Deltids regnskabsassistent til A. Enggaards økonomiafdeling
Vi har brug for flere hænder i vores økonomiafdeling på kontoret i Svenstrup fra 1. marts 2026 (ca. 32 til 35 timer om ugen). Er det noget for dig?
Du vil blive tilknyttet vores team i entreprenør- og udviklingsafdelingen som regnskabsassistent.
Du bliver en del af A. Enggaard koncernen, som er en af Danmarks største entreprenører, by-/ejendomsudviklere og ejendomsinvestorer. En familievirksomhed gennem tre generationer, som fokuserer entydigt på ansvarlighed. Entreprenør- og udviklingsaktiviteten samt ejendomsporteføljen er de seneste år vokset støt, og vi forventer at fortsætte væksten.
Arbejdsopgaver- Selvstændigt ansvar for bogholderiopgaver, herunder:
- Bogføring
- Afregning af moms
- Opfølgning vedr. debitorer
- Fakturering
- Bogholderiafstemning, herunder forberedelse af regnskabsmateriale til revision
- Sædvanlige bogholderiopgaver i øvrigt
- Andre spændende opgaver, hvor du bl.a. kommer til at hjælpe vores controllere
Kvalifikationer
Du har relevant uddannelse og en del års erfaring med udførelse af de nævnte opgaver.
Som person er du flittig, omhyggelig, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør.
Vi forventer, at du er indstillet på at arbejde i en koncern, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Du skal kunne trives med forskellige opgaver og formå at prioritere dine opgaver i samarbejde med dine kolleger.
Du må være indstillet på i travle perioder at yde en ekstra indsats.
Vi tilbyder- Et job med afvekslende opgaver og mulighed for at påvirke indholdet
- Gode kolleger og sociale arrangementer
- Et godt arbejdsklima med højt til loftet
- Løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer
- Lækker frokostordning, frugt, sodavand og meget mere
Spørgsmål
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Toft Kristensen på tlf. +45 28 49 21 92 eller mail mette.k@enggaard.dk.
Tidsfrist
Ansøgning inkl. CV sendes pr. e-mail senest den 9. januar 2026 til job@enggaard.dk.
Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig!A. Enggaard A/S Marathonvej 5 9230 Svenstrup J Tlf. 98381888 www.enggaard.dk.
A. Enggaard A/S er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste på den lange bane altid prioriteres højest. Her stortrives medarbejdere, der er glade for at påtage sig ansvar i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en flad struktur med højt til loftet. I A. Enggaard A/S er der en rigtig stærk kultur med stort fokus på gode sociale relationer.