Dansk- og matematiklærer med opgaver på PLC søges til indskolingen på Solbjergskolen - Solbjerg - ref. m88761815

apartmentAarhus Kommune placeSolbjerg calendar_month 

Vil du gerne arbejde på en skole fyldt med glade elever, engagerede forældre og dygtige kollegaer, så har vi jobbet til dig.

Solbjergskolen er en stor skole beliggende i den sydlige del af Århus kommune. På skolen går der ca. 900 elever, og vi har et voksende elevtal. Vi er optagede af at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og vi arbejder bl.a. med co-teaching i alle klasser.

Vi søger en faglig dygtig og engageret dansk- og matematiklærer til vores indskoling. Man vil blive matematiklærer på 1. årgang og dansklærer på 3. årgang. Derudover vil man blive en del af skolens PLC med timer på vores bibliotek, der i et års tid har været kombibibliotek for skole og lokalsamfund.

Du:

  • Har linjefag i dansk og matematik 1 – 6. klassetrin.
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet på PLC.
  • Har viden om specialpædagogik og erfaring med at omsætte specialpædagogiske metoder til pædagogiske handlinger, der hjælper og støtter alle elever i dine klasser.
  • Arbejder struktureret og visuelt understøttende i din undervisning.
  • Er reflekteret, engageret og parat til at indgå i et forpligtende løsningsorienteret og tæt samarbejde om den undervisningspædagogiske hverdag med dine kolleger.
  • Skaber rammerne for et ærligt og tillidsfuldt samarbejde med vores forældre.
  • har et positivt livssyn samt evner og vilje til at indgå i samarbejdet om skolens udvikling

Vi tilbyder:

  • en stor og aktiv skole i et levende lokalmiljø.
  • et godt og positivt arbejdsmiljø
  • fagligt dygtige kolleger
  • en aktiv og positiv forældrekreds
  • et stærkt voksende elevtal

Der er tale om en fast stilling på fuld tid fra 1. september 2025. Der vil være mulighed for at være på nedsat tid, hvis der er ønske om dette.

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 20. august, og vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 25. august om eftermiddagen/aftenen.

Øvrige oplysninger om skolen kan findes på skolens hjemmeside www.solbjergskolen.dk

Yderlige oplysninger kan fås ved at kontakte vores pædagogiske leder for indskolingen, Jacob Oliver Andersen på 41 87 35 01.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentSitly NLplaceAarhus, 15 km fra Solbjerg
Sitly tilbyder en ideel mulighed for omsorgsfulde og ansvarlige babysittere som dig til at finde det perfekte job! Forældre i dit nærområde leder efter netop dine unikke babysitteevner for at gøre deres børns hverdag lidt mere speciel. Forestil dig...
check_circleNyt tilbud

Murersvend til varierende opgaver

apartmentAK-Byg Solbjerg 1985 A/SplaceSolbjerg
Ligesom os, så står du for det gode håndværk. Du har hænderne godt skruet på og dit arbejde er en garanti for kvalitet. Hos AK Byg bliver du ikke bare en del af en succesfuld byggevirksomhed – men også en del af en social og moderne arbejdsplads. En...
apartmentRed BarnetplaceSolbjerg
til at søge. Information: Arbejdsplads(er): Skanderborg Ry Solbjerg Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Ledelse af aktiviteter...