Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarsstaben søger en ambitiøs medarbejder til stillingen som sagsbehandler for landmil...
Med NATO som hjørnestenen har Østersøregionen og de baltiske lande et særligt fokus i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Heri er særligt Danmarks rolle som rammenation i det multinationale divisionshovedkvarter i Letland – Multinational Division North (MND-N) vigtig.
HQ MND-N er et multinationalt operativt divisionshovedkvarter i NATO. styrkestruktur, og divisionen er i hastig udvikling mod at blive en fuldt kampklar division. Er du motiveret og har du kompetencerne og modet til at være den centrale person, der bl.a. sætter retningen for det danske ambitionsniveau for udviklingen af MND-N?
Kan du balancere mellem politiske og militære hensyn? Så har du her muligheden for at søge stillingen som sekretær for MND-N Divisionskomité og koordinerende sagsbehandler for MND-N. Om os International Policysektion 1 (NATO) er én af tre sektioner i International Policyafdeling, og vi indgår overordnet i Forsvarsstabens Udviklings- og Planlægningsstab, som geografisk er delt mellem København og Karup.
International Policysektion 1 (NATO) er placeret i Karup, og er bemandet med 13 militære og civile medarbejdere. Sektionen varetager det militærstrategiske NATO-samarbejde, herunder udvikling af policy og ikke mindst opgaver, der er relateret til NATO's forsvarsplanlægning samt landmilitære hovedkvarterer.
Sektionen varetager også udvikling af Forsvarschefens internationale engagement samt strategidokumenter, der direkte er relateret til strategiske partnere. Vi har derfor en del udadrettede opgaver med rejseaktivitet til følge. Vi betjener dagligt Forsvarets øverste ledelse, og vi er i løbende dialog med Forsvarsministeriets departement.
Dagligdagen hos os er dynamisk, og sagerne spænder vidt. Opgaverne varierer meget, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne. Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er derfor afhængige af et stærkt samarbejde indadtil såvel som udadtil.
Vi tilstræber at have fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider under hensynstagen til opgaveløsningen og de tilhørende terminer, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra. Om stillingen IP1 arbejde med MND-N varetages i et team af to personer, og du vil derfor arbejde tæt sammen med sektionens anden sagsbehandler på området.
Du vil primært behandle de policymæssige og militærstrategiske aspekter vedrørende dansk engagement i MND-N og den tilknyttede Command Support Bataljon. Både på tværs af koncernen og i relation til MND-N Divisionskomité, hvor rammenationerne er repræsenteret på politisk og militært niveau.
Du vil varetage sekretærvirket og støtte Chefen for Udviklings- og planlægningsstabens virke som formand i divisionskomitéen. Derudover bidrager du til udarbejdelsen af mødematerialer vedr. MND-N til Forsvarschefen og Forsvarsministeren, ligesom du lejlighedsvis deltager i deres besøg ved MND-N.
Som koordinerende sagsbehandler for MND-N, får du direkte koordination med primært Danmarks Nationale Militære Repræsentant (NMR) i SHAPE, Forsvarsministeriets Departement, Operationsstaben, Hærkommandoen og myndigheder bredt i Hæren. Du skal varetage den tværgående sagsbehandling på vegne af Forsvarsstaben, både i forhold til nationale opgaver og opgaver i rammen af divisionskomitéen.
Du bliver ansvarlig for behandling af forhold vedrørende nationale strukturer, etablissement, designering og udstationering i relation til det danske bidrag. Du skal støtte sektionens arbejde med NATO styrkemålsproces, med særligt ansvar for det landmilitære område i relation til MND-N.
Stillingen kan desuden omfatte opgaver som Landeansvarlig, hvor du vil have ansvar for at holde dig orienteret på den militærstrategiske udvikling i ét eller flere udvalgte lande, hvor du bl.a. planlægger rejser og møder med udenlandske repræsentanter samt holder kontakt til danske forsvarsattachéer og forbindelsesofficerer.
Øvrige opgaver i sektionen fordeles løbende, så vidt muligt under hensyntagen til medarbejdernes kompetencer, personlige interesser og øvrige arbejdsbyrde. Om dig Du er en ambitiøs major fra Hæren med et solidt fundament. Du har gennemført Operativ Føringsuddannelse (OFU) og Master i Militære Studier eller tilsvarende uddannelse i udlandet.
Det tillægges stor vægt, at du er analytisk stærk, tænker helhedsorienteret, og du har en god forståelse for den sikkerhedspolitiske ramme, som Forsvaret arbejder i. Du er desuden i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger i spændet mellem politiske hensyn og militær faglighed.
Stillingen som sagsbehandler kræver, at du har et godt kendskab til Forsvarets organisation og opgaver generelt, men hærens forhold i særdeleshed. Det vil være en fordel, hvis du tillige har erfaring med NATO. Du har erfaring med stabstjeneste på operativt og gerne militærstrategisk niveau.
Du kan kommunikere ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk, og du evner at præsentere vanskelige problemstillinger på en klar og kortfattet måde. Du er social og har en naturlig evne til at skabe nye relationer og netværk på tværs af værn, grad og nationalitet.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppen, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i Karup Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for International Policysektion (NATO), oberstløjtnant Thomas Nyholm Jørgensen på telefon + 45 3089 3818 eller +45 7284 0407.
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128. Ansøgningsfristen er den 17. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen, med henblik på tiltrædelse 1.
november 2025. Dog vil den endelige ansættelsesdato blive koordineret med din nuværende chef. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM FORSVARSKOMMANDOEN Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Fakta Application due17-09-2025 Start date01-11-2025 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/forsvarskommandoen/ Share/Print