Graver søges til Bjæverskov Kirke og kirkegård
Da vores nuværende graver går på pension, søger Bjæverskov Menighedsråd en dygtig og samarbejdsvillig graver til en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse d. 1. september 2026.
Stillingen er knyttet til Bjæverskov Kirke og – kirkegård, men der må forventes en vis fleksibilitet, da der er en samarbejdsforpligtelse med de tre øvrige kirker i pastoratet: Lidemark, Gørslev og Vollerslev.
Graveren arbejder i det daglige tæt sammen med en gravermedhjælper samt en flex-jobber, men det er også vigtigt, at man kan samarbejde med kirkens øvrige personale, da graveren har en central rolle både i det daglige arbejde på kirkegården og i forbindelse med de kirkelige handlinger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- At kirkegården og de omkringliggende arealer fremstår velholdte.
- At medvirke ved kirkelige handlinger gennem klargøring før og oprydning efter (gudstjenester, begravelser, bisættelser, vielser, koncerter m.m.)
- At møde og vejlede besøgende og pårørende på en respektfuld og hjælpsom måde
- At planlægge og tilrettelægge det daglige arbejde på kirkegården
- At varetage administrationen af gravsteder
- At sørge for drift og vedligeholdelse af maskiner og arbejdsredskaber
- At indgå i et tæt samarbejde med kirkens øvrige ansatte og menighedsrådet
Vi forestiller os, at du:
- Trives med selvstændigt arbejde og har en god sans for struktur og overblik
- Tager ansvar og har hænderne skruet rigtigt på
- Har interesse for – og gerne erfaring med – pleje af grønne områder
- Møder mennesker med venlighed, respekt og situationsfornemmelse
- Bidrager positivt til samarbejdet med kolleger, præster og menighedsråd
- Er fleksibel og indstillet på varierende arbejdstider, herunder weekender og helligdage
- Har kørekort og bor forholdsvist lokalt
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst og der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Der må forventes arbejde på søn- og helligdage samt eventuelt vikararbejde i pastoratets øvrige kirker efter nærmere aftale.
Kan du se dig selv i dette, så tilbyder vi en arbejdsplads med gode og venlige kollegaer, samt et arbejde der foregår under den åbne himmel, og med en høj grad af frihed under ansvar.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den nuværende graver: Ghita Christiansen på tlf. 29334244 eller til kontaktperson Anne-Mette Friis Larsen på 26180656.
Ansøgning med CV sendes til Bjæverskov Menighedsråd på mail: bjaeverskov.sogn@km.dkAnsøgningsfrist: 29. maj kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i juni.
Kørekort: B Almindelig bil
Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet