Initiativrig socialfaglig medarbejder til særlig ungeindsats på Nørrebro/Bispebjerg (projektstilling)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vil du arbejde relationsbaseret og opsøgende med nogle af byens mest udsatte unge? Vil du være med til at gøre en reel forskel – helt tæt på?

Ny Start søger en engageret og handlekraftig medarbejder til en målrettet ungeindsats i boligområderne Lundtoftegade og Bispeparken. Stillingen er en projektstilling til udgangen af 2028 med mulighed for forlængelse. Indsatsen retter sig mod unge i alderen 12-25 år, der fx er i risiko for kriminalitet, social eksklusion, mistrivsel eller ustabil livssituation.

Du bliver en del af et lille team på tre, som arbejder synligt og opsøgende i områderne og tæt sammen med lokale aktører.

Opgaven

Ny Starts kerneopgave er at styrke trivsel og fastholde positiv udvikling hos sårbare børn og unge, så de kan opleve sig som aktive og værdifulde medborgere. Det gør vi gennem en helhedsorienteret og relationsbaseret indsats med brobygning som centralt redskab.

Mange af de unge mangler overblik over systemet og støtte i overgangen til voksenlivet.

Du vil
  • opspore og motivere unge til frivillige forløb
  • arbejde med deres egne mål og motivation
  • brobygge til psykiatri, jobcenter, uddannelse, misbrugsbehandling, fritidstilbud m.m.
  • deltage i møder og støtte den unge i at skabe struktur og overblik
  • indgå i både individuelle og gruppebaserede indsatser

Målgruppen kan være præget af skolevanskeligheder, familieproblemer, kriminalitetstruet adfærd, psykiske udfordringer, traumer eller hjemløshed. Vi arbejder aktivt med både risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer.

Vi søger dig, der
  • er uddannet pædagog eller har relevant socialfaglig baggrund
  • har erfaring med udsatte unge og relationsarbejde
  • kan arbejde selvstændigt og strukturere din egen tid
  • har stærke samarbejdsevner og trives i tværfagligt samarbejde
  • kan navigere i det kommunale system
  • er fleksibel ift. aftenarbejde (ugentligt) og lejlighedsvis weekendarbejde

Vi tilbyder

Et fagligt stærkt miljø i Din Sociale Indgang - Nørrebro-Bispebjerg. Hos os får du høj grad af frihed under ansvar, supervision, tæt sparring i teamet og mulighed for at gå nye veje.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er tidsbegrænset til udgangen af 2028.

Tiltrædelse 1. maj 2026.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, så kontakt Ny Start medarbejder Annmari Skat Hjørnet på 21 33 81 44, Ny Start medarbejder Lise Emmick Coates på 26 87 00 06 eller teamleder Anya Kejser på 21 33 64 22 for mere information.

Søg via linket senest søndag den 15. marts 2026

Vi forventer at afholde samtale i uge 12.

placeAlbertslund, 15 km fra København
eksistens. Om stillingen: Som socialfaglig medarbejder bliver du en vigtig del af arbejdet med at understøtte borgernes trivsel, tryghed og udvikling. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:  •  Støtte, hjælp og omsorg i dagligdagen – med fokus på struktur...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en socialfaglig koordinator, der med stærk socialfaglig ballast, systematik og relationskompetence kan understøtte medarbejdere og sikre sammenhængende, meningsfulde indsatser for borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger. Hornemanns Vænge...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Herbergscentret Sundholm søger en socialfaglig medarbejder Apply for position Position typeSocialrådgiverPædagogUfaglært pædagogisk personale Application due16-02-2026 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Vil du hjælpe udsatte...