Barselsvikar til Nordskovskolen i Haslev

apartmentFaxe Kommune placeHaslev calendar_month 

Haslevskolerne, afdeling Nordskov søger barselsvikar snarest.

Er du uddannet lærer med gode relationelle og klasseledelseskompetencer samt fagligt overskud?

Vil du være en del af holdet, hvor faglighed, trivsel og godt kollegaskab skaber den gode arbejdsplads?

Så søger Haslevskolerne, afdeling Nordskov en barselsvikar, en lærer, der først er fremmest er en dygtig klasseleder, og som er god til at skabe positive relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse.

Vi tror på, at elever trives og lærer bedst, når læreren trives. Så nu har du en unik mulighed for at blive en vigtig del af en skole med gode undervisningsfaciliteter, et solidt elevgrundlag, dygtige kolleger og professionel kapital.

Vi søger snarest en barselsvikar til et skema, der både indeholder timer i indskolingen (3.kl.) og på mellemtrinnet (4.kl.). I skemaet er der dansk, historie, kristendom, engelsk, billedkunst og DSA. Har du udover ovenstående mulighed for at læse madkundskab på prøveniveau i 7.

og 8.kl., hører vi også gerne fra dig.

På Nordskovskolen tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med høj grad af medinddragelse
  • Anerkendende og tillidsbaseret ledelse, der sætter rammerne for arbejdet
  • Egen arbejdsplads til forberedelse + arbejdscomputer
  • Humor og højt til loftet
  • Hyggelig atmosfære med gensidig respekt blandt elever og lærere
  • En udviklingsorienteret skole med afsæt i det muliges kunst
  • God opbakning og interesse fra forældrene

Vi forventer, at du som ansøger:

  • er uddannet lærer med fokus på trivsel og læring
  • kan lede en klasse så rammen for læring og trivsel er optimal
  • forstår gevinsten ved det gode teamsamarbejde og fælles forberedelse
  • har forudsætning for og lyst til at undervise i ovennævnte fagrække
  • er engageret og ansvarsbevidst
  • er struktureret og tydelig i undervisningen og mestrer klasserumsledelse
  • er visionær, idérig og kan handle i de enkelte relationer
  • vægter helhedsorienteret arbejde omkring eleverne i samarbejde med forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere
  • er anerkendende i din kommunikation, har en positiv tilgang til dit arbejde, og brænder for at arbejde med elevernes faglige og sociale udvikling
  • har viden om og mod på at arbejde inkluderende i henhold til handleplaner
  • arbejder med pædagogisk dokumentation eller har viljen til at lære det

Haslevskolerne er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune bestående af fire matrikler – Terslev Skole som en del af Landsbyordningen, Vibeengskolen, Sofiendal og Nordskovskolen.

Haslevskolerne har cirka 1300 elever og 160 medarbejdere, hvoraf cirka 600 elever og ca. 60 medarbejdere er tilknyttet Nordskovskolen.

Vi er 2 sporet fra 0.-6.kl. og fra 7.-9. kl. har vi 3-5 spor.

Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt, blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer.

Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.

Hvis du finder ovenstående interessant, så send os en ansøgning via ”Send ansøgning” nedenfor senest den 26/1 2026. Vi indkalder løbende til samtale.

Ansættelsen er snarest og som minimum resten af 2026. Der er mulighed for forlængelse. Få mere konkret information om stillingen ved at kontakte afdelingsleder indskoling/mellemtrin Christina R. Bratkov på mobil 2485 8319. Send gerne en sms, så ringes der tilbage.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.

Børneattest indhentes inden ansættelse.

apartmentFaxe KommuneplaceHaslev
SFO Nordlyset søger en pædagog på 35 timer samt en barselsvikar på 30 timer. Da en af vores kollegaer flytter til Jylland. Søger Klubben en ny kollega på 35t pr 1.3.26, samt en barselsvikar på 30t hurtigst muligt. SFO Nordlyset er en SFO med fysisk...
apartmentFaxe KommuneplaceHaslev
Da en af vores kollegaer flytter til Jylland søger Klubben en ny kollega på 35 timer pr. 1.3.26, samt en barselsvikar på 30 timer hurtigst muligt. SFO Nordlyset er en SFO med fysisk placering på Nordskovskolen i Haslev. Nordlyset har ca. 180 børn...
local_fire_departmentHaster

Barselsvikar til Fors’ skoletjeneste

apartmentFORS A/SplaceRoskilde, 36 km fra Haslev
Barselsvikar til Fors’ skoletjeneste Tag børnene med på miljømission! Vil du elske at stå i spidsen for en skoletjeneste, hvor du i øjenhøjde formidler bæredygtige løsninger til lokale børn og unge? Nu har du chancen for at hoppe ombord...