Sygeplejerske søges til kommende solopraksis i Aabybro
Vi søger en kollega til en ledig stilling pr 1/2-2026 som konsultationssygeplejerske hos Lægerne Søparken v. Thomas Olsen, i Aabybro.
Aabybro er en by ca. 20 km fra Aalborg med et større opland. Byen er i vækst, og vi har mange børn og børnefamilier som patienter.
Jobbet er alsidigt og med en god og tæt kontakt til patienter og lokalmiljøet. Der tilbydes løn efter overenskomst, og stillingen er 30-37 timer/uge alt efter hvad vi kan blive enige om.
Arbejdet består i telefonvisitation, prøvetagning, hjemmebesøg og konsultationer med enten akutte og kroniske problemstillinger, herunder arbejde med forebyggende kontroller. Derudover vil der være enkelte administrative opgaver.
Klinikken opstartes d. 1/1-2026 i forbindelse med opsplitning af en eksisterende kompagniskabs- praksis. Vi fortsætter med 1 læge og 1 sygeplejerske fra den nuværende klinik og senere også med uddannelseslæger. Både læge og sygeplejerske har solid erfaring med almen praksis og kender patienterne godt.
Dagligdagen kan være travl, men vi arbejder som et team og passer godt på hinanden. Der er god mulighed for supervision, og arbejdet i klinikken er en opgave vi løser sammen.
For at trives godt i almen praksis skal man være glad for kontakt med mennesker, være klar til at håndtere uventede problemstillinger, og at patienterne kan være berørt af deres situation. Man skal kunne tilpasse behandlingerne til den enkelte patient og patientens livsomstændigheder.
Det er en fordel med erfaring fra andre klinikker eller fra arbejde i hjemmeplejen, men det er ikke noget krav, og vi tilbyder grundig oplæring.
Til gengæld får man verdens bedste job til en attraktiv løn. Arbejdet er meget meningsfyldt både fagligt og menneskeligt, der er mulighed for indflydelse på hvordan arbejdet organiseres, god kontakt til kolleger i klinikken og samarbejdspartnere i hjemmeplejen og på sygehuset og det foregår udelukkende på hverdage i dagtid.
Hvis det kunne være noget for dig, så send gerne en ansøgning med en beskrivelse af dig, din tidligere erfaring som sygeplejerske og ikke mindst hvordan du ser dig selv arbejde i et mindre team i en almen medicinsk klinik
Send ansøgningen til laegernesoeparken@outlook.com.
Ansøgningsfristen er d. 5/12-2025 og en eventuel samtale afholdes i kliniklokalerne i Søparken torsdag d. 11/12-2025.
MvhTrine Froulund og Thomas Olsen