Vil du hjælpe mennesker godt tilbage til arbejdslivet?
Har du erfaring fra pensions- eller forsikringsbranchen med fokus på sundhedsindsatser, helbredssager eller arbejdsfastholdelse, er det også relevant. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med rehabilitering, arbejdsfastholdelse eller støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet – og at du trives i den tætte dialog med mennesker.
En rolle med fokus på relationer, opfølgning og faglige vurderinger I P+ arbejder vi for at hjælpe vores medlemmer bedst muligt videre, når sygdom påvirker deres arbejdsliv. Vi tror på, at tidlig kontakt, nærværende dialog og de rette tilbud kan gøre en stor forskel.
Derfor søger vi en kollega, som er initiativrig, glad for telefonisk kontakt og motiveres af løbende opfølgning med medlemmer. Du skal kunne skabe tillid, afdække behov og hjælpe medlemmerne videre gennem rådgivning, støtte og visitation til relevante sundhedstilbud.
Samtidig bliver du en vigtig del af den faglige sagsbehandling, hvor du vurderer medlemmernes arbejdsevne og behandler sager om midlertidig og varig invalidepension. Du skal trives i en hverdag med mange telefonsamtaler, tæt medlemskontakt og faglige vurderinger, hvor du både skal kunne støtte mennesker og træffe konkrete afgørelser.
Dine primære opgaver Telefonisk kontakt og opfølgning med sygemeldte medlemmer Rådgivning om muligheder i forbindelse med sygdom og nedsat arbejdsevne Understøtte medlemmernes tilknytning til arbejdsmarkedet og tilbagevenden til arbejde Visitere medlemmer til relevante sundheds- og forebyggelsestilbud Behandle helbredssager og vurdere ret til midlertidig eller varig invalidepension Indhente og vurdere helbredsmæssige og beskæftigelsesrelaterede oplysninger Vi forestiller os, at du Har en sundhedsfaglig baggrund – fx som ergoterapeut, sygeplejerske eller lignende Har erfaring med rehabilitering, arbejdsfastholdelse eller beskæftigelsesrettede indsatser Trives med telefonisk kontakt og motiveres af den løbende dialog med medlemmer Kan kombinere empati og relationsskabelse med faglige vurderinger og konkrete afgørelser Er god til at skabe overblik og følge sager til dørs Hos os bliver du en del af et engageret team Du bliver en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og omsorg går hånd i hånd.
Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder målrettet for at skabe tryghed og gode medlemsoplevelser. Når du er blevet grundigt oplært, vil du få ansvar for dine egne sager og arbejde selvstændigt med både medlemskontakt, opfølgning og sagsbehandling.Samtidig vil du have tæt sparring med dine kolleger og mulighed for løbende faglig udvikling. Vil du være en del af holdet? Lyder det som noget for dig? Så send dit CV til os. Du behøver ikke uploade en ansøgning, i stedet vil vi bede dig inkludere 5-6 linjer om din motivation i dit CV.
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2026, men vi indkalder løbende til samtale og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte Charlotte Lyhne. Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.
Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold. P+, Pensionskassen for Akademikere frabeder sig uopfordrede henvendelser fra annoncører, search- og rekrutteringsbureauer.
Dette gælder både vedrørende annoncering af stillingsopslag, forslag til kandidater fra headhuntere og salg af relaterede tjenesteydelser eller produkter. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at der ikke rettes henvendelser til vores rekrutteringsansvarlige i denne sammenhæng.
Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Muligt Ugentlig arbejdstid: Fuldtid Gem Virksomhedsprofil Følg Følger Del