Thisted og Morsø Handelsgymnasium søger undervisere

apartmentEUC Nordvest placeThisted calendar_month 

Vil du være med til at forme fremtidens unge – og gøre en forskel hver dag? Thisted og Morsø Handelsgymnasium søger engagerede undervisere, der har lyst til at sætte deres faglighed i spil i et miljø præget af nærvær, fællesskab og høj kvalitet i undervisningen.

Vi oplever stor søgning til vores handelsgymnasier, og vi skal derfor have udvidet vores stærke og engagerede team af dygtige medarbejdere inden for en række fag.

Fag

Vi søger undervisere inden for følgende fag:

  • Dansk
  • Samfundsfag
  • Tysk
  • Idræt
  • Programmering (HTX)

Om os

Thisted og Morsø Handelsgymnasium er med sine henholdsvis ca, 350 og 210 elever mindre og nærværende gymnasier, hvor eleverne kender hinanden, og hvor underviserne har en tæt kontakt og god relation til den enkelte. Vi prioriterer et inspirerende studiemiljø med en høj grad af elevinddragelse og praksisnære læringsmetoder.

Vi er en del af EUC Nordvest og er således en del af et større fagligt og socialt fællesskab.

Vores tilgang til undervisning

I vores undervisning lægger vi vægt på:

  • Virkelighedsnær læring: Undervisningen tager udgangspunkt i cases og aktuelle sager, så fagene bliver gjort ’levende’ for vores elever. Her nyder vi godt af vores tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv, der velvilligt stiller sig til rådighed og bidrager til, at vores elever får masser af praksisnær læring - også fra et lokalt perspektiv.
  • Varierede undervisningsformer: Vi veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde for at sikre dynamik og engagement.

Om dig

Vi søger en underviser, som:

  • Har en relevant kandidatgrad
  • Brænder for sit fag og kan skabe motivation og engagement hos eleverne.
  • Motiveres af at ”løfte” vores elever fagligt og har lysten og evnen til at bidrage aktivt til det relationsskabende arbejde.
  • Med selvfølgelighed vil deltage aktivt i tværfaglige samarbejder og andre skolerelaterede aktiviteter, der bidrager til at styrke skolens udvikling og fællesskab.
  • Evt. har undervisningskompetence – dette er dog ikke et krav.

Om stillingen

Som underviser på Thisted og Morsø Handelsgymnasium bliver du en del af et dedikeret team på ca. 40 engagerede kollegaer og en organisation med et stærkt fokus på udvikling og samarbejde. Hos os får du:

  • Et arbejdsmiljø præget af nærvær, fællesskab og faglighed
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En arbejdsplads med tætte bånd til det lokale erhvervsliv
Vi er, som nævnt, en del af EUC Nordvest der tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelser (EUD/EUX), gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU).

De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.300 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af fagkombination kan stillingerne være på del- eller fuldtid. Tiltrædelse: 1. august 2025.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er mandag d. 26. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.

Din ansøgning skal sendes digitalt via stillingsopslaget på vores hjemmeside: Send ansøgning hér.

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelses- og vicedirektør Kenny Thomsen på tlf. 27245009 og mail: kth@eucnordvest.dk.

apartmentEUC NordvestplaceThisted
Brænder du for at undervise, og har du lyst til at tænde samme ”ild” i vores elever? Så er du måske netop dén kollega, som vi søger til vores stærke og engagerede team af dygtige undervisere. Vi oplever stor søgning til vores handelsgymnasier...
apartmentEUC NordvestplaceThisted
Vi søger en dygtig passioneret faglært chauffør til en stilling som underviser. Så hvis du har lyst til at formidle din viden, faglighed og glæde ved faget videre til vores elever og kursister i alle aldre, både unge og voksne – så er det måske...
apartmentEUC NordvestplaceThisted
Er du skrap til dit håndværk, og har du lyst til at dele ud af din viden og erfaring? Kan du se dig selv i en dagligdag, hvor du skal undervise samt vejlede og instruere elever og kursister i værkstedet? Så er det måske netop dig, vi er på udkig...