[ref. b95338401] Salgssupporter

apartmentActulux A/S placeStøvring calendar_month 

Hos Actulux laver vi elektriske åbningssystemer til ovenlys, som redder liv og giver frisk luft i bygninger over hele Europa.

Vi har mange opgaver hos vores kunder i ind- og udland og søger nu en erfaren salgssupporter. Du kommer til at indgå i vores salgsafdeling, hvor du, med reference til vores salgsdirektør, får 10 dygtige kollegaer. Du får en bred kontaktflade internt og eksternt og bliver også first point of contact, når husets gæster skal bydes velkommen ved indgangen.

Dine opgaver bliver primært:

  • Modtage ordrer, udarbejde tilbud og fremsende ordrebekræftelser
  • Korrespondance med kunder i ind- og udland
  • Besvare forespørgsler om bl.a. priser, lagerstatus og leveringstider
  • Indhente leveringstider fra planlægningsafdelingen og booke fragt hos vores speditører
  • Koordinere ordrer fra ordremodtagelse til levering hos kunden
  • Supportere og koordinere med vores danske team af serviceteknikere
  • Følge op på servicekontrakter
  • Fakturere servicebesøg
  • Vedligeholdelse af kundedata i vores ERP-system (Business Central) og øvrige databaser.

Om dig

Du har erfaring fra en salgsfunktion i en international produktionsvirksomhed og en relevant uddannelse inden for international handel eller tilsvarende. Du har teknisk flair og arbejder struktureret. Du er positiv og serviceminded og trives i en udadvendt rolle, hvor du har kontakt med mange kollegaer, kunder og samarbejdspartnere i løbet af en almindelig dag.

Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale. Kan du tysk, er det en fordel, men ikke et krav. Da en stor del af dine opgaver løses i diverse IT-systemer, er det vigtigt, at du har erfaring og er hjemmevant med brug af ERP-systemer.

Actulux tilbyder

Actulux tilbyder et alsidigt og selvstændigt job i en international vækstvirksomhed, hvor vi tager initiativ, ansvar og tør udfordre os selv og hinanden. Vi har et stærkt sammenhold, der bygger på værdierne innovation, initiativ, relationer og respekt.

Vi arbejder på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi gør en forskel for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vores let tilgængelige domicil i Støvring på 7000 kvm bidrager også til et godt arbejdsmiljø.

Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål så kontakt HR-chef, Peter Overby, på tlf. 41 67 81 80

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentJobTeamplaceStøvring
For kunde søges 2 faglærte tømrere til renoveringsprojekt i Terndrup.
apartmentBurger King NSPplaceAalborg, 19 km fra Støvring
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentJobTeamplaceStøvring
Vi søger faglært elektriker til ombygningsprojekt af hal i Terndrup.