Lægesekretær/SAK til Lokalpsykiatri Middelfart

apartmentRegion Syddanmark placeMiddelfart calendar_month 
Lægesekretær/SAK til Lokalpsykiatri Middelfart Der er gang i hverdagen i Lokalpsykiatri Middelfart. Vores hus emmer af liv og lysten til at hjælpe vores patienter. Derfor søger vi en lægesekretær / SAK til et barselsvikariat på et år i Lokalpsykiatri Middelfart.
Stillingen er på fuld tid, men færre timer kan aftales ved behov, med opstart den 1. december 2025 eller efter aftale. Den ledige stilling er tværfaglig, og du kommer til at arbejde på tværs af vores 3 forskellige teams i Lokalpsykiatri Middelfart, samt supportere ledelsen med diverse administrative opgaver.
Dine opgaver Du vil komme til at arbejde på tværs af vores 3 teams, med et primært fokus på at dykke ned i de kliniske databaser, få et overblik over disse og videreformidle det til dine kollegaer. Dertil vil du skulle varetage opgaver i form af telefonpasning, tavlemøder, ind-scanning og andre hverdagsopgaver.
Herudover vil der være ad hoc-opgaver, i form at administrative opgaver for ledelsen. Vi er i alt 8 lægesekretærer og i perioder en SAK-studerende. Vi er gode til at tage hånd om hinanden og vægter godt humør, empati og situationsfornemmelse højt, samt at der er plads til forskelligheder.
Vi vil alle tage del i din oplæring og klæde dig godt på til dine arbejdsopgaver Vi forestiller os, at du: er uddannet lægesekretær eller SAK har kendskab til EPJ og flair for IT er en fleksibel og stabil kollega, kan arbejde selvstændigt, og at du kan navigere i at ikke to dage er ens trives med kvalitetssikring, RKKP, fejllister, samt kan indgå i daglige opgaver med telefon, tavlemøder og andre hverdagsopgaver.
brænder for kvalitet og for at arbejde med kliniske databaser er struktureret og god til at skabe overblik, selv i travle situationer Ansøgningsfristen er søndag den 19. oktober 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 22. oktober 2025 Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling Middelfart er fordelt på to matrikler, hvor Lokalpsykiatri Middelfart ligger på Nærhospitalet i Middelfart.
Afdelingen består samlet af et almenpsykiatrisk døgnafsnit, 6 retspsykiatriske døgnafsnit, Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri, diverse ambulatorier samt Lokalpsykiatri Middelfart. Vi er i alt 30 lægesekretærer i afdelingen. Lokalpsykiatri Middelfart er ambulant optageområde for psykisk syge i Middelfart og Assens Kommune og har også psykosebehandling og psykoterapi.
Der er både individuel ambulant behandling samt gruppebehandling. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Ditte Dall Skovborg i Lokalpsykiatri Middelfart på tlf. 21 65 39 59 Løn og ansættelsesforhold iht. overenskomst. Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest.
Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes. Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år. Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

DepartmentPsykiatrisk Afdeling Middelfart Position categoryLægesekretærer Work hours37 WorkplaceMiddelfart Contact Reference233722 Application due19-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentMidtbylægerne VejleplaceVejle, 26 km fra Middelfart
Lægesekretær til almen praksis i Vejle Trives du i et energisk og tværfaligt miljø, hvor service og struktur går hånd i hånd? Har du lyst til at være det første smil, patienterne møder, og være med til at præge udviklingen af en moderne lægeklinik...
thumb_up_altAnbefalede

Lægesekretær

apartmentLægerne i HovedgårdplaceHorsens, 40 km fra Middelfart
sammenhold er også vigtigt for os. Vi arbejder aktivt med optimering og fornyelse af arbejdsgange og søger en lægesekretær, der trives i et udviklingsorienteret miljø. Dine primære opgaver  •  Telefonvisitation med fokus på sikker og empatisk kommunikation...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 43 km fra Middelfart
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Neurologisk Afdeling Genopslag – vi søger stadig den rette kollega til vores team. Har du lyst til at gøre en forskel for patienter og bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde? Hos os får...