Akademiske medarbejdere med sans for struktur og som er ferm til skriftlig formidling til rekrutteringsteamet i Børne- og Ungdomsforvaltningen

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Politik og administration

Kommunikation
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vil du bruge dine kompetencer på en opgave, der gør en konkret forskel for Københavns børn og daginstitutioner?
Trives du med mange kontaktflader, varierede opgaver og et arbejdsliv, hvor du både skriver, interviewer, koordinerer og rådgiver?

Så er du måske en af de to nye kolleger, vi søger til vores rekrutteringsteam.

I teamet arbejder vi målrettet med at styrke rekrutteringen af pædagogiske medarbejdere til vuggestuer og børnehaver i København. Derfor søger vi nu to kolleger til midlertidige stillinger i resten af 2026. Stillingerne er oprettet som led i en politisk prioriteret indsats, hvor vi skruer op for rekrutteringssupporten til de pædagogiske ledere i byens vuggestuer og børnehaver.

Dine opgaver

Du bliver en del af et team, hvor vi bl.a. hjælper pædagogiske ledere med rekruttering og onboarding af nye medarbejdere. Vi hjælper både enkelte arbejdspladser, men vi arbejder også med større strategiske indsatser. Opgaverne spænder bredt, men fælles for dem er, at de kræver stærke skriveevner, systematik, blik for målgruppen og lyst til at samarbejde.

Du kommer blandt andet til at
  • skrive stillingsopslag og tekster til daginstitutioners hjemmesider
  • screene kandidater over telefonen og matche dem med vuggestuer og børnehaver
  • gennemføre opstarts- og evalueringssamtaler med arbejdspladser, der ønsker eller har fået rekrutteringshjælp
  • hjælpe ledere med procedurer for modtagelse af nye medarbejdere
  • interviewe pædagoger og ledere, så vi bliver klogere på, hvordan vi udvikler vores rekrutteringstilbud
  • lave erfarings- og vidensindsamling.

Da vi søger to nye kolleger, fordeler vi opgaverne efter kompetencer, interesser og erfaring. Fortæl os gerne i din ansøgning, hvilke opgaver du ser dig selv i eller har gode forudsætninger for at løse.

Det tilbyder vi

Hos os får du et job med mening, ansvar og stor variation i opgaverne. Du bliver en del af en arbejdsplads med tempo, tæt samarbejde og plads til sparring og gode idéer. Vi arbejder tæt sammen i teamet, hjælper hinanden og deler både faglige diskussioner og grin i løbet af dagen.

Samtidig er vi en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde

Du får indblik i arbejdet i en politisk styret organisation og erfaring med HR, rekruttering og kommunikation i praksis.

Vi forestiller os, at du
  • har en relevant akademisk uddannelse – erfaring er ikke et krav
  • skriver klart, levende og målrettet
  • er initiativrig og struktureret
  • trives med både telefonkontakt, koordinering og skriftlige opgaver
  • har lyst til at lære og bidrage i et team, hvor vi løfter i flok.

Det vigtigste for os er ikke din faglige erfaring, men at du er skarp på skrift, struktureret og ikke mindst nysgerrig på mennesker.

Om arbejdspladsen

Du bliver en del af teamet Rekruttering og HR-data i afdelingen for HR og Jura i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. I teamet er vi syv kollegaer, som understøtter ledere på dagtilbuds- og skoleområdet i rekruttering og løbende udvikler nye løsninger på en af velfærdsområdets største udfordringer: at tiltrække og rekruttere dygtige medarbejdere til byens børn.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi håber, at du kan starte 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med relevant faglig organisation. Arbejdsstedet er i Hans Nansens Gård, Dahlerupsgade 7, tæt på Vesterport Station.

Har vi fanget din interesse?

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til teamkoordinator Christina Bundgaard på 51 64 19 95.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26.

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Klinisk Trial Koordinator/akademisk medarbejder, 1-årig projektstilling til Afdelingen for Blodsygdomme, Rigshospitalet Afdelingen for Blodsygdomme...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en akademisk medarbejder, der trives med projektstyring, planlægning og afvikling af events/workshops.  •  Du skal være administrativt stærk og god til systemer og Office-pakken – specielt Excel og gerne vant til at arbejde datastyret...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
er nysgerrig på at lære kommunens økonomisystem at kende. Du har en relevant akademisk uddannelse, og du må gerne være nyuddannet. Hvem er vi? Vi er seks medarbejdere i sekretariatet, der betjener Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg...