Fysioterapeut til graviditets- og efterfødselsområdet på Holbæk Sygehus ca. 20 timer ugentligt

apartmentRegion Sjælland placeHolbæk calendar_month 

Fysioterapeut til graviditets- og efterfødselsområdet på Holbæk Sygehus ca. 20 timer ugentligt

Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Har du interesse for at være med til at udvikle og styrke den forebyggende og rehabiliterende indsats for gravide og nybagte mødre?

Vi søger en engageret fysioterapeut med interesse for eller erfaring inden for det gynækologiske, urologiske og obstetriske speciale til en nyoprettet funktion i Afdelingen for Graviditet, Fødsel og Barsel.

Om stillingen

Organisatorisk bliver du ansat i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, hvor sygehusets øvrige fysioterapeuter, ergoterapeut og diætister også er ansat.

Du skal varetage forebyggende indsatser til gravide kvinder samt rehabilitering og behandling af problemer efter graviditet og fødsel i tæt samarbejde med læger, jordemødre og sygeplejersker i Afdelingen for Graviditet, Fødsel og Barsel.

Da der er tale om en nyoprettet funktion, har du, sammen med en anden af Fysio- og Ergoterapiafdelingens fysioterapeuter, mulighed at udvikle og præge det fysioterapeutfaglige før- og efterfødselstilbud. Opgaverne skal defineres og prioriteres i samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere i Afdelingen for Graviditet, Fødsel og Barsel.

Dine opgaver kan f.eks. omfatte
  • Bidrage til fødselsforberedelse blandt andet med fokus på håndtering af kropslige forandringer under graviditet og efter fødsel
  • Vejlede i håndtering af fødselsangst og fremme mestringsstrategier i forbindelse med fødsel
  • Vejlede og instruere gravide, med særlige behov, i fysik aktivitet og håndtering af graviditetsrelaterede kropslige forandringer
  • Vurdere rehabiliteringsbehov efter komplicerede fødselsforløb
  • Undersøge, vejlede og behandle kvinder med bækken- og lændesmerter
  • Vejlede og instruere efter sectio og ved diastase
  • Vejlede og instruere i forebyggelse af inkontinens

Vi søger en fysioterapeut, der:

  • Er autoriseret fysioterapeut
  • Har erfaring med eller interesse for obstetrisk, gynækologisk og urologisk fysioterapi
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfagligt samarbejde
  • Arbejder evidensbaseret
  • Har lyst til at udvikle tilbuddet på graviditet- og efterfødselsområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Har gode formidlings- og undervisningskompetencer

Det vil være en fordel, hvis du har relevant efteruddannelse eller erfaring inden for urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi.

Vi tilbyder
  • En spændende ny funktion i et stimulerende tværfagligt samarbejde
  • Et grundigt introduktionsprogram med mentorstøtte
  • Gode muligheder for faglig og kollegial sparring
  • Mulighed for at præge udviklingen af graviditet- og efterfødselstilbuddet på sygehuset
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling inden for det urologiske, obstetriske og gynækologiske område

Hvis du ønsker ansættelse med et højere timetal, kan der evt. sammensættes en stilling med andre kliniske opgaver i Fysio- og Ergoterapiafdelingen. Nævn gerne i din ansøgning, hvis du er interesseret i et højere timetal.

Om os

Fysio- og Ergoterapiafdelingen er en selvstændig afdeling, der varetager fysioterapi, ergoterapi og diætbehandling for sygehusets sengeafsnit og ambulatorier. Vi arbejder kontinuerligt med at bidrage til udviklingen af sammenhængende og evidensbaserede patientforløb.

Vi tilstræber høj faglighed med fokus på fleksible og effektive arbejdsgange. Vi vægter medindflydelse og det gode arbejdsmiljø højt. Vi tror på, at vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø og en høj trivsel, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Ønskes yderligere information kontaktes overterapeut, Simone Billeschou Noer Larsen eller Chefterapeut Helle Juhl Andersson

Telefon: 59 48 46 20

Yderligere information findes via vores hjemmeside: Fysio- og Ergoterapiafdelingen - Holbæk Sygehus eller via vores instagramprofil: @fysergo_holbaeksygehus

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Ansøgningsfrist: 20. august 2026

Samtaler forventes afholdt 25. august 2026

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

apartmentHalsnæs KommuneplaceFrederiksværk, 34 km fra Holbæk
og personalerelaterede opgaver for en stor afdeling med 104 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier. Stillingen er på 20 timer om ugen, og vi forestiller os, at du måske er et sted i arbejdslivet...
apartmentNormal A/SplaceJyllinge, 25 km fra Holbæk
Holder du sabbatår og er nysgerrig på at arbejde i butik? Så er du måske lige den, vi mangler!Vi søger en ungarbejder, der har lyst til at arbejde i vores butik i dagtimerne, typisk mellem 08:00-16:00 mandag til fredag. Det er derfor vigtigt, at du...
placeRoskilde, 25 km fra Holbæk
K Roskilde, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted. Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Store Manager Casper Salling på tlf: 46 35 28 86. Antal timer: 15 timer ugentligt fordelt på hverdage og weekend. Flere timer...