[ref. b85429022] Sygeplejerske til et fagligt stærkt sygeplejeteam, Hannerup Pleje- og RehabiliteringsCenter - Fredericia Kommune

apartmentFredericia Kommune placeFredericia calendar_month 

Vi søger en sygeplejerske til hovedsagelig dagvagt med arbejde hver 4. weekend og med mindst to års klinisk erfaring. Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Om Hannerup Pleje- og RehabiliteringsCenter

Vi er Fredericia Kommunes Døgnrehabiliteringscenter med 28 pladser – heraf 8 er døgnrehabiliteringspladser og de øvrige er aflastningspladser. Når en borger kommer på et aflastningsophold, kan formålet være at afklare fremtidig boligsituation, at skabe en tryg overgang mellem sygehus og eget hjem, at aflaste pårørende i hjemmet - eller at støtte borgeren i den sidste tid i livet.

Ved et rehabiliteringsophold arbejder vi tæt sammen med borgeren med fokus på at genvinde størst mulig funktionsevne. Dette sker i tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi afholder ugentlige rehabiliteringsmøder. Her drøftes borgerens aktuelle funktionsniveau samt hvilke tiltag, der skal arbejdes videre med for at sikre en målrettet og ensartet indsats.

Uanset opholdstype møder vi borgeren med en rehabiliterende tilgang, hvor vi arbejder ud fra borgerens individuelle plan og de personlige mål, som borgeren ønsker at opnå.

De fleste af vores borgere er endnu ikke stabile, og der er ofte uafklarede forhold, hvilket medfører koordinationsopgaver. Vi oplever bl.a. en stigende tilgang af borgere, der udskrives med IV behandling og andre opgaver, der kræver tæt opfølgning og observation.

Eksempler på dine opgaver
  • Det overordnede sygeplejefaglige ansvar
  • Koordineringsopgaver
  • Oplæring, undervisning og uddelegering
  • Administrative opgaver
  • Kliniske sygeplejeopgaver
  • Overblik og faglig ledelse.

På HPR arbejder vi tværfagligt og personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, køkkenpersonale og husassistenter. Vi har tilknyttet terapeuter på hverdage og sygeplejersker i både dag- og aftentimer samt weekenderne.

Vi arbejder med fokus på uddelegering til det yderste led. Det betyder, at alle - uanset uddannelsesniveau - får mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er mulige inden for de gældende kompetenceregler. En væsentlig del af sygeplejerskens rolle er derfor at undervise, støtte og følge op på den del.

Det betyder også, at vi har taget aktivt stilling til læring i hverdagen og derfor har en fast, struktureret tilgang til kompetenceudvikling. Her arbejder vi både med den daglige læring og med større faglige udviklingsområder. Ud over de faglige arrangementer lægger vi også stor vægt på det sociale fællesskab.

Vi ønsker en kollega, som
  • tager udgangspunkt i borgeren – med fokus på den enkeltes ressourcer, behov og ønsker.
  • er fagligt ansvarlig, omhyggelig og ordentlig.
  • samarbejder tæt med både borgere, pårørende og kollegaer – både monofagligt som tværfagligt.
  • bevarer roen og bidrager til overblikket i hektiske dage og situationer.
  • deltager aktivt i det kollegiale fællesskab.
  • har lyst til - og kompetencer inden for undervisning og faglig udvikling – både individuelt og i fælles fora.
  • tager medansvar for at løfte kommunens fælles indsatsområder.
  • arbejder med afsæt i Fredericia Kommunes tre pejlemærker: Vi gør det for Fredericia, Vi gør det i fællesskab og Vi gør det ordentligt.
Hos os får du
  • Et fagligt stærkt sygeplejefagligt team.
  • Løbende sygeplejemøder med faglig sparring og vidensdeling.
  • En erfaring personalegruppe og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Opbakning og sparring fra ledelsen.
  • Ansvar og indflydelse.
  • Medindflydelse på egen vagtplan.
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø prioriteres højt.
  • En kompleks og varieret borgergruppe samt et bredt og spændende opgavespænd.
  • Et individuelt tilpasset introprogram og en mentorordning.
Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Trine Albæk Feld, 4199 4871 (ferie 30,31,32) eller sygeplejerskekollega, 7211 3164.

Du er også meget velkommen til at kontakte os for at aftale en rundvisning.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Der er tale om en fast stilling hovedsageligt i dagvagt og med arbejde hver 4. weekend.

Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 27. august 2025.

Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk 25. august 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome /Edge

Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
  1. august 2025
apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle, 21 km fra Fredericia
Sygeplejerske til Urinvejskirurgisk Operationsafdeling, Vejle Sygehus Da vi udvider vores område og får flere funktioner, søger vi operationssygeplejersker til faste stillinger 30 -37 timer/uge. Stillingerne er ledige per 1. november...
apartmentHaderslev KommuneplaceHaderslev, 39 km fra Fredericia
Jobagent Log påMin profilMin profil Sygeplejerske til Kildebakken Plejehjem Kildebakken Plejehjem søger en sygeplejerske 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2025.Stillingen...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 44 km fra Fredericia
Sygeplejerske til Sengefællesskabet MCS – bliv en del af et stærkt fællesskab med faglighed og arbejdsglæde i højsædet! Har du lyst til at være en del af et team, hvor faglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så har vi en spændende...