Fungerer du bedst om natten og er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for sygepleje på et åbent...
- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for sygepleje på et åbent afsnit?
Vi søger en ny kollega til Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev-Gentofte Hospital Vores faste nattevagt gennem mange år går på velfortjent pension, og vi søger derfor en ny kollega til vores faste nathold.
Holdet består af Sam, Ida og Helle, og det er Helle, der nu mangler en ny makker.Natholdet er meget stabilt, og vi lægger derfor stor vægt på, at få en ny kollega som i den grad er mødestabil.
Om vores hverdag og afsnit Flertallet af patienterne oplever en forstyrret døgnrytme med f.eks.
indsovningsbesvær, hyppige opvågninger, angst og generel utryghed f.eks.
i forbindelse med en psykotisk tilstand.
Vi ønsker os derfor en kollega, der har forståelse for vigtigheden af søvn, søvnhygiejniske principper og kan medvirke til, i praksis, at skabe gode rammer for patienternes søvn.
Støtte og vejledning i døgnrytme, er et fokus i alle vagtlag og dine observationer samt vurderinger er vigtige for at sikre kvalitet i det samlede behandlingsforløb.
Der er også praktiske opgaver, som løses i nattevagterne, bl.a.: Varebestilling Skifte linned Vask af kugledyner m.m.
Vores afsnit er normeret til 14 patienter, typisk i alderen 18 år og opefter med behandlingskrævende tilstande inden for depression, bipolar lidelse, skizofreni og angst.Flere har også dobbeltdiagnoser.
Vi arbejder aktivt med recovery- og rehabilitering og inddrager patienterne i udarbejdelsen af patient- og behandlingsplaner.
Inddragelse og feedback fra både patienter og pårørende er en vigtig del af vores kontinuerlige forbedringsarbejde og sikrer høj tilfredshed med den ydelse, vi leverer på tværs af faggrupperne.
Medarbejderindflydelse vægtes højt, og nye input og feedback er derfor meget velkomne.
Kan du se dig selv være en del af os?
Selvom du bliver en del af et fast nathold, vil du stadig have kontakt til resten af dine kolleger i forbindelse med vagtskifte, og når kollegerne hjælper ved f.eks.
kursus, ferie, temadage eller sygdom.
Derfor er det også vigtigt, at du kan se dig selv være en del af vores gruppe.
Vi vægter diversitet højt, da den styrker samarbejdet og bidrager til høj kvalitet i den behandling, vi tilbyder.
Det kommer bl.a.
til udtryk i forhold til køn, alder, uddannelse og specialeerfaring.
Nogle er ekstroverte, andre introverte, og nogle ligger lige midt imellem.
Nogle snakker meget, andre griner utrolig højt, én er den, der tysser på de andre, og en helt anden er dén, som taler, før der tænkes, og til tider kommer med sjove kommentarer.
Alt i alt er vi rummelige og har plads til alle, og det betyder også, at vi møder patienterne som (og hvor) de er.
Det er vigtigt, at du har lyst- og evne til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø, og medvirke til, at alle møder glade og trygge på arbejde.
Der er en varme og en omsorg i afsnittet, som er helt uvurderlig, og det skinner af på både sammenholdet og patientplejen.
Derfor taler vi også med hinanden – ikke om hinanden.
Og hvorfor nu det store fokus på os som gruppe; jo, det er nemlig som gruppe, vi står stærkest.
Det er grobunden for, at vi kan give en god behandling til patienterne og deres pårørende.
Vores forventninger til dig er, at du: er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske har minimum 2 års psykiatrisk erfaring og gerne mere har medicinkompetence kan løbe til, og agere i, alarmsituationer Derudover skal du være omsorgsfuld og anerkendende i din tilgang, have gode samarbejdsevner og bidrage positivt til fællesskabet.
Det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst og kan arbejde struktureret og selvstændigt.Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er med tiltrædelse den 1.
juni 2026 eller efter aftale.
Det er med weekendvagt hver anden weekend og arbejdsugerne er i ulige uger startende mandag.
Ansættelse som sygeplejerske: Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.Du vil blive ansat primært i nattevagter.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansættelse som social- og sundhedsassistent: Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.Du vil blive ansat primært i nattevagter.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 3.
april 2026 og der afholdes samtaler den 8.
april 2026. Hvis du har ønske om et særligt tidspunkt på dagen, er du velkommen til at skrive det i ansøgningen, så kan vi måske efterkomme det.
Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse.
Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen og dens timesammensætning eller komme ud og se afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Hansen på telefon 2617 4593 eller på mail Mette.langballe.hansen@regionh.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.
Fakta Jobtype SOSU-personale Sygeplejerske Arbejdssted Herlev og Gentofte Hospital Arbejdstid Nattevagter Jobnummer 267469 Ansøgningsfrist 03-04-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Mette Langballe Hansen Oversygeplejerske 26174593 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.
Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os.Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil.
Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!
Fakta Herlev og Gentofte Hospital er et af Region Hovedstadens største akuthospitaler med mange højt specialiserede funktioner, et af seks nationale kræftcentre, har Nordeuropas største brystkræftcenter, er et kvinde/barn-hospital og er uddannelsesinstitution for mere end 1.800 studerende.
Vi er lokalt hospital for ca.470.000 borgere, og vores dedikerede medarbejdere og stærke specialer leverer stærk forskning og behandling i international topklasse inden for både somatik og psykiatri.
Herlev og Gentofte Hospital har i alt:- 7.700 ansatte
- 25 kliniske afdelinger
- 848 sengepladser
- 980.000 ambulante kontakter om året
- 163.000 akutte ankomster om året
- 67.000 udskrivelser om året