FE’s efterretningssektor søger chefer til sektionerne for eksportkontrol og investeringsscreening, terroranalyse og forretningsanalyse
Så har vi måske en stilling til dig.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig FE søger sektionschefer til:- Sektionen for eksportkontrol og investeringsscreening;
- Sektionen for terroranalyse;
- Sektionen for forretningsanalyse.
Sektion for terroranalyse beskæftiger sig med den strategiske og regionale terrortrussel og har et tæt samarbejde med såvel nationale kunder som internationale partnere.
Sektionen for eksportkontrol og investeringsscreening har ansvaret for FE’s analytiske og efterretningsmæssige fokus på kontraproliferation, spredning af masseødelæggelsesvåben, sanktionsomgåelse samt trusler forbundet med udenlandske direkte investeringer (FDI).
Sektionen bidrager blandt andet til den nationale dual-use eksportkontrolindsats med efterretningsanalyser samt screener og vurderer udenlandske direkte investeringer i kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.Sektionen for Forretningsanalyse har det overordnede ansvar for, at FE’s analytikere har den nødvendige tekniske understøttelse for at få mest ud af FE’s data.
Det sker både gennem tæt brugerdialog og indblik i den teknologiske udvikling.
Der er derfor tæt samarbejde med analytikere, tekniske udviklere og andre interessenter i FE’s systemlandskab.
Fælles for alle stillinger er, at du skal lede en stærk sektion bestående af dygtige og erfarne medarbejdere, som brænder for at løse FE’s opgaver.
Du vil indgå i afdelingens ledelseskreds og blive involveret i tværgående projekter.
Din ledelsesstil bygger på samarbejde, åben dialog og engagement, og du trives med at forme et område i vækst i samspil med dit team af kompetente medarbejdere.
Den daglige ledelsesopgave vil være alsidig med en kerne af længerevarende operative indsatsområder, der fordrer tværfagligt overblik og gode samarbejdsevner.
Du har et fokus på at skabe de bedste rammer sammen med dine medarbejdere.
Derudover vil du også skulle fastholde, udvikle og nytænke FE’s kapaciteter, herunder sikre et solidt grundlag for opgaveløsningen.
Du og din baggrund er vigtig Vi leder efter chefer, som trives med mange typer af opgaver, og som er kreative og opsøgende i deres opgaveløsning og har personlig gennemslagskraft.
Vi lægger vægt på stærke leder- og samarbejdsevner samt evnen til at motivere andre, og håndtere komplekse problemstillinger.
Stillingerne indebærer blandt andet, at du skal bidrage til kapacitetsopbygning, til at sætte retning for sektionen, drive udvikling af arbejdsgange såvel som planlægning og rettidig løsning af driftsopgaver.
Du skal med andre ord have lyst og mod på alle dele af ledelsesspektret.
Centrale kompetencer, vi søger, er blandt andre: Dokumenteret ledelseserfaring eller ledelsesuddannelse.
Vedholdenhed i at løse forhindringer, der står i vejen for opgaveløsningen.Evne til at sætte sig ind forretningsgange og løbende gennemføre forbedring af driften.
Evne til at lede medarbejdere på tværs af faggrupper og styrke deres kompetencer mod fælles mål.
Gode mundtlige og skriftlige sprogkundskaber, herunder engelsk på forhandlingsniveau.
Har en god it-forståelse og evnerne til at kunne sætte sig ind i nye it-systemer.
Kendskab til efterretningsvirksomhed og erfaring inden for forretningsanalyse, kontraproliferation, eksportkontrol, investeringsscreening eller terroranalyse er en fordel.
Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.
Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause.
Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 3.
juni 2026. I ansøgningen bedes du angive hvilken af de tre stillinger, du er interesseret i.
Vi indkalder til samtaler løbende og stiler mod en ansættelse fra 1.
august 2026.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på mail 23317@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a.
kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Fakta Application due03-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours37 Position category Position type WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttp://www.fe-ddis.dk Share/Print