Neurologisk sygeplejerske og neurologisk social- og sundhedsassistent søges til Bornholms Hospital

apartmentRegion Hovedstaden placeRønne calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Neurologisk sygeplejerske og neurologisk social- og sundhedsassistent søges til Bornholms Hospital Vil du være en del af et engageret neurologisk team, hvor faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og nærvær med patienterne er i centrum?
På Neurologisk Afsnit på Bornholms Hospital søger vi nye kollegaer – både neurologisk sygeplejerske og neurologisk social- og sundhedsassistent – til faste stillinger på 37 timer ugentligt i skiftende vagter. For social- og sundhedsassistenter er der ikke nattevagter.
Weekendvagter planlægges enten hver 2., hver 3. weekend eller i et 2/4-rul, og der er mulighed for faste vagter efter ønske og aftale. Hvem er vi? Neurologisk Afsnit på Bornholms Hospital hører under Bispebjerg Hospital, og vi arbejder tæt sammen omkring faglig udvikling og kompetenceopbygning.
Vi er en blanding af unge og erfarne medarbejdere med bred neurologisk viden og stor lyst til at udvikle både afsnittet og hinanden. Vi søger nye kollegaer, da én af vores medarbejdere er vendt hjem til Sjælland, og en anden har valgt at skifte speciale til børneområdet.
Hos os arbejder du med patienter, der er ramt neurologisk og ofte har længerevarende forløb end mange andre patientgrupper. Det kræver tålmodighed, ro og relationel forståelse – men giver også mange gode oplevelser, når man følger patienternes fremgang og udvikling.

Vi har neurolog i huset, og derudover kommer neurologer fra Bispebjerg løbende til afsnittet. Vi har også medicinstuderende tilknyttet. Vi tilbyder Et grundigt og trygt introduktionsprogram Fast mentorordning Mulighed for faste vagter Tværfaglig introduktion, hvor du følger både ergoterapeut og fysioterapeut for at få indsigt i deres arbejdsgange – vores vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen Et stærkt fokus på faglig udvikling og kompetenceopbygning Som en del af din kompetenceudvikling vil du komme på udveksling på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Efter 1½ års ansættelse tilbydes: 5-dages neurologisk kursus for sygeplejersker 3-dages neurologisk kursus for social- og sundhedsassistenter Derudover tilbyder vi løbende undervisning og faglig sparring: Undervisning fra logopæder med opstart til efteråret og herefter én gang årligt Undervisning i ”Kom til”-teamet Besøg og undervisning fra specialeansvarlige fra Bispebjerg Sparring med neuropsykolog hver tredje uge, hvor vi drøfter spændende cases og modtager relevant undervisning Vi søger dig som Har lyst til at arbejde med neurologiske patienter Gerne har neurologisk erfaring – men det er ikke et krav Har interesse for længere patientforløb og rehabilitering Bidrager positivt til fællesskabet og det tværfaglige samarbejde Møder patienter og pårørende med ro, respekt og nærvær Har dansk autorisation Lyder det som noget for dig?

Du er meget velkommen til at komme forbi afsnittet, få en kop kaffe og høre mere om stillingen og hverdagen hos os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Rønne Egeskjold på telefon 38 67 12 31.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis. Samtaler holdes løbende. Ansøgningsfrist 21/6-2026 Nysgerrig på jobbet og livet på øen Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt.

Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter.

Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk. Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9.

klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Fakta Jobtype SOSU-personale Sygeplejerske Arbejdssted Bornholms Hospital Arbejdstid 37 Jobnummer 268988 Ansøgningsfrist 21-06-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Jeanette Rønne Egeskjold [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet.

Om at redde liv og forbedre liv. Som Regionen Hovedstadens mindste hospital har vi et stærkt fællesskab på tværs. Vi får en bred faglighed, hjælper hinanden og er i tæt dialog med specialister i resten af Region Hovedstaden. Du får rig mulighed for at udvikle dig og tage ansvar.
Bornholms Hospital er et udviklingshospital. Som Digital Ø tilbyder vi telekonsultationer med Regionens specialister, så patienter ikke skal rejse. Hos os er det patientens situation, der styrer forløbet. Både i hvad vi gør, og hvordan vi gør det.
Kom og vær med til at forme vores fælles fremtid og behandlingstilbud til bornholmerne. Omgivelserne er som skabt til et moderne fritidsliv. For dig og familien. Med korte afstande, natur og et moderne fællesskabsorienteret nærmiljø, der kalder på en aktiv fritid.

Vi tilbyder fleksibilitet og et job, der giver mening. For dig, dine kollegaer og patienterne. Fakta Bornholms Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler Vi er mere 600 imødekommende medarbejdere, der hjælper øens 40.000 borgere, 600.000 turister og Folkemødedeltagere Vi har 100 sengepladser, 7.500 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg om året. Hvert år ryger der 1.3 mill. blodprøver gennem vores laboratorie. Og så er vi landets mindste og hyggeligste fødested med 300 årlige fødsler Startløn Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside

apartmentBornholms RegionskommuneplaceÅkirkeby, 14 km fra Rønne
Vil du gøre en forskel – hver eneste dag? Nattevagt søges til Hjemmeplejen – Bliv en del af et stærkt fællesskab på Bornholm Er du social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller har du erfaring inden for plejeområdet? Trives...
apartmentRegion HovedstadenplaceRønne
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fortrinsvis nattevagter, søges til Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm Hvem...
apartmentRegion HovedstadenplaceRønne
og hos os kan du altid gå til en kollega og spørge dig til råds eller få sparring, hvis du tumler med en problematik. Personalegruppen på afsnittet består bl.a. af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, socialrådgiver, recoverymentorer...