Maskinmester/Vedligeholdelseskoordinator søges til De Danske Gærfabrikker i Grenaa
Har du lyst til at blive en del af en moderne produktionsvirksomhed med internationale rødder – og et stærkt fællesskab i hverdagen?
De Danske Gærfabrikker i Grenaa søger en nysgerrig og kvalitetsbevidst kollega, som i samarbejde med vores vedligeholdelsesleder får ansvaret for at koordinere vedligeholdelse og drift af fabrikken.
Fabrikken i Grenaa investerer løbende i udvikling, og den fremstår således som en moderne virksomhed i vækst. Vi beskæftiger os blandt andet med produktionsprocesser, som omfatter fermentering, pakning, ekstraktion, inddampning, membranfiltrering samt fluidbed og spraytørring af forskellige gærtyper, vingær og andre specialgær samt gærekstrakter.Virksomheden råder desuden over egen vand- og energiforsyning.
Din hverdag hos os:
Du bliver en vigtig del af et team af dygtige og erfarne kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Din rolle vil blandt andet indebære:
- Ansvarlig for anvendelse og udvikling af vedligeholdelsessystemet
- Assistere med fejlfinding i proces- og maskinstyringer
- Ansvar for drift og vedligehold af forsyningsanlæg og -installationer, herunder vand, varme, procesluft, instrumentluft, køleanlæg og ventilation
- Bestilling af eksterne samarbejdspartner til systematisk vedligehold af fabriksudstyr
- Koordinering af interne smede og elektrikere til internt vedligehold, fejlfinding og fejlretning.
Ingen dage er helt ens, og det er en del af det, der gør jobbet både udfordrende og spændende.
Din profil:
- Uddannet maskinmester, elektriker el. lignende
- God teknisk indsigt og forståelse
- Gerne erfaring fra lignende stilling, men det er ikke et krav
- IT-kendskab på brugerniveau (Word, Excel m.fl.)
- Du er god til at samarbejde og har en positiv indstilling
- Du kommer med erfaring som projektleder med teknisk baggrund, og du er struktureret og kan have mange bolde i luften.
Hvad kan du forvente hos os:
- Et spændende og selvstændigt job, på en dynamisk arbejdsplads
- Godt arbejdsklima med fleksibilitet, en uformel tone og højt humør
- Gode arbejdsforhold med mange udfordringer samt gode faglige såvel som personlige udviklingsmuligheder
- Gode personaleforhold såsom pension, sundhedsforsikring, kantine m.m.
- Løn i henhold til kvalifikationer, god pension og sundhedsordning.
Hvorfor arbejde hos os?
Du vil få en afvekslende arbejdsdag, fyldt med udfordringer med lokalt fokus, i en international koncern i et fleksibelt arbejdsklima i en uformel tone. Du vil møde sparring og støtte fra motiverede og engagerede kolleger.
Hos os er alle jobfunktioner vigtige, og vi løfter bedst i flok. Sammen hæver vi niveauet.
På vores alsidige arbejdsplads er der blandt andet mulighed for at blive en del af vores sportsklub og en god kantineordning.
Er du nysgerrig?
Så ring til Michael Laust Rørbæk Nielsen på telefon +45 30462029 og hør mere om stillingen.
Er du interesseret?
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os ret til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet – så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til jobddgf@lallemand.com.
Det er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Arbejdsstedet er hos De Danske Gærfabrikker, Bredstrupvej 33, 8500 Grenaa.
De Danske Gærfabrikker er en del af Lallemand koncernen, der har hovedkontor i Montreal, Canada, med mere end 5.500 medarbejdere globalt. Lallemand er en organisation, som har fokus på sikkerhed, miljø og medarbejdere på deres lokationer fordelt i 55 lande på 5 kontinenter.I Danmark har Lallemand fem forskellige sites med i alt 180 medarbejdere, hvor den største site ligger i Grenaa og beskæftiger ca. 110 medarbejdere.
På www.lallemand.com og www.danskgaer.dk kan du finde mere info om virksomheden og vores produkter.
Vi hæver niveauet.