikt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?

Lyder stillingen som noget for dig, og er du klar til at indgå i teamet og tage ansvar for EA-værktøjskassen, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bo Dalberg på telefonnummer +45 2217 9164.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig!

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

apartmentAndel Holding A/SplaceLyngby
Vil du være med til at udvikle vores IT-målarkitektur og rådgive forretningen i komplekse teknologivalg og sammenhænge? Så har vi en spændende mulighed til dig i Andel. Vi søger en Enterprise Arkitekt til en strategisk rolle i vores Enterprise...
apartmentH+ A/SplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
København Arkitekt til nybyggeri af boliger Skal du være med til at løfte den arkitektoniske kvalitet i boligbyggeriet? Løbende ansøgningsfrist ANSØG NU Send til en ven KONTAKT Projektchef Aitor Martinez de Zuazo på amz@hplus.dk...
placeKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
som leveres af eksterne arkitekter og sikre æstetisk sammenhæng på tværs af huset.  •  Behovsafdækning, projektbeskrivelse, tilbudsindhentning, budgettering og planlægning.  •  Ajourføring og videreudvikling af SMK’s vedligeholdelsesplan.  •  Varetagelse...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: