Digital marketing specialist til Danmarks Bedste Kurbadshotel (barselsvikariat)

apartmentHotel Fjordgaarden placeRingkøbing calendar_month 

Fjordgaardens marketingafdeling er den store salgsmotor, der sikrer at hotellet er fyldt af gæster. Vi sælger den gode historie om kurbadshotellet Fjordgaarden – med skarpt blik for tendenser, versionering, den rigtige målgruppe, platforme og timing.

Vi er på udkig efter en barselsvikar, der er arbejdsom, selvstændig og har lyst til at prøve kræfter med SoMe-kanaler med mere end 130.000 følgere i alt.

Har du god forståelse for digital markedsføring og drives af ansvar?

Vi søger et marketingtalent med stærke SoMe-kompetencer og direkte erfaringer inden for paid social. Du ved, hvordan man versionerer indhold/tekster efter kanal og målgruppe og har de visuelle og grafiske kompetencer til at kunne udforme kampagnemateriale, bannere og lignende.

Dine arbejdsopgaver – marketingmotor i en alsidig hverdag

Du vil få en alsidig hverdag med at drive Fjordgaardens marketingindsats. Det er dig, der styrer roret for vores organiske indhold på Facebook, Instagram og LinkedIn, og det vil være dig, der er ansvarlig for at opsætte betalte kampagner, og løbende analysere og optimere på dem.

Derudover skal der produceres nyhedsbreve, laves grafisk materiale til fx skilte in-house, tryksager og annoncer og findes relevant billedmateriale til web, konkurrencer og samarbejder.

Du agerer webredaktør på vores hjemmeside, og er med til at koordinerer nye kurbadspakker både internt og til forskellige salgsplatforme.

Dit job - en del af holdet på Fjordgaarden

Du referer direkte til Fjordgaardens direktør og får en måneds oplæringsperiode sammen med vores Digital Marketing Manager.

Du kan se frem til en arbejdsplads, der værdsætter holdindsats, hvor tingene foregår i en uformel omgangstone og med et højt engagement.

Kurbadshotel Fjordgaarden - Danmarks Bedste Kurbad

Fjordgaarden er et firestjernet kurbadshotel placeret midt i den vestjyske rå natur. Vi blev kåret som Danmarks Bedste Kurbad i 2022 og i 2023 fik vi Årets Turismepris. Vi har ca. 30.000 overnattende gæster på vores 98 nyrenoverede værelser årligt.

Fjordgaardens mission er at skabe ”RO til fortravlede liv”.

Læs mere her: https://www.hotelfjordgaarden.dk/

Ansættelse pr. 1. oktober 2026 og ca. 1 år frem. Ansøgningsfrist d. 20/8, men vi afholder samtaler løbende.

Ved spørgsmål kan du kontakte Digital Marketing Manager Heidi Rømer på e-mail: heidi@fjordgaarden.dk eller direktør Nicklas Dralle på +45 6060 1007.

Send inspirerende CV via "Ansøg"

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

check_circleNyt tilbud

Customer Success Manager

apartmentKIMEplaceDanmark
Build trusted relationships with marketing leaders, SEO teams, and digital decision-makers.  •  Drive product adoption by helping customers understand and apply KIME's AI visibility insights.  •  Conduct regular business reviews, success...
local_fire_departmentHaster

Communications & Marketing Manger

apartmentEmbankmentplaceDanmark
leadership. You'll coordinate and lead initiatives across partnerships, product teams, and executive leadership to ensure alignment and strengthen our corporate narrative.  •  Grow our digital presence. Drive marketing initiatives across channels by...
apartmentAssistance HR Partners A/SplaceRingkøbing
Da sikkerhedsgodkendelsen kan tage lidt tid, søger vi dig, der ønsker et længerevarende samarbejde som vikar. Vagterne ligger på forskellige lokationer i Vestjylland, bl.a. i Ringkøbing, Holstebro, Karup, Herning og Varde. Vi tilbyder Hjælp til indstilling...