[ref. p93628104] Børneglad køkkenmedhjælper søges til nyligt opstartet børn- og ungehjem
Har du lyst til at være med til at skabe en varm og tryg hverdag for vores beboere gennem god mad og omsorg?
Vi søger pr. 1. december 2025 en engageret, mødestabil og ansvarsbevidst køkken medhjælper/madmor M/K til at drive køkkenet på vores pædagogiske børn- og ungehjem. Du kommer til at indgå i et fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør er i højsædet.
Om Højgaardhus
Vi er et nyopstartet børn- og ungehjem beliggende i de naturskønne omgivelser i Vejen Kommune. Højgaardhus arbejder ud fra en relations pædagogisk tilgang, hvor kontakt og relationer er i centrum. Vi tror på, at tryghed og gode relationer er fundamentet for en positiv udvikling.Vores pædagogiske tilgang er eklektisk, hvilket betyder, at vi anvender forskellige teorier og metoder tilpasset den enkelte beboers behov og ressourcer.
Målgruppe
Højgaardhus modtager børn og unge i aldersgruppen 6-14 år, der på grund af omsorgssvigt, overgreb eller midlertidige kriser har psykosociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Der er mulighed for støtte op til det fyldte 22 år. Disse børn og unge har behov for tydelige, genkendelige rammer, støtte til at fastholde daglig struktur, og hjælp til at udvikle sociale og adfærdsmæssige kompetencer.
Lidt om dit arbejde
Da du er eneansvarlig for vores køkken, vil der være stor frihed til at præge dine arbejdsgange. På samme tid er der også behov for, at du formår at være en teamplayer, der formår at planlægge og tilberede maden til beboernes forskellige behov.
Vi ser dig som en selvstændig og ansvarlig person, der trives med at planlægge din arbejdsdag og holde overblik over køkkenets drift. Du er dygtig til at tilberede og servere varierede måltider og har sans for at minimere madspild. Samtidig evner du at være nærværende og rummelig over for vores beboere med forskellige udfordringer, samt at være en god kollega til husets personale.
Din arbejdsplads vil være i husets hjerte da køkkenet ligger i husets midte, i forlængelse af alrummet. Du skal derfor kunne trives i en åben arbejdsplads.Vi ser gerne at du har erfaring fra lignende job og at du kan bruge dine IT-kompetencer til at bestille varer og søge relevant information om sund og nærende mad.
Du har ansvar for det daglige køkkenarbejde, bestille fødevarer fra vores leverandør, som modtages og håndteres efter gældende regler.
Du skal sikre, at alle hygiejneprincipper og procedurer bliver overholdt, så køkkenet altid lever op til vores høje standarder og gældende regler.I stillingen indgår også morgenvækning og andre pædagogiske opgaver omkring børnene og de unge.
Du vil være ansvarlig for rengøring af køkkener og lager og dertilhørende hvidevare og husholdningsmaskiner. I en opstartsperiode, vil der også forekomme lettere rengøringsopgaver i samarbejde med det pædagogiske personale.
Om os
Højgaardhus er en del af familieafdelingen, bestående af myndighed, familievejlederne og Højgaardhus. Vi er en organisation i udvikling, hvor vores fokus er, en bæredygtig organisation med ligeværdigt fokus på kerneopgaven og på medarbejderes trivsel.
Vi vil gerne være kendt for vores anerkendende perspektiv og for at vores indsats gør en positiv forskel for udsatte børn og unge og deres familier. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanke på arbejdsfællesskaber, hvor vi alle bidrager positivt.
Vi indhenter referencer, og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Fast stilling på 37 timer/ugen. SL overenskomst for døgnområde. Løn efter gældende overenskomst, samt principperne for Ny Løn
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder Christian Tranberg på tlf. 20 25 32 14. Han træffes bedst mellem kl. 8.00 - 9.00
Vi skal have din ansøgning og CV med referencer, senest torsdag den 23. oktober 2025. Straffeattester/børneattester indhentes ved ansættelse.
Samtaler afholdes den 27-29. oktober 2025
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.