Er du vores nye dansklærer i 4.klasse og modtageklassen på Åløkkeskolen?

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

En af vores dygtige lærere har valgt at videreuddanne sig og har derfor sagt op. Vi søger nu en engageret og kompetent lærer til at overtage stillingen fra 1. november 2025, eller tidligere, hvis det er muligt. Stillingen er på fuld tid.

Om stillingen

Du skal undervise i modtageklasserne, hvor eleverne er i gang med at lære dansk og dansk skolekultur. Derudover skal du undervise elever i almene klasser, som har dansk som andetsprog.

Eleverne i modtageklassen bor overalt i Odense og kommer til Åløkkeskolen, fordi de har særligt behov for danskundervisning i et mindre miljø med høj grad af omsorg og tydelig struktur i læringsmiljøet.

Stillingen indeholder også undervisning i dansk 4. klasse, hvor du også er klasselærer sammen med en anden kollega fra teamet.

Modtageklasserne på Åløkkeskolen
  • To klasser med op til 12 elever i hver
  • Eleverne er mellem ca. 6 og 13 år
  • De kommer fra hele verden med meget forskellige skole- og livsbetingelser
  • Eleverne er typisk i modtageklassen i op til to år, før de sluses videre til deres distriktsskole eller andet relevant tilbud

Om dig

Vi søger en lærer, der:

  • Har læreruddannelsen med linjefag i dansk – gerne også dansk som andetsprog eller erfaring med sprogtilegnelse
  • Er robust, tålmodig og forstående – og har blik for hele barnet og dets baggrund
  • Kan differentiere undervisningen, bruge kropssprog og skabe visuelt støttende materialer
  • Har pædagogiske metoder til at hjælpe elever med uro i nervesystemet til at falde til ro
  • Er en tydelig og omsorgsfuld klasseleder, der skaber trivsel og læring
  • Tilbyder varieret og inkluderende undervisning, der tager højde for elevernes forskellige forudsætninger
  • Er kommunikativt stærk og har blik for relevant og spændende indhold
  • Ønsker et tæt samarbejde med kollegaer og forældre
  • Udviser glæde og entusiasme i arbejdet med børn
Om Åløkkeskolen
  • En mindre byskole med ca. 300 elever fra 0.-6. klasse
  • Beliggende i Åløkkekvarteret i Odense, tæt på skov, havn og kulturinstitutioner
  • Vi bruger byens uderum og kulturtilbud aktivt i undervisningen
  • Ca. 40 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger og teknisk/administrativt personale
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, respekt og samarbejde
  • Et stærkt tværprofessionelt samarbejde og fokus på professionelle læringsfællesskaber
Vi tilbyder
  • Gode fysiske rammer og velholdte omgivelser
  • Et arbejdsmiljø med godt humør og humor i hverdagen
  • Tæt samarbejde og gensidig respekt mellem ledelse og medarbejdere
  • Fokus på faglig udvikling, trivsel og fællesskab
Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Kontakt skoleleder Pia Larsen på 24 45 09 40 eller souschef Rune Thomsen på 24 48 40 05.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 3. oktober 2025. Samtaler afholdes den 9. oktober 2025 om eftermiddagen.

apartmentFGU DanmarkplaceFredericia, 44 km fra Odense
Er du glad for at arbejde praksisnært? Og vil du gøre en forskel for unge, der har brug for en anderledes tilgang til læring? På vores skole i Fredericia søger vi en kompetent og dedikeret dansklærer – gerne med kompetencer inden for DSA...
local_fire_departmentHaster

Studiejob: AI & kommunikation

apartmentCand ApSplaceOdense
Spændende virksomhed centralt i Odense søger studerende til at udforske AI-muligheder for dem! Hvem er Cand?Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater...
apartmentHandicapformidlingenplaceOdense
OMRÅDE: 5000 Odense C LIDT OM MIG: Mit navn er Simon Porsager, og jeg bor i Odense. Jeg er en glad og venlig mand på 42, og jeg har cerebral parese, hvilket besværliggør mange ting i min hverdag. Jeg har svært ved at styre min krop, og jeg sidder...