Respiratorisk handicaphjælper

apartmentDUOS A/S placeKøbenhavn calendar_month 
Udskriv Skalering Hjælper/Bruger E
-mail Kodeord Forbliv logget ind Skriv venligst din e-mail og adgangskode Søg Ledige jobsLog ind Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 03-09-2025 Job start: Efter aftale Annoncenr: 162816 Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK Krav: Kørekort Kort beskrivelse Faste 6x12 timers vågne nattevagter pr.
måned
  • hos aktiv sejler Jobbeskrivelse Hej mulige hjælper, Mit navn er Anders Lehmann.
Jeg søger en respirator (Trilogy1) handicaphjælper til 6 x12 timer vågne faste nattevagter pr.

måned og tænkte, at du måske kunne være interesseret i jobbet.

Først lidt nyttige facts: Vagternes og oplæringens placering

  • Vagterne ligger søndage i ulige uger og mandage i lige uger – altså 2 nætter i træk.
Vagterne er fra kl.
  1. 00 til kl.
  2. 00.
  • Hver anden ulige uge skal vagterne tirsdag og onsdag også dækkes
  • ligeledes 2 nætter i træk.
Vagterne er fra kl.
  1. 00 til kl.
  2. 00. Et eksempel på din faste 4 ugers vagtturnus: søndag 12/10 + mandag 13/10 + tirsdag 21/10 + onsdag 22/10 + søndag 26/10 + mandag 27/10 …..
herefter gentages turnus 9/11 osv.
Der er mulighed for lidt ekstra vagter og gerne afløsning for dine kollegaer på mit hjælperhold ved sygdom og ferie.
  • Hvis det passer med din kalender, overtager du stillingen søndag d.
  1. okt.
  • Du får 6 lønnede oplæringsvagter (først 3 aftenvagter og derefter 3 hele nætter) sammen med en øvet hjælper inden opstart.
Natoplæringsvagterne har jeg umiddelbart tænkt kan foregå i ugerne 39-41, hvis det passer med dig?
  • Stillingen hos mig kræver desuden, at du inden 12.

oktober deltager på en lønnet respirator evalueringsdag på Glostrup Hospital.

Jeg vil også bede dig om at give tilladelse til indhentning af din straffeattest.

Hjælperprofil Kvinde/mand, ikke-ryger med kørekort (jeg har en nyere Ford kassebil med manuelt gear), bosiddende i Storkøbenhavn, forstår-taler og læser flydende dansk, har stor lyst til at hjælpe, trives med lun humor og et skævt smil, kan finde underholdning i eget selskab og evt.

medbragt skærm, virkelig god til at holde sig vågen – også sidst på natten, har god fysik og langt mellem sygedage, samt mod på at lære og udføre de nødvendige arbejdsopgaver – håber det meste passer på dig.
Det passer mig godt, hvis du med fordel kan benytte cykel, offentlig transport (Metroen går lige til døren) eller endda kan gå hen til mig.
Ind i mellem skal du nemlig gerne møde mig ude til sociale arrangementer, og køre kassebilen hjem senere.
En god natte hjælper for mig bidrager først og fremmest til, at jeg kommer ubesværet i seng og sover trygt – så jeg er frisk til en aktiv hverdag.
Du må gerne synes, det er en god udfordring for dig, at forbedre rammerne for mit liv med et handicap – en positiv dynamisk tilgang til livet er jeg glad for.
Lidt om mig Jeg er 56 år, lammet fra halsen og nedefter efter en ulykke i 1999.
Jeg sidder i elektrisk kørestol og bruger respirator/pacer.
Min hjælperordning kører i 24 timer, fordelt på 12 timers vagter og cirka 10 gode hjælpere.
Min lejlighed ligger i stuen, har hjælperværelse, loftlift og en dejlig stor terrasse.

Jeg bor på Engvej mellem Øresundsvej og Italiensvej, ved Amager strandpark.

Interesser: At sejle og konstruere sejlbåd og hjælpemidler for handicappede.

Trille ture langs stranden og slikke sol i den lokale havn.
Tage min kasse bil og få lidt kulturelle oplevelser alene eller med min kæreste, venner, familie.
Se evt. min Facebook side "Wavester".
Lidt om hjælperjobbet Nattevagter hos mig begynder typisk med, at du klarer nogle få skemalagte huslige opgaver, samt forbereder plejeartikler og klargør min seng.
En lille elektrisk kondicykel bliver koblet til min kørestol og så ”motionerer” jeg en time foran fjernsynet.
Ved 11 tiden lægger du mig i seng.
Det tager ca.
5 kvarter og indbefatter blandt andet lettere personlig pleje – jeg har en stomipose til afføring og topkateter/pose til urinen.
En babyalarm sættes til, så du kan høre mig inde fra stuen/hjælperværelset.
Hver 1½ time tjekker du, at jeg ligger rigtigt i sengen – sover på ryggen hele natten.
I løbet af natten kan der være enkelte huslige pligter og ca.
kl. 7 giver du mig morgen gymnastik, let personlig pleje og morgenmad – så er det tid til hjælper vagtskifte.

Når jeg ikke har brug for din hjælp eller vi finder på noget hyggeligt sammen, kan du om aften/natten gå på nettet (gerne mit net) med din egen computer, hygge dig med andre rolige sysler som interesserer dig – måske få lavet noget studierelevant.

Du er velkommen til både at benytte min stue, køkkenet og hjælperværelset.

Lyder dette som noget for dig, vil jeg blive glad for at modtage en mail eller et ring

-. anders.lehmann@mail.tele.dk. / Mobil: 2463157 De bedste hilsner Anders Lehmann Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS. For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase Log ind hvis du allerede har en profil eller opret dig.

OBS: Du vil blive viderestillet til Mit DUOS platformen. Log ind Opret profil Tilbage til Ledige jobs DUOS vægter høj faglighed og tæt dialog med borger og myndighed. Vi er mennesker, der hjælper andre mennesker med handicap.FILITFlere sider:Log indOpret din profil som brugerFå vores nyhedsbrevTilmeld nyhedsbrev © 2017 duos.dk | Ellebjergvej 52 | 2450 København SV | T: 3634 7900 | E: duos@duos.dk | CVR: 25477154

business_centerHøj løn

Erfaren handicaphjælper søges!

apartmentDUOS A/SplaceVallensbæk, 14 km fra København
Handicaphjælper søges! Kort beskrivelse: Er du erfaren inden for personlig pleje og søger et meningsfuldt job i rolige omgivelser? Jeg søger en eller to stabile og omsorgsfulde hjælpere til min BPA-ordning i privat hjem. Om jobbet: Jeg søger...
thumb_up_altAnbefalede

Handicaphjælper

apartmentAttrivesplaceHerlev, 13 km fra København
Er du den, vi leder efter til at gøre en forskel for en fantastisk dreng? Brønshøj Er du den, der har lyst til at skabe et stærkt bånd med en energisk og skøn 9-årig dreng, hvor én-til-én kontakt er i fokus? Og kunne du tænke dig et job, der kan...
apartmentLOBPAplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Jeg søger en handicaphjælper. Der er mulighed for både fuldtid og deltid.Alle vagter er minimum 24 timers-vagter og strækker sig fra kl 08.00 til kl 08.00 næste dag. Weekender kører dog fra fredag morgen til mandag morgen. Akut opståede vagter kan...