Stabschef og næstkommanderende ved 2. Military Intelligence Bataljon i Varde
Kan du se dig selv i ovenstående, så er dette stillingen for dig! Om os 2. Military Intelligence Bataljon (MIBTN) ved Efterretningsregimentet er en kapacitetsbataljon, bestående af både uddannelsesenheder og operative kapaciteter. Vi leverer efterretninger til Hæren og udsendte hærenheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, forestår uddannelse i Survival, Evasion, Resistance and Extraction samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.
Vores stab har en omfangsrig, kompleks og varieret opgaveportefølje, som favner alle stabsfunktioner, herunder varetagelse af bataljonens drift, operationer og planlægning. Staben støtter desuden regimentet med taktisk udvikling af bataljonens kapaciteter, herunder støtte til Forsvarets udviklingsvirksomhed.I øvrigt består staben af to håndfulde medarbejdere, der støtter chefen og bataljonens dispositionsenheder. Formålet er altid at nå bataljonens mål gennem fælles indsats. Desuden fokuserer staben målrettet på at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag og at understøtte chefens beslutninger, samtidig med at driftsrelaterede opgaver løses på lavest mulige niveau.
Arbejdet løses hovedsageligt ved tilstedeværelse og er kendetegnet ved fast møde- og planlægningsvirksomhed, suppleret med nødvendige eksterne møder- og projektarbejder, samt selvstændigt sagsbehandlervirke. Og så er vi placeret samlet i gode fysiske rammer.
I bataljonen og staben hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af alle grader. Om stillingen Du vil som stabschef opleve en intens og varieret hverdag, hvor du forventes at bringe dine planlægnings- og ledelseskompetencer i spil for at skabe de optimale rammer for bataljonens samlede opgaveløsning.
Du strukturerer og styrer stabens arbejde, og vil blive inddraget i udviklingen af bataljonens mange operative kapaciteter. Du vil sammen med bataljonschefen være ansvarlig for bataljonens samlede opgaveløsning. Din nærmeste foresatte er chefen for bataljonen, der er oberstløjtnant.
Du er bataljonens næstkommanderende og er i chefens fravær hans stedfortræder. I din egenskab som stabschef, vil du have kompetence til selvstændigt at træffe de nødvendige beslutninger i forhold til bataljonens drift og sagsbehandling. Som stabschef er du et naturligt omdrejningspunkt for bataljonens opgaveløsning.
Vægtningen af de enkelte opgaver veksler alt afhængig af bataljonens aktuelle opgaver. Det forventes, at du arbejder selvstændigt, og at du som del af bataljonsledelsen initierer, leder og kontrollerer stabens og bataljonens arbejde, dygtigt støttet af øvrige ressourcepersoner.
Du vil ligeledes ofte repræsentere bataljonen i eksterne møde- og arbejdsfora. I dagligdagen er du en synlig leder, der formår at prioritere opgaverne, skabe struktur og fremdrift i opgaveløsningen, samt sikre gode rammer for stabens og enhedernes arbejde.
Du er en problemknuser, der sikrer at bataljonen kan løse pålagte opgaver. 2 MIBTN har mange samarbejdspartnere, både ved regimentet og i resten af Forsvaret. Som stabschef skal du kunne varte og udvikle relevante relationer med de enheder, som du løser internationale og nationale operationer og beredskabsopgaver med.
Ligesom du i forbindelse med bataljonens bidrag til det taktiske udviklingsarbejde og øvrige koordinationsopgaver er afhængig af støtte og samspil med en række andre myndigheder. Om dig Du er major/orlogskaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin Master i Militære Studier eller anden relevant uddannelse på masterniveau.
Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjnant, der kan ansættes på en uddannelsesaftale og vil i så fald bestride stillingen som funktion i højere stilling. Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har Operations- og Føringsuddannelse. Du har en god forståelse for Hærens operative virksomhed, og har erfaring som stabsofficer på bataljonsniveau eller højere, hvor du har arbejdet med planlægning, styrkeproduktion og indsættelse af enheder.
Dine analytiske kompetencer er veludviklede og du besidder faglig og personlig integritet. Du er struktureret og har gode planlægningskompetencer. Du bevarer overblikket, tager styring og udviser handlekraft i en travl hverdag. Du har gode sociale kompetencer, er empatisk og evner at udvikle og motivere dine medarbejdere.
Du besidder taktisk forståelse og har et grundlæggende kendskab til efterretningstjeneste. Du har erfaring med, eller kendskab til, Forsvarets styrings-, journaliserings- og arbejdstidssystemer. Det er ønskeligt, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med efterretningstjeneste på bataljons-, brigade- eller højere niveau, eller ved en af Forsvarets single source enheder.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit daglige arbejdssted er Varde. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte BTNCH OL Peter Anders Faurholt-Nielsen; EFR-2B-CH@mil.dk / telefon 728 29600. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent/KN Henning Sand Sørensen på telefon 7281 9097.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du tage dem med til en eventuel samtale. Ansøgningsfristen er søndag den 26. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025, idet der er gode muligheder for aftale om anden dato. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Efterretningsregimentet Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Survival, Evasion, Resistance and Escape (SERE) i forsvaret.
Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder. Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab. EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v. Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.
Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder. Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 2047 3206. Fakta Application due26-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Henning Christian Hermann Sand Sørensen HR-konsulent E-mail 72819097 E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/efterretningsregimentet/ Share/Print