Pædagogisk konsulent til VIA Center for Undervisningsmidler
Så er du den kollega, vi søger.
VIA Center for Undervisningsmidler søger en fagligt stærk og engageret pædagogisk konsulent til en fuldtidsstilling. Du bliver en del af et spændende og attraktivt pædagogisk miljø, hvor vi arbejder målrettet med at understøtte skoler og institutioner med læremidler, inspiration og didaktik med fokus på understøttelsen af bæredygtige, varierende og udviklingsorienteret undervisning.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Deltagelse i pædagogiske udviklingsprojekter.
Facilitering af netværk og faglige fællesskaber på tværs af skoler og fagområder.
Rådgivning og sparring med lærere om didaktisk udvikling og implementering af undervisningsmidler.
Udvikling og afholdelse af kurser, workshops og undervisningsforløb.
Bidrag til strategisk udvikling af VIA Center for Undervisningsmidlers indsatsområder.
Vi søger en profil med:
Stærke kompetencer i projektudvikling og erfaring med at drive komplekse processer.
Erfaring med netværksarbejde og samarbejde på tværs af faglige miljøer.
Indgående kendskab til teknologiforståelse, specialpædagogik samt interesse for ude-didaktik.
Gode formidlingsevner og evne til at omsætte viden til praksis.
Uddannelsesbaggrund som lærer og gerne med relevant efteruddannelse.
Vi tilbyder:
Et innovativt og fagligt stærkt miljø, hvor udvikling og samarbejde er i centrum.
Mulighed for at præge undervisningsmidler og pædagogisk praksis i hele regionen.
Et arbejdsfællesskab med engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel.
Fleksible arbejdsformer og gode muligheder for kompetenceudvikling.
Arbejdssted: VIA Center for Undervisningsmidler – Herning og AarhusAnsøgningsfrist: 24. oktober 2025
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for VIA Center for Undervisningsmidler, Rasmus Bergstedt; rabe@via.dk
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr.413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis.Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik