To socialfaglige medarbejdere til almen praksis på det boligsociale område - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling

Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at mindske ulighed i sundhed og gøre en forskel for udsatte borgere i København?

Vi søger to socialfaglige medarbejdere, der vil arbejde tæt sammen med praktiserende læger og hjælpe borgere med at finde vej i det offentlige system og civilsamfund. Du bliver en del af en fleksibel indsats med stor faglig frihed og mulighed for at skabe din egen hverdag.

Vi er pt. fem socialfaglige medarbejdere tilknyttet forskellige udsatte boligområder i København, og fra den 1. januar 2026 er vi heldige at kunne udvide med to stillinger.

Indsatsen er tilrettelagt som et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen.

Om indsatsen

Baggrunden for projektet er enkel: I områder med en høj koncentration af borgere med komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer har læger ofte brug for støtte til de dele af arbejdet, der ligger ud over det lægefaglige. Her træder du til som bindeled mellem borger, kommune, region og civilsamfund.

Kerneopgaven er bred og knytter sig primært til myndighedsarbejde, men lader sig ikke så let definere. Rammerne aftales i høj grad mellem lægen og den socialfaglige medarbejder ude i den enkelte praksis. Der vil typisk ikke være meget beskrivelse af de sager, der lander hos den socialfaglige, og det giver mulighed for at spørge helhedsorienteret ind til borgeren og tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes selvoplevede behov.

Den fleksible ramme er afgørende for at kunne arbejde med mangfoldigheden af sager.

Der kan være tale om alt fra en enkelt råd- og vejledningssamtale til et længere forløb af mere relationel karakter. Kendetegnende er, at de socialfaglige holder døren åben for alle typer henvendelser og følger helt til dørs, når det er påkrævet.

Da forløbet er frivilligt og på lægens anbefaling, er udgangspunktet for en positiv borgerkontakt i top.

Dine opgaver
  • rådgive og støtte borgere i sårbare livssituationer
  • brobygning til kommunale og regionale tilbud samt civilsamfund
  • udgående arbejde herunder hjemmebesøg og ledsagelse til møder, undersøgelser og samtaler
  • helhedsorienteret samarbejde med borger og pårørende
  • hjælpe med ansøgninger om ydelser, hjælpemidler eller andet
  • forebygge sociale problemer ved tidlig indsats
  • koordinere indsatsen i samarbejde med læge, kommune og andre aktører

Du arbejder selvstændigt i praksis, men i tæt samarbejde med dit team – Bablu (Sydhavnen), Eigil (Nørrebro), Nahid (Nordvest), Pia (Tingberg) og Heidie (Amager) - som mødes 1-2 gange om måneden i forbindelse med faglig sparring og supervision.

Forløbene varierer fra korte samtaler til længere relationelle indsatser, altid tilrettelagt ud fra borgerens forudsætninger og behov for råd og vejledning.

Vi søger dig, der
  • har en faglig relevant uddannelse (fx socialrådgiver, pædagog eller lignende)
  • har erfaring med socialfagligt arbejde og kendskab til den sociale lovgivning
  • er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af sektorer
  • trives med selvstændighed, fleksibilitet og en ofte uforudsigelig hverdag
  • trives med en høj grad af alenearbejde, hvor der kan gå lang tid mellem, at du ser en kollega
  • kan strukturere og dokumentere dit arbejde

Det er en fordel, hvis du er kreativ i din tilgang og opgaveløsning, og har lyst til og evner for at forme stillingen sammen med lægerne og dit team.

Vi tilbyder spændende og usædvanlige stillinger, der er slået op for første gang. Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et job, som giver mening for dig og de borgere, du møder.

Vi tilbyder også
  • et meningsfuldt job med høj grad af metodefrihed
  • engagerede og kompetente kolleger, som tager ansvar for kvalitet og udvikling af arbejdet
  • et fagligt stærkt team med en høj arbejdsmoral og fokus på sparring og psykologisk tryghed
  • en arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling er i fokus både personligt og fagligt
  • flekstidsaftale og indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid
  • individuelt tilrettelagt introforløb og faglig supervision

Lidt om det boligsociale område

Det boligsociale område er et myndighedsområde i Socialforvaltningen med ca. 120 ansatte, der beskæftiger sig med udsatte borgere på tværs af målgrupper og alder med et primært fokus på bolig, hjemløshed og beskæftigelse. Vi er en god blanding af sagsbehandlere, boligrådgivere og andre fagpersoner, som i det daglige har mange fælles berøringsflader og drager stor nytte af hinanden.

Vi samarbejder tværfagligt og inviterer interne og eksterne aktører ind i opgaveløsningen i samarbejde med borgeren, og vi insisterer på at støtte borgeren i at være en del af hele samfundet.

Det boligsociale område finder, udvikler og anviser mulige veje til mestring af et godt liv. Boligindsatsen spiller en vigtig rolle, fordi en bolig for de fleste mennesker er en base, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe.

Boligindsatsen er også en sammenhængende og integrerende indsats, hvor der skabes sammenhæng mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund.

Lyder ovenstående interessant, vil vi meget gerne høre fra dig

Fortæl os i din ansøgning, hvorfor du vil være med til at bygge bro mellem sundhedsfremmende og sociale indsatser.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske efter overenskomst med LFS eller DS/HK-overenskomst. Arbejdstiden er på hverdage og 37 timer ugentligt. Vi indhenter privat straffeattest ved ansættelse. Stillingerne er til besættelse fra den 1. januar 2026.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til en af os, hvis du har spørgsmål til stillingerne.
Heidie Emilie Eriksen, 51 52 56 30
Bablu Virdi Singh, 51 52 57 64
Eigil Suhr Larsen, 51 46 51 49
Nahid Aghasardar, 40 29 70 69

Afdelingsleder Inger Riis-Donnelly, 20 63 44 35

Søg via linket senest onsdag den 12. november 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 17. og onsdag den 19. november.

apartmentOrdrup Lægehus I/SplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Konsultationssygeplejerske søges til ansættelse i almen praksis i Gentofte Vi søger en konsultationssygeplejerske med høj faglighed, mod på at udvikle sig, og lyst til ansvar i vores dejlige lægehus. Du vil komme til en meget bred vifte af faglige...
apartmentLægerne Meincke og Løcke I/SplaceVanløse, 8 km fra København
Hos Lægerne Meincke og Løcke søger vi en dygtig sygeplejerske, der kan lide at arbejde selvstændigt og med egne ansvarsområder. Om os: Vi er en veldrevet klinik beliggende i helt nyrenoverede lokaler tæt på Vanløse Station med gode forbindelser via...
apartmentOrdrup Lægehus I/SplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Speciallæge i almen medicin søges til vikarstilling 2 dage om ugen. Vores nuværende lægevikar har fået en paragraf 24-stilling, og derfor søger vi en ny engageret og kompetent kollega med godt humør - og vi tilbyder ditto. 2 dage om ugen, torsdag...