Praktikanter til Forbrugerrådet Tænks testafdeling
Og brænder du for at dygtiggøre dig inden for enten kemikaliers cocktaileffekter eller AI? Så søger Forbrugerrådet Tænk nu to studerende til et praktikforløb i efterårssemestret 2026. Forbrugerrådet Tænk søger to praktikanter til vores afdeling Test og research, som har lyst til i en periode at supplere studierne med praktisk erfaring fra en spændende arbejdsplads med ca.
120 engagerede kollegaer med mange forskellige fagligheder. Som praktikant vil du blive inddraget i en lang række opgaver, hvor der bl.a. vil være rig mulighed for at anvende teorier og metoder fra studiet i praksis og få indblik i forbrugerpolitiske dagsordener og problemstillinger.
Afhængigt af din studiemæssige interesse vil du blive tilknyttet en større, studierelevant opgave med mulighed for at fordybe dig og samtidig prøve kræfter med forskellige ad hoc-opgaver. Du skal være forberedt på, at du selv vil skulle være med til at definere disse opgaver.
Det er en betingelse, at du læser på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor en praktikperiode er en del af dit studieforløb. Praktikperioden er september 2026 til december 2026 / januar 2027, og arbejdstiden er 30 timer om ugen.
Vi tilrettelægger din praktiktid fleksibelt, så der er mulighed for at arbejde sideløbende med din praktikopgave og eventuelle eksamener. Begge praktikanter får tildelt en praktikvejleder. De to profiler Vi søger to forskellige profiler, som begge skal være fagligt kompetente, kunne arbejde selvstændigt og være en god kollega: Uønsket kemi i forbrugerprodukter Interesserer du dig for kemikaliers cocktaileffekter på sundhed og miljø?
Og vil du gerne være med til at sætte fokus på, hvor fx mistænkt hormonforstyrrende stoffer findes, og hvad vi kan gøre ved det? Så tilbyder vi en praktikplads, hvor du bliver en del af teamet bag projektet ”Forbrugerrådet Tænk Kemi”, der hjælper forbrugere med at styre uden om uønskede kemikalier i forbrugerprodukter.
Det gør vi blandt andet med appen Kemiluppen og med vores mange undersøgelser og test. I praktikperioden vil du alt afhængigt af din profil og interesse fx kunne komme til at arbejde med: producentundersøgelse om PFAS i udvalgte produkter kortlægning af UV-hærdende akrylater i andre produkter end gellakker, fx vippelim, legetøj og krea-produkter mm.
deklarationstest efter eget valg vurderinger i vores app Kemiluppen, der bedømmer indholdsstoffer i personlig pleje-, vaske- og rengøringsprodukter andre relevante opgaver i teamet Dit arbejde vil blandt andet kunne danne grundlag for artikler og anden kommunikation til forbrugere samt information til myndigheder og virksomheder.
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for miljø- eller naturvidenskab, fx biologi, miljøkemi, toksikologi etc., eventuelt i kombination med samfundsvidenskab. Der er ikke laboratoriearbejde i praktikken, da vi ikke selv udfører kemiske analyser, men samarbejder med professionelle laboratorier om den del.
Forbrugerrådet Tænk Kemi er kendetegnet ved et tæt samarbejde i teamet, og vi synes selv, at vi har et superhyggeligt kontor, som du bliver en del af. Praktikvejleder: Projektleder Stine Müller, sm@fbr.dk. Implementering og træning af lokal sprogmodel Er du passioneret omkring AI, LLM og udvikling?
Og har du erfaring med programmering i Python? Så har du nu muligheden for at komme med i maskinrummet i afdelingen Test og research, der tester forbrugerprodukter og serviceydelser. Afdelingens arbejde er et vigtigt element i organisationens politiske arbejde, forbrugeroplysning og medlemstilbud.
I praktikperioden vil du skulle arbejde med at implementere og træne en lokal sprogmodel på interne data med henblik på generering af tekst. I fællesskab definerer vi workflow og rammer, der kunne være spændende og matcher dine færdigheder, udviklingsønsker og ideer.
Det kan være design af brugergrænseflader, funktionaliteter og brugsscenearier. Derudover vil du kunne arbejde med udvikling af mindre programmer til datahåndtering og API’er. Du vil blive introduceret til afdelingens forskellige fagområder og få mulighed for at arbejde på tværs af teamet med fokus på produkttest og dataanalyse og får indblik i, hvordan Forbrugerrådet Tænk tester produkter.
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for IT, data science, statistik eller andre naturvidenskabelige uddannelser og har erfaring i at programmere i Python samt med forskellige Python-pakker til sprogmodeller og behandling af data som eksempelvis LangChain og Pandas.
Hvis du har erfaring med API'er og Streamlit er det en fordel, men ikke et must. Praktikvejledere: Projektleder Thorben Bayer, tba@fbr.dk / projektleder Thomas Sterner Pedersen, tsp@fbr.dk Det tilbyder vi dig Forbrugerrådet Tænk tilbyder: Et meningsfuldt praktikforløb, hvor du kan bidrage til at gøre en forskel for de danske forbrugere Et spændende praktikantprogram med mulighed for både personlig og faglig udvikling Et ambitiøst og engageret arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen om at nå fælles mål Mulighed for at deltage i vores supergode og sunde frokostordning Et erkendtlighedsbeløb på kr.
3.000 pr. måned, der udbetales samlet ved afslutningen af praktikforløbet Ansøgningsprocessen Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende. Send derfor hellere din ansøgning i dag end i morgen. Seneste ansøgningsfrist er den 3. maj 2026. Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og NGO.Vores medarbejdere er del af et fællesskab, som målbevidst arbejder for en verden, hvor forbrugerne er trygge og handlekraftige, og hvor forbruget er ansvarligt. Det gør vi ved at værne om forbrugernes rettigheder og fremme forbrugernes sag, så de kan træffe sikre og ansvarlige valg på et oplyst grundlag.
Vi er stolte af vores arbejde, som gør en forskel for både vores medlemmer, den enkelte forbruger og samfundet som helhed. I vores flotte, lyse lokaler centralt på Nørrebro vil du møde omkring 120 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning.
I dagligdagen hjælper vi hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger for at skabe de bedst mulige resultater. To arbejdsdage er sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin og til at fejre vores fælles sejre.
Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, har gode trivselsmålinger og kort fra idé til handling, både fagligt og socialt. Vi har vedtaget en ambitiøs strategi for 2025-2028 med titlen ”Stærkere forbrugere sammen”, som du skal hjælpe os med at nå i mål med.
Læs strategien her. Vi kæmper for forbrugernes sag. Vil du være med til at gøre en forskel? Apply Application due03-05-2026 Start date01-09-2026 WorkplaceKøbenhavn Homepagehttps://taenk.dk More vacant positions Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] E-mail [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] E-mail