Nordic Product Manager, Office Products
Despec er nordens ledende distributør af IT-tilbehør & kontorartikler. Med hovedkontor i Danmark og kontorer i Sverige, Norge, Finland og Island arbejder vi hver dag for at udvikle vores forretning og tilbyde netop de værdiskabende ydelser, der gør os til den foretrukne distributør af IT-tilbehør og kontorartikler i Norden.
Vil du være med til at udvikle og styrke vores kategori inden for kontorartikler?
Som Nordic Product Manager for kontorartikler får du ansvaret for udvalgte dele af kategorien. Du bliver en del af et dynamisk team på 6 nordiske kolleger, hvoraf to har ansvar for øvrige dele af kontorartikler-kategorien. Teamet er fordelt på vores svenske og danske kontorer, og du kommer til at arbejde fra vores hovedkontor i Danmark, med reference til teamets Nordic Category Manager.
Du får ansvar for egne brands af kontorartikler og bliver ansvarlig for at sikre forhandling og fornyelse af leverandørkontrakter i samarbejde med Nordic Category Manager og CEO. Derudover får du en vigtig opgave i at sikre øget indtjening på produkt, brand og kategori niveau.For at få succes i rollen som vores nye Product Manager, er det vigtigt du drives af at supportere, sparre og udvikle samarbejdet med Salg, Indkøb og Marketing, da du bliver et vigtigt bindeled mellem disse afdelinger i Norden.
Derudover kommer dine primære arbejdsopgaver til at bestå af:
- Drive og udvikle leverandørsamarbejde
- Analyser af brand- og produktrentabilitet
- Optimere, udvikle og afvikle i produktsortiment
- Udarbejde markedsanalyser på trends, leverandører og konkurrenter
- Identificere potentielle nye producenter og udarbejde businesscases til præsentation
- Supportere Sales Managers og Product Sales Specialist i Norden
- Planlægge og igangsætte kampagner, markedsføre produkter og stå for intern produkttræning
- Oprette varer og vedligeholde produktinformationer i vores produktinformations system
Vi søger dig, som har:
- + 3 års erfaring som produktchef eller øvrige jobfunktioner hvor du har fået godt kendskab til produkter og branche
- Naturlig interesse for og/eller viden om kontor- og skriveartikler
- Relevant handelsorienteret uddannelse
- Gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber i engelsk (koncern sprog)
- Erfaring med MS Office, herunder særligt Excel
- Nemt ved at sætte sig ind i og bruge nye IT-systemer
- Gerne forståelse for svensk og norsk
Vi ser gerne, du er:
- Analytisk, professionel og forretningsorienteret i din tilgang til arbejdet
- Drevet af det gode købmandskab og har en god kommerciel forståelse
- Struktureret, selvkørende og god til at planlægge din tid optimalt
- God til at kommunikere, følge op og inkludere relevante nordiske kollegaer i Despec
- Handlingsorienteret, du holder dit ord og løser de udfordringer du møder
- God til at dele viden og kommunikere opad og på tværs af afdelinger og landegrænser
- Positiv, passioneret for dit job og har nemt ved at skabe og vedligeholde relationer internt som eksternt
Vi tilbyder:
- Spændende karriere og jobudfordringer i en succesfuld mellemstor nordisk handelsvirksomhed
- En fuldtidsstilling med mulighed for opstart hurtigst muligt
- God sparring og oplæring fra erfarne kolleger
- God kantineordning, pensionsordning og sundhedssikring
Vi gennemgår løbende de indkomne ansøgninger og indkalder til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nordic Category Manager, Mikkel Voll Bojesen-Koefoed på telefon + 45 45 74 14 36.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.