Økonomichef
Vil du lede vores økonomiafdeling og bidrage til, at vi fortsat skaber værdi for danske eksportvirksomheder? Som vores økonomiansvarlige har du ansvar for drift og økonomistyring, samtidig med at du er sparringspartner for foreningens ledelse og får det overordnede ansvar for vores IT-systemer.
Hvad skal du lave hos os?
Som økonomichef i Danish Export Association får du en varieret hverdag med ansvar for økonomien og for dit team med tre dygtige medarbejdere. Du løfter alt fra forecasts og rapportering til likviditetsstyring og business reviews af vores netværk.Vi er netop nu er i gang at optimere forretningsgange digitalt gennem Business Central, som bliver en af dine opgaver at videreudvikle på.
Vi leder efter dig, der ved, hvordan afdelingens opgaver skal løses i praksis, så du både kan give støtte og tage fat på egen hånd. Dig, der kan omsætte data til strategi og se et langsigtet perspektiv, så du sammen med ledergruppen kan træffe de rigtige beslutninger for Danish Export Association.
Økonomi bliver dit primære fokus, men du får også en central funktion som ansvarlig for vores digitale udvikling og samspillet mellem IT-systemer for eksempel mellem ERP og CRM. Vi mangler dig, der i samarbejde med systemernes interne ansvarlige, kan arbejde med integrationer, procesoptimeringer og se muligheder på tværs.
Dit kerneansvar er at:
- Lede og udvikle dit team med tre medarbejdere
- Udarbejde og rapportere månedsrapporter, forecasts, budgetter og business reviews
- Styre likviditeten
- Sikre korrekt afrapportering af tilskudsmidler til blandt andet Udenrigsministeriet
- Håndtere økonomi for et datterselskab, en samarbejdende forening og vores kontor i Kina
- Sparre med og supportere vores CEO, Deputy CEO og bestyrelse
- Varetage pensionsordning og samarbejde med bank, revisor, advokat og forsikring
- Optimere integrationer imellem IT-systemer og udvikle Business Central og Business Intelligence
- Kommunikere åbent og tydeligt om økonomi og IT i organisationen
Kort fortalt bliver det din opgave at sørge for, at de økonomiske rammer fungerer for vores 35 kolleger og for vores arbejde med internationale fremstød, netværk mv.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Kommer med en god portion praktisk erfaring indenfor revision, regnskab og bogholderi for eksempel fra en mindre projekt- eller medlemsorganisation. Erfaring som leder er et plus, men vigtigst er, at du kan motivere, handle og sætte retning
- Har solid erfaring med at omsætte data til forretningsmæssig indsigt, har arbejdet med Business Intelligence (fx Power BI) og ERP-systemer
- Er tillidsvækkende og respektfuld i din måde at samarbejde og lede på. Du er ligefrem og uformel, og formår at skabe både fællesskab og følgeskab
- Er uddannet cand.merc., HD i regnskab eller tilsvarende
- Er stærk i Excel og har gode kommunikative evner på både dansk og engelsk
- Kan lede IT-projekter og se, hvordan IT kan støtte op om forretningsprocesser. Det er en fordel, hvis du kender systemer som Business Central ERP, SuperOffice CRM og Umbraco CMS – men det vigtigste er, at du har flair for området
- Har interesse for eksport og lyst til at skabe værdi for danske eksportvirksomheder
Hvad tilbyder vi dig?
Du får en nøglerolle og bliver del af en organisation i spændende udvikling med ansvar for din egen opgaveportefølje og dit team. Du bliver en del af ledergruppen og får et tæt samarbejde med medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I din rolle får du stor indflydelse på at videreudvikle økonomifunktionen og samspillet af vores IT-systemer.
Vi arbejder med stor frihed, og du vil mærke en uformel kultur, hvor vi bakker hinanden op og er engagerede i det, vi laver. Vi samarbejder på tværs og gør meget ud af at være gode sammen.
Helt lavpraktisk har vi en formidabel frokostordning, fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi forhandler løn- og ansættelsesvilkår individuelt.
Læs også: Sådan er det at arbejde hos Danish Export
Hvem er vi?
Danish Export Association er en medlemsdrevet non-profit forening, stiftet i 1965 og ejet af vores mere end 700 medlemsvirksomheder. Hvert år er vi i kontakt med omkring 3400 eksportvirksomheder.
Vi arbejder for, at flere virksomheder eksporterer mere, så vi sammen styrker Danmarks velstand og velfærd. Det gør vi ved at dyrke og udvikle faglige fællesskaber og personlige relationer mellem danske eksportvirksomheder og relevante aktører i Danmark og resten af verden, og ved at kæmpe for de bedste betingelser og rammevilkår for eksportvirksomhederne.Vi har samtidig fokus på at reducere vores klimaaftryk og udvikle en forening, der er både attraktiv og bæredygtig.
Lige op ad skoven i Silkeborg finder du vores hovedkontor i Eksportens Hus. Her har vi åbnet Danish Export Academy, Danmarks eneste uddannelsescenter for eksport. Derudover har vi satellitkontor i Shanghai.
Send din ansøgning
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest søndag den 26. oktober 2025 gennem QuickApply på Jobindex. Vi holder samtaler løbende.
Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt og sletter dit materiale senest seks måneder efter ansøgningsfristen.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Kontakt Sebastian, hvis du har spørgsmål til stillingen
Sebastian Schwarz CEO+45 2366 7788
ses@danishexport.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.