Vuggestue tæt på Botanisk Have søger 1 pædagogmedhjælper til flyverfunktion

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 
Om jobbet:

Vuggestuen Vestervang ligger placeret i grønne omgivelser med Botanisk Have som nabo. Vi har fire aldersintegrerede stuer med 12-14 børn på hver.

Stillingen indebærer en flyverfunktion, hvor du får timer på alle fire stuer og hjælper til der, hvor behovet opstår. Du arbejder ud fra en fast mødeplan.

Stillingen er med opstart snarest muligt.

Din profil:

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at arbejde med små børn
  • Kan lide en hverdag med mange rutiner
  • Er nærværende og anerkendende overfor børnene og går i øjenhøjde
  • Finder glæde ved at deltage i bevægelses-, sang- og musikaktiviteter
  • Er god til at samarbejde
  • Er imødekommende og udadvendt overfor forældre
  • Har et godt overblik og kan bevare roen under pres
  • Er robust – både fysisk og psykisk. Meget af vores arbejde foregår på gulvet i øjenhøjde med børnene, så du vil ofte skulle op og ned fra gulvet
  • Omstillingsparat i en til tider travl hverdag
  • Er mødestabil, fleksibel og kan arbejde inden for tidsrummet 6.30-17.00
  • Kan blive minimum et år – og meget gerne længere
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder kolleger, der er ambitiøse omkring kerneopgaven. Vores hverdag er præget af høj faglighed, og vi er optaget af at skabe et fælles sprog for vores praksis. Vi åbner vores praksis for hinanden og deler gerne viden og kompetencer på tværs i huset.

Vores kommunikation med børnene er anerkendende og foregår i øjenhøjde. Vi udforsker, hvordan vi kan inddrage børnenes perspektiver i de daglige aktiviteter.

Vores fællesrum er hjertet i vuggestuen og her er der fx plads til tumlelege, motorikbaner samt sang og musik. Vi elsker at hive trommen frem eller at skrue op for musikken og danse, og vi arbejder altid ud fra princippet om, at krop imiterer krop.

Det betyder, at vi er rollemodeller og deltager aktivt, så børnene kan spejle sig i os. Vores skønne grønne legeplads danner ramme for mange læringsmiljøer – fx inden for motorik, natur og sociale kompetencer - og vi nyder udelivets mange muligheder hver dag.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere: Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til pædagogisk leder Marie Schaarup Andersen på amasc@aarhus.dk

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 12. maj 2026

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Om jobbet: Kridthuset i Højbjerg søger en pædagogmedhjælper i børnehaven, så har du lyst til at være vores nye pædagogmedhjælper, og være en del af en hverdag med skønne børn, masser af smil, leg og pædagogik, så skal du endelig sende en ansøgning...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Vi søger en ny ”Peddersen” til vores team af dejlige voksne. Du er pædagogmedhjælper, og brænder for arbejdet med vuggestuebørnene. Du elsker den store livsenergi og legeglæde, som børnene bringer med sig i Peddersens Hus. Du behøver ikke have skæg...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Pædagogmedhjælper søges til Skovgårdparkens Børnehave – 30 timer (midlertidigt 37 timer) Skovgårdparkens Børnehave søger en engageret medhjælper til opstart hurtigst muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt, med arbejdstid...