Ny kombinationsstilling i Aabybro Hjemme- og Sygepleje

apartmentJammerbugt Kommune placeÅbybro calendar_month 

Ny kombinationsstilling i Aabybro Hjemme- og Sygepleje – ufaglært medarbejder der vil arbejde i hjemmeplejen og tage uddannelsen til Social- og sundhedshjælper sideløbende.

Du har måske ingen uddannelse eller drømmer om at skifte retning og arbejde med mennesker?

For første gang tilbyder Aabybro Hjemme- og Sygepleje nu en kombinationsstilling, hvor du både arbejder i hjemmeplejen og sideløbende gennemfører Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Du bliver ansat snarest eller fra den 1. februar 2026, og uddannelsen starter medio februar.

Om os

Aabybro Hjemme- og Sygepleje er et engageret team, der hver dag arbejder for at skabe tryghed, kvalitet og nærvær hos borgerne i eget hjem. Vi værdsætter samarbejde, faglighed og en positiv kultur i hverdagen.

Jobbet i hjemmeplejen – dine opgaver

I kombinationsstillingen bliver du en vigtig del af vores hjemmepleje og vil løse opgaver som:

  • Personlig pleje, støtte til bad, påklædning og hverdagsrutiner.
  • Praktisk hjælp som madlavning, rengøring, indkøb og tøjvask.
  • At skabe tryghed og nærvær hos borgerne i deres hjem.
  • Tæt samarbejde med assistenter, hjælpere, sygeplejersker, terapeuter og planlæggerteamet.
  • Løbende oplæring, så du bliver fortrolig med opgaverne og den faglige tilgang.

Uddannelsen – sideløbende med jobbet

Som kombinationsmedarbejder vil du:

  • Blive ansat i hjemmeplejen før studiestart, så du får kendskab til arbejdet og borgerne.
  • Sideløbende over 2-4 år uddanner dig til social- og sundhedshjælper.
  • Have kortere skoleperioder på enten SOSU Nord i Aalborg eller SOSU Nord i Brovst.
  • Kombinere uddannelse og arbejde i en samlet plan, som vi koordinerer sammen.
  • Få støtte fra både arbejdsplads og uddannelsessted, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes.

Læs mere om uddannelsens indhold og opbygning her

Vi søger dig, der…
  • Har lyst til at skifte spor og arbejde med pleje og omsorg i borgernes eget hjem.
  • Måske har en anden uddannelse, men drømmer om en ny retning.
  • Er stabil, omsorgsfuld og nysgerrig på læring.
  • Kan se fordelen i at kombinere job og uddannelse i ét samlet forløb.
  • Trives i et stærkt team og med selvstændighed i hverdagen.
  • Det er et krav at du er 25 år når uddannelsen afsluttes efter minimum 2 års forløb.
Vi tilbyder
  • En helt ny kombinationsstilling hos Aabybro Hjemme- og Sygepleje.
  • Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.
  • Studiestart forventes til februar 2026 på SOSU Nord i Aalborg eller Brovst.
  • Grundig introduktion og tæt oplæring.
  • Et fagligt stærkt arbejdsmiljø og god støtte gennem hele uddannelsesforløbet.
  • En meningsfuld hverdag, hvor du udvikler dig både fagligt og personligt.
Praktiske oplysninger
Løn i henhold til gældende overenskomst, principper for ny løn samt lokal forhåndsaftale.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende så send din ansøgning allerede i dag, hvis du vil være med på holdet!

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Hjemmeplejeleder Birgitte Andersen på telefon 41 91 19 50 eller mail: kba@jammerbugt.dk

Sådan søger du

Klik på "Send ansøgning"-knappen og udfyld formularen. Du har også mulighed for at vedhæfte ansøgning og CV.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i denne nye kombinationsstilling i Aabybro Hjemme- og Sygepleje.

apartmentJammerbugt KommuneplaceÅbybro
dækkes lokalt i de 4 hjemme- og sygeplejegrupper i kommunen. Du vil, som medarbejder, skulle være med på hjemmebesøg hos borgere for opstart og introduktion til skærmbesøg. Du skal være aktivt medvirkende i implementeringen og udbredelsen af skærmbesøg...
apartmentLidl Danmark K/SplaceNørresundby, 16 km fra Åbybro
at:Give vores kunder fremragende service under hele deres indkøbsoplevelse Betjene kunderne ved kassen Sørge for, at butikken altid er flot og skinnende renFylde varer op på hylderneÅbne og/eller lukke butikkenBestille varer hjem til butikkenOm digNår...
apartmentBrønderslev KommuneplaceHjallerup, 25 km fra Åbybro
anden weekend. Stillingen er ledig til besættelse 1. april 2026 eller efter aftale. Om Plejehjemmet Stengården Stengården er et velfungerende plejehjem med 29 boliger fordelt på to etager. Her har vi et hjemligt, aktivt og trygt miljø, hvor vi sammen skaber...